Udgivet i

Sank dine slåen lige nu, de kan blive til en god vin

Vi sanker slåen

Lige nu er der slåen derude. De hænger og er modne, og fuglene venter bare på den første nattefrost, så de kan spise dem. Derfor skal du være hurtigt ude, og komme dem i forkøbet.

De slåen der hænger rundt omkring lige nu er mere eller mindre modne. Og klar til at blive plukket. Grunden til at fuglene ikke endnu har været i dem, er at syren i slåenbærrene bliver nedbrudt en smule, ved nattefrosten. Så de bliver spiseklar. Det har ikke noget at gøre med at de er giftige, eller noget i den stil. Det er ren smag.

Traditionelt set ville man plukke sine slåen og efter de gamle skrifter prikke dem med en sølvnål. Det er nemlig nødvendigt at få brudt skallen på bærrene så man lettere kan få saften ud, eksempelvis ved snaps eller gin. Men det gælder også når man brygger vin af dem.

Hvad så med blåsyre?

Det er rigtigt at slåenstenen indeholder blåsyre, men den lille mængde der kan trække ud i forbindelse med brygningen, er så lille at det ikke er giftigt. Det vil have en garvesyre effekt på vinen. Altså give lidt bitter bund i smagen, som er rigtig lækkert i små mængder.

Hvad angår blåsyre, så er hyldebær tit noget forældre er bange for deres børn spiser af samme grund, men til det kan man sammenligne med æblekerner, som også indeholder blåsyre, og dem spiser helt små børn jo tit uden problemer.

Se opskriften på slåengin fra min bog På glas og flasker, lige her

Udgivet i

Kom hurtigt og billigt igang med at brygge frugtvin

Har du overvejet at gå igang med at brygge, så har det ikke været lettere end lige nu. Det er ret let at komme igang med at brygge Cider & frugtvin. Både hvad angår pris på udstyr og tilgængelighed af ingredienser, opskrifter mv.

Jeg tænkte, jeg ville give et overslag her, så du har noget at gå ud fra, inden du går igang med at bestille udstyret. Det gode ved særligt cider & frugtvin brygningen, er at det både kan gøres på et S.U. budget, men man kan også gå all-in på et luksus anlæg. Her kommer jeg med minimum udstyret, der skal til, som også er et rigtig godt start sted. Så kan man blive fortrolig med hobbyen og senere helt nøjagtigt vide, hvad man lyst til at investere i.

Udstyr til at moste æbler med

Skal du brygge din egen cider, og selv moste i haven, så skal du bruge en saftpresser og en måde at findele dine æbler på. Så er du i stand til i din egen have at lave den lækreste koldpresset æblemost. Og det er et rigtig godt udgangspunkt for at brygge din egen cider. Er man flere om at købe udstyret, giver det rigtig god mening at deles om saftpresseren og frugtkværnen, da man typisk kun bruger den et par gange årligt. Det kunne være et par naboer på samme vej, eller en haveforening. Saftpresser og frugtkværn kan typisk købes i et byggemarked, eller en bryggebutik.

Hvis du har en juicer bagerst i skabet kan den sagtens bruges. Det kan være økonomisk fornuftigt, og som en start giver det rigtig god mening. (Så undgår du at skulle købe en saftpresser og frugtkværn).

  • Saftpresser (ca. 550kr)
  • Frugtkværn (600-700kr.)

Bryggeudstyr

Når man skal ud og købe et byggesæt, så vil jeg anbefale at man kigger efter et sæt, der benytter plastikspande. De er helt klart ikke så flotte og romantiske som glasballoner, men intet kan slå at de bare er mere praktiske og lettere at anvende for en ny brygger. Man kan sagtens senere begynde at bruge glasballoner, og alt det udstyr i sættet ud over selve spandene kan bruges videre i ens bryggefærd, så det giver god mening.

I min bog Cider & frugtvin, liste jeg de ting op jeg anbefaler som en god start. Sørg for at dit bryggesæt indeholder følgende:

  • 2 x Bryggespande af 10 liter med tappehane og gærlås
  • Ballon og flaskerens
  • Hydrometer
  • Testcylinder
  • Termometer
  • Kapsellukker

Husk derudover at købe bryggegær med også. En god startgær som også altid er på lager i bryggebutikkerne er Safcider gær

Et godt startsæt koster omkring 450kr.

Sættet fra Maltbazaren, er et jeg har sammensat i samarbejde med dem, og det indeholder alle de dele jeg anbefaler, inklusiv bryggegær og min bog Cider & frugtvin. Kig her

God teori og lækre opskrifter

En god vejledning og teori samt en god håndfuld lækre opskrifter er godt at have i baghånden. Tidligere i år udgav jeg Cider & frugtvin, og den er blevet taget utroligt godt imod i bryggemiljøet. Den er let at gå til, og byder på en uhøjtideligt tilgang til brygningen, hvor du læser og brygger på samme tid. Så du er hurtigt fra start.

Hvis du bestiller af mig her på shoppen så får du en signering med.

Champagneflasker

Når du skal til at flaske vil jeg anbefale dig at bruge rigtige champagneflasker. De fås i 375ml og 750 ml.

De kan holde til trykket og kommer der lidt for meget tryk på din cider, så går det også. I dit byggesæt får du tit en kapslelukker med. Det er fordi det er let og billigt at bruge kapsler, frem for propper. Er man ny, er kapsler gode, da man tit åbner mange flasker og tester meget.

  • Champagne flasker 375 ml (13-14kr stykket)
  • Champagne flasker 750 ml (16-17kr stykket)
  • kapsler 100 stk (40kr)

Rigtig god fornøjelse

Udgivet i

Min æblemost vil ikke vildgære

Koldpresset æblemost

Måske har du stået i en situation hvor din æblemost ikke vil vildgære. Men hvad gør man så?

Det sker helt sikkert før eller siden og jeg har selv stået i den situation flere gange før. Du skal være ekstra opmærksom når du vildgærer, da det er en vanskelig proces. Tiden fra at du er færdig med at presse mosten og til den starter med at gære, er den mest kritiske, for det er her meget kan gå galt.

Det er praktisk talt ikke muligt at holde sådan en presning af æbler fra haven helt sterilt. Selve bryggemiljøet i din bryggespand eller glasballon, kan sagtens holdes sterilt efter bogen, men når man står ude på en græsplæne, hvor ens børn måske også hjælper til kan det være udfordrene.

Som udgangspunkt skal din æblemost igang med at gære inde for 48 timer. Men hold konstant øje med den. Frugtsaft, som står ved en lun rumtemperatur, sammen med diverse bakterier, svampespore og hvad der ellers var på fingrene, er en kritisk sammenblanding. Men lige så snart der kommer alkohol til, vil alt blive slået ned igen.

Man kan nemlig ikke vaske æblerne, da den vildgær der sidder på ydresiden af dem skal være intakt. Da det at koldpresse æblemost sviner en del, gør man det tit i en have ude på græsset eller i gården. Der påvirkes den most vi presser af luften og hvad der ellers kommer flyvende forbi, og vi kan jo ikke løbe ind og vaske fingre hver gang vi har rørt ved noget andet end saftpresseren. Men jeg synes sådan set heller ikke at man skal gå for mekanisk til værks. Hjemme hos os, er det en familieaktivitet, og derfor er børnene med, når der skal mostes æbler.

Men hvad gør man så, hvis mosten ikke vil starte med at gære af selv?

Hvis du står 48 timer efter du har mostet, og du stadig ikke har aktivitet i gærlåsen, så se på din most. Brygger du i en bryggespand, så åben låget og kig ned i spanden.

  • Vurder din most. Er mosten fri for pletter der flyder på toppen der kunne være mug?
  • Duft til mosten. Dufter den af frisk æblemost?
  • Smag på den. Smager den stadig lækker af æblemost?

Hvis du kan svare ja til alle 3 punkter, så er din most med alt sandsynlighed helt i orden stadig. Jo længere tid du lader din most stå, jo stører risiko er der for at du ikke kan svare ja til alle punkterne, og så er det for sent.

Mit råd til dig er, at hvis du står 48 timer efter du har moster og stadig ikke har det mindste aktivitet i gærlåsen, så pastoriser mosten, og tilsæt en bryggegær. Så får du stadig en cider i hus i år, og muligheden for at vildgære til næsten år.

Når du pastoriere mosten, så varm den op til 80 grader og køl den herefter af med det samme. Eventuelt direkte i gærspanden eller glasballonen. Når mosten igen er under 30 grader, så tilsæt en bryggegær. Det kunne eksempelvis være en SN9, eller en anden god cider gær.

Ved pastorisering er det meget vigtigt at mosten ikke når kogepunktet, da det vil ødelægge smagsprofilen i din most.

God fornøjelse.

I Del 3 af min serie Cider af havens æbler snakker jeg om lige netop denne problemstilling.

Udgivet i

Sød æblecider med brombær og revet sure æbler

Æblecider med brombær

Nogle af vennerne kom med en kurv med frugt fra deres have, som var til et spændene projekt.

Så det er jo klart, at jeg enten sylter det eller brygger af det 🙂

Der var lagt op til, at vi kunne nyde det sammen, så kom på at lave en sød frugtvin, som vi kunne drikke i deres have, når aftnerne er til det.

Særligt æblerne var jeg vilde med. Sådan nogle helt sprøde, sure æbler, man ikke skal spise for mange af. Ud over det var der en kæmpe portion brombær. Der er flere måder man kunne lave dem om til en spændene brombærcider, og i min bog, Cider & frugtvin, har jeg en metode, her kommer en anden.

Æblecider med brombær og revet sure æbler

  • 6 liter æblemost
  • 2-3 kg brombær
  • 1 kg revet sure æbler
  • AW4 gær
  • 1 gr. sulfit, svovl eller E224
  • ca. 400 g hvidt sukker til eftersødning

Start med at forbered din æblemost, hvis du ikke presser den selv, kan du købe en kvalitetes æblemost. Vælg en ufiltreret en der består af 100% æble. Gerne dansk. Vælg aldrig æblejuice fra koncentrat.

Hæld æblemosten på en klargjort, rengjort og desinficeret bryggespand.

Herefter hælder du dine brombær i mosten. Hvis du har frosset dem, så hæld dem gerne på frosne, det gør ingen forskel.

Riv æblerne og tilsæt dem i mosten. Du kan bruge et groft microplain, råkostjern, eller en food processor.

Lad din most stå et døgn og trække. Så kan mosten lige falde til ro, og brombærrene får en chance for at tø op. Herefter er du klar til at sætte gæringen igang.

Dagen efter kan du eventuelt smage på mosten. Nu skulle den være rigtig lækker og have en god smag af brombær.

Sæt den igang med at gære med en passende gær. Jeg bruger her en AW4 gær. Den er god til vine med et sydtysk udtryk. Det vil fremme en smag i dine frugtvin, som er lidt riesling, eller rosé agtig. Og det kommer til at komplimentere æble og brombær smagen ret godt.

Lad din vin stå og gærer ud, over 2 uger.

Herefter omstikker du din vin til en ny rengjort og desinficeret spand. Mens du omstikker hælder du din gærstop i vinen i den gærspand du omstikker til. I denne opskrift bruger jeg sulfit, eller E224, men du kan fint bruge andre midler, der eksempelvis kan hedde svovl eller gærstop. Lad din vin stå et par dage til gærstopmidlet er færdig med at arbejde. Et godt tip er at først blande gærstopmidlet op med kogende vand. Så blandet det lettere ud i mosten.

Når gærstop midlet er færdig med at arbejde efter 24-48 timer, kan du eftersøde din vin. Det er meget en personlig sag, hvor meget man ønsker at eftersæde. Denne vin havde jeg tænk som en sød vin, og derfor bruger jeg 400g til denne opskrift. Gå forsigtigt frem, hvis du er usikker, så du ikke søder den for meget.

Lad eventuelt din vin stå et par dage mere på spanden, med gærlås i, for at sikre den ikke starter med at gærer igen, da det vil få flaskerne til at springe. Den relativt store mængde af sukker, der bruges her til eftersødning, er meget mere end hvad man ville bruge til efterkarbonering. Derfor vil det også udvikle meget mere co2, end en flaske kan tåle.

Hvis din vin skulle begynde at gærer igen, så har gærstoppen ikke været effektiv nok, og det punkt skal så gentages.

God fornøjelse.

Følg med på Youtube.

Udgivet i

Kan man ændre på en frugtvinopskrift?

Opskrift fra bogen Cider & frugtvin

Igennem sommeren, har jeg fået spørgsmål tilsendt på de forskellige platforme jeg er på. Og flere af dem har været rettet mod et særligt emne. Nemlig hvor meget man kan tillade sig at ændre på opskriften før at ens frugtvin stadig ender med at blive rigtig god.

Det korte svar er: Faktisk ret meget! Processen er ret simpel, så du har vide rammer for hvordan du kan ændre på opskrifterne. Derfor er opskrifterne i min bog Cider & frugtvin en rettesnor, det er inspiration.

Det lange svar kan du se i videoen. Her tager jeg udgangspunkt i sukker, set ud fra de køkkentekniskeegenskaber som sukker har. Det er et lidt langt ord, men forstår man hvad de egenskaber er, så går det lige pludselig op for en hvor meget man rent faktisk kan ændre på mængden og typen af sukker i din frugtvinopskrift. Og faktisk også i andre slags opskrifter, som kager, sylteopskrifter mv.

Derfor har det også været en udfordring at skrive Cider & frugtvin, for her må man alt! Til forskel for eksempelvis Eventyrlige kager, hvor man skal følge opskriften til punkt og prikke for et godt resultat.


Du er også velkommen til at spørge ind til mine bøger hvis du sidder fast i en opskrift, det gør du via chatfunktionen her på siden, eller som direkte beskedder på Instagram eller Facebook.

Udgivet i

Tips og tricks til hyldeblomst champagnen

Her kommer der et par tips & tricks, hvis du som så mange andre skal bruge de mange hyldeblomster der er på træerne lige nu.

For et par uger siden lavede dr.dk/mad et interview med mig omkring hyldeblomst saften som er i højsæson lige nu.

Det jeg elsker ved hyldeblomsterne, og i særdeles med hensyn til at formidler om det er at det er så tilgængeligt. Alle vil jo godt sanke. Alle vil godt med, men det er ikke alle der har tid og mulighed. Og det er helt i orden. Med hyldeblomsterne, kan man virkeligt få en dag i weekenden til at gå med at være sammen om at skabe et luksus produkt. Hvis du har blomsterne lige ved hånden, så er det sådan set kun citroner og sukker du mangler. De er til at få i et supermarked. Og så er du klar!

Hyldeblomst saften er også en af dem, hvor du uanset hvor meget arbejder du ligger i det, kommer ud på den anden side med et produkt som ikke engang de mest entusiastiske bryggerier kan hamle op med. Så let er det.

Af de lækre ting du kan lave er:

Hvis du har min bog Cider & frugtvin, så kommer her et par tips og tricks til hyldeblomst champagnen.

God fornøjelse med brygningen!

Udgivet i

Cider brygning er lettere end du tror

Da jeg skrev min nyeste bog Cider & frugtvin, var et af målene at skrive en bryggebog, der havde udtryk som en traditionel kogebog. Lige bort set fra teoriafsnittet først i bogen, så skulle opskrifterne være lige til at gå til. Så man som ny brygger bare blev suget ind med det sammen. Jeg skulle også sætte en sværhedsgrad for det at brygge cider, og relaterer det til processer man allerede kender til fra køkkenet.

Det kan virke lidt skræmmende at skulle igang med at brygge, og du synes måske ikke det virker som noget, du har gjort før. Et af målene med bogen var at afmystificere det at brygge. Og skabe bro mellem nogle af de lækre sager du allerede har lavet før i dit køkken og det at videreudvikle det i en brygge sammenhæng.

Du har måske kogt en saft af bær, lavet årets hyldeblomst saft af blomsterne i haven, eller måske bager du et brand godt brød derhjemme. Hvis du kan sige ja til et par af tingene, så er du godt på vej.

Rugbrød og cider

Det at bage et godt brød, ligger meget op af det at brygge cider & frugtvin. Det er fordi processen mere eller mindre er den samme. Altså lige op til det punkt, hvor du sætter dejen i ovnen og bager den.

Der er selvfølgelig forskel på æblemost og mel, men når først gæren er gået igang med at fermentere, så skelner den ikke så meget. Altså principelt set. Melet indeholder næring, som sammen med vandet kan aktivere gæren og få den til at fermentere og producere Co2 og alkohol. Så får dit brød lufthuller og hæver. Det danner en smag på grund af fermenteringen, så brødet ikke blot smager af vådt mel. Det er sådan set ligegyldigt om du bruger en surdej, som jo er mel der er vildtgæret, eller om du bruger en bagegær.

I en bryggesammenhæng kan man nemlig også bruge begge metoder. Enden er æblemosten vildtgæret, eller også har man tilsat bryggegær. Det er klart at vildgæret æblemost måske er lidt mere romantisk, men det er ikke nødvendigvis mere rigtig. Lige som med brødbagning.

Fra saft til vin

Når du koger saft og den er sød lækker og drikkeklar, så har du faktisk allerede gjort en stor del af arbejdet. For når du brygger frugtvine, så er saften en stor del af processen.

Den kan være den rene saft fra bærret. der ikke er fortyndet. Eller det kan være vand og bær der er kogt op, og eventuelt sigtet. Begge dele bruges side om side.

Så mangler du blot at få det til at gære, flasket det og eventuelt få lidt brus på. Det lyder måske lige lovligt let, men med et godt teoriafsnit i baghånden er du klædt godt på.

Ikke bare opskrifter for opskrifternes skyld

Når du først er godt igang, så begynder du at lave nye opskrifter helt selv. I Cider & frugtvin har jeg med vilje ikke sat en masse opskrifter ind for opskrifternes skyld. Der er dem der skal være, for at du kommer godt omkring forskellige teknikker og ideer.

Skal du eksempelvis lave en rabarber vin, som der ikke er en opskrift på i bogen, bruger du blot en af de andre opskrifter, som du synes minder om det du vil brygge. Eksempelvis hindbær eller stikkelsbær vinen. Så bytter du ud med rabarber. Til sidst skal du overveje at rabarber indeholder en hel del syre, og derfor kan det være en ide at bytte gæren ud. Eksempelvis med en MA33, som er mere velegnet til syreholdige frugtsafter. Alt det kan lige nu virke som sort snak, men efter du har brygget et par gange, er du helt med på det.

Men hvor finder du så svarene, på alle dine andre spørgsmål? Du er velkommen til at spørge mig, lige her eller på de andre platforme jeg er på. Eller forhøre dig i din lokale bryggebutik.

God fornøjelse med brygningen.

Find mig på:

Udgivet i

Æblerne er på vej, men hvad så mens vi venter?

Æbleblomster

Rundt omkring i haverne er æblerne så småt på vej. Der er blomster på træerne og det tegner godt, selvom træerne blev ramt af lidt frost tidligt på sæsonen.

I min bog Cider & frugtvin, der behandler jeg selve cider produktionen meget gennemgående. Det står faktisk også med større typer på forsiden end frugtvin. Jeg tager udgangspunkt i cider metoden, som så dander grundstenene for resten af opskrifterne i min bog. Man kan således godt kalde cider for en æblevin. I bogen er der mange opskrifter på forskellige typer af ciders, og en helt del frugtvine.

Til de dage på året hvor vi går og venter på æblerne skal blive klar, er frugtvinene i bogen ideelle at brygge. Bærrene i din have, bliver klar til høst før æblerne, så det er bare om at komme igang.

Æbleblomster
Æbleblomster

Gem de friske frugter og bær, til senere bryggeprojekter

Hvis du løbende har adgang til friske frugter og bær, så gem dem på frost til senere. De taber ikke kvalitet, og hvis du alligevel har dem ved hånden, så er det tossede ikke at høste dem. Specielt hvis du har bær der er blevet en tand for sure. De er perfekte og brygge af, da de typiske giver en masse fylde til din vin. Det gælder også vindruerne fra haven.

Hvad så hvis du ikke har æbler eller bær i haven?

Et af mine ynglingsbilleder fra bogen er af min datter Luna, der hælder æblemost fra karton på en glasballon. Det er for at understrege at du sagtens kan få gode resultater den vej omkring. Det kan bruges som en base, som subliment, eller udelukkende.

Skal du eksempelvis brygge en æble og hindbær vin. Så kunne du hvis du ikke har adgang til æbler, bruge en kvalitets most fra karton, og så hindbærrene fra din have. Omvendt kunne frosne hindbær sagtens være en god smags og farvegiver til en hjemmepressede æblemost. Du sætter selv dit tempo.

God fornøjelse med brygningen

Luna hælder most op. Fra bogen Cider & frugtvin
Luna hælder most op. Fra bogen Cider & frugtvin
Udgivet i

Hvad siger loven om dit hjemmebryg

Æblecider klar til at drikke

Når det kommer til det man brygger derhjemme, er der et par regler, der kan være gode at have styr på. I min bog Cider & frugtvin har jeg ikke gået så meget i dybten med loven på området. Det er mest fordi, at man inde for bogens premis, ikke kommer på kant med loven. I bogen brygger vi jo derhjemme, og i små mængder, så videresalg giver ikke rigtig mening.

Hvad så hvis du står og er inviteret til en fest og de spørger om du ikke tager noget hjemmebryg med?

Brygning derhjemme

Hvis du brygger derhjemme, og drikker dit bryg derhjemme, så skal du ikke rigtig tænke over så meget, hvad loven angår.

Det må du:

  • I Danmark er det nemligt tilladt at brygge Cider & frugtvin derhjemme, samt øl og vin.
  • Du må drikke det selv, og du må servere det for din familie og dine gæster i dit eget hus.
  • Du må holde en privatfest og skænke hjemmebryg til dine gæster.
  • Du behøver ikke at have fødevare godkendelse, og kan brygge det i dit eget køkken
  • Holde en cidersmagning, hvor der smages igennem forskellige cider. Alle deltagerer skal være informeret om fremstillingen.
  • Hvis du eksempelvis skal hjælpe andre med at brygge til deres fest, så kan de hjælpe til med brygget. I så fald er brygget lige så meget deres, som dit. Og derfor kan de servere det for deres gæster. Du må i det tilfælde ikke tage penge for at hjælpe dem.

Det må du ikke:

  • Sælge dit hjemmebryg til private eller engros til butikker til videresalg.
  • Udskænke det til offentlige begivenheder, bare, restauranter osv.
  • Holde fest med betalende gæster, hvor du udskænker dit hjemmebryg
  • Brygge med henblik på at fremstille spiritus eksempelvis ved destilering af dit hjemmebryg

Undtagelsen

Ved visse lejligheder kan en særtilladelse hentes, til det man kalder lejlighedsvis salg. Det kunne være en årlig begivenhed i børnehaven eller byens marked. Der kan ikke være tale om noget man gør eksempelvis hver måned. Tag fat i de lokale myndigheder. Under alle omstændigheder skal alle der smager eller køber en flaske være informeret om hvordan de er produceret.

Læs mere om mine bøger på mit forslags side lige her

Udgivet i

Skal du bruge en gærstarter eller ej

Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?

I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.

Hvad er en Gærstarter?

Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.

Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.

Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.

Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.

Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.

Glaskolbe fra en bryggebutik er god til at lave en gærstarter i.

Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt. 

Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?

I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.

Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.

Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.

Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.

God fornøjelse med brygningen.