Udgivet i

Eventyrlige Kager 3. oplag er forsinket

Eventyrlige kager_omslag 3 oplag

Jeg har en beklagelig nyhed til jer. Eventyrlige Kager er forsinket. Der er simpelhen udbrudt corona på trykkeriet, og selvom de var godt igang med at trykke den, er efterbehandlingen af bogen ikke gjort færdig.


Det vil sige at Eventyrlige Kager højest sandsynligt ikke kan nå at komme under træet i år. Men jeg sender dem selvfølgeligt, lige så snart de kommer.

Har du bestilt min syltebog På glas og flasker, sendes den d. 18. dec. 2020, eller dagen efter, du har bestilt. Har du bestilt både Eventyrlige Kager og På glas og flasker, så kan du dele bestilling i to, eller få dem begge, når Eventyrlige Kager ankommer.

Jeg havde skudt en konkurrence igang, som skulle udtrækkes d. 18 dec. 2020. Det er nemlig sådan, at alle der bestiller en bog af mig i december måned, er med i lodtrækningen om en bog mere og du kan stadig nå at være med, når du bestiller en bog.

Konkurrencen udtrækkes derfor 31 december 2020

Vinderen kan vælge mellem:

  • Eventyrlige Kager
  • På glas og flasker
  • Min næste bog der udkommer 2021 (overraskelse)

Hvis du har spørgsmål vedrørende bøgerne, din bestilling, forudbestilling eller andet, så skriv til mig. Hvis du kunne tænke dig at bestille en bog, så kan du gøre det her, eller lige dér, hvor du normalt køber dine bøger.

Tak for din forståelse!

Udgivet i

Begynder guide til at samle svampe

Rørhat

Det er lige nu, at det er særligt godt at komme ud og samle svampe.

Har du ikke prøvet at samle svampe før, så skal du bruge lidt hjælp til at komme igang. Selvom de spiselige svampe spænder utroligt vidt, så kan man ved at holde sig til 3 punkter sagtens komme igang med at samle rørhatte. Rørhatte er gode at starte ud med, da de er lette at genkende, og ikke ligner andre svampe i skoven.

  • Er du ny så gå efter rørhatte
  • Smag en lille bid af svampen mens du samler. Er den bitter er den ikke en god spisesvamp
  • Er du usikker på en svamp, så lad den være.

Så længe du holder dig til rørhatte, så er de ikke chance for at finde en dødelig giftig svamp. Dog kan du godt ende med at få lidt peberhatte hjem eller andet som kan ødelægge en gryderet, så derfor er det en god ide at smage på dem undervejs.

– Og til sidst, hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl og så kaster du svampen fra dig, eller lader den stå.

God fornøjelse.

Se de 3 videoer nedenfor for at komme godt fra start.

Udgivet i

Hyldebær, mine tanker omkring dem

Hyldebær

Hyldebærrene er på vej til at modne på træerne rundt omkring. Det er også nu, at vi begynder at se opskrifter, hvor hyldebær indgår.

Noget der har trendet på det sidste har været kapers, lavet på grønne hyldebær. Der bliver også snapset i stor stil på hyldebær både grønne og modne.

Før man skriver opskriften færdig

Da jeg skrev opskriften på Hyldebærlikør til min bog På glas og flasker, ringede jeg til skov og naturstyrelsen og kom i kontakt med en naturvejleder dér.

Jeg fortalte hende om bogen, ideen med opskriften og om der var noget som helst, jeg skulle være opmærksom på med hensyn til min fremgangsmetode.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Mange er jo bange for at bruge dem fordi de er giftige.

Min første ide var at lave en snaps, som jeg efterfølgende ville gøre sød. Hun mente det nok var ok. Hun sagde i første omgang til mig, at hun ikke ville have nogle bekymringer ved det. Vi sagde pænt farvel og lagde på.

Efter 10 minutter ringede min telefon. Det var samme naturvejleder. Hun havde tænkt over det. Måske enda spurgt en kollega til råds. Og nu var meldingen en helt anden. Hun fortalte mig, at hun på ingen måde ville stå inde for en opskrift med den fremgangsmetode. Det var jo en klar melding.

Sammen snakkede vi frem og tilbage om, hvordan den bedre kunne drejes, så hun igen kunne stå inde for det.

Det er utroligt vigtigt, når man laver opskrifter, lige at tjekke op på detaljerne. Måske er det livrem og seler, men bedre end skulle tilbagekalde en bog fra butikkerne.

Snaps med kraft

Tidligere her i år, da jeg ordnede udstillingen i vinduet i min café, stødte jeg på en snaps. Den havde stået længe og bærrene var stadig i. Jeg åbnede den. Det var en hyldebær snaps der var blevet sat over, på samme tid som vi lavede den originale opskrift til bogen, som vi senere skrottede. Det var alt for spændene til bare at hælde ud, så jeg nød en snaps i caféen ved lukketid, med en ansat.

“Vil du smage en snaps med en forholdsvis høj mængde blåsyre?” Spurgte jeg mens jeg hælde et glas op. Det var en smag som garvesyre, altså det vi kender fra fadlagret rødvine der får munden til at snurre sammen og virke tør. Ikke noget man hverken kan eller skal drikke for meget af, men spændene var det. Resten donerede vi til afløbet.

Hvad hvis mine børn spiser hyldebær?

Når det kommer til børn, så er der nok ikke så meget fare for, at de spiser dem. Altså med mindre det er min lille Freja der bare tygger på alt for tiden, men selv hun ville nok spytte det første ud igen. De smager jo ikke særligt godt rå. Af samme grund er jeg helt tryk ved at ungerne leger omkring hyldebærtræet, plukker bærrene og laver legesuppe af dem.

Kan jeg juice dem til min morgenjuice, der er jo masser vitaminer i dem

Der var en café inde i København der bruge friske hyldebær i deres juice. Det blev stoppet af myndighederne, da det blev opdaget, det er fuldstændig no-go. Der var også en sag med et konferencecenter der forgiftede en masse gæster også med juice lavet på blandet andet rå hyldebær.

Blåsyre lyder ikke rart

Grønne hyldebær kan udvikle blåsyre. Som også er i de modne bær efterfølgende. Det kan fjernes ved at koge dem i mindste 20 minutter. Man dør ikke af at komme til at spise et par, men hvert år er der folk der bliver alvorligt forgiftet af dem.

Men man har jo spist hyldebærsuppe altid?

Hyldebærsuppe og hyldebærsaft har man altid lavet. Det smager faktastisk. Ungerne elsker det, og jeg elsker det. Når man skal lave saft af bær, koger man dem i forholdsvist langt tid, jeg plejer også at lade dem trække i måske en time efter kogning, før jeg sigter dem. Derfor er der absolut ingen fare ved at drikke hyldebærsaft lavet fra havens hyldetræer. Det er ikke bare noget man kan gøre, man skal!

Lige så snart at hyldetræet uden foran mit vindue er klar med årets afkast as hyldebær, laver vi likør, saft, suppe, cider og frugtlæder af dem.

Udgivet i

5 tips før du åbner en cafe

Jeg besøgte en nyåbnet cafe forleden for at få mig en kop kaffe. Ejeren var igang med bordet ved siden af, og gav dem en lang sø-forklaring omkring kaffen. De to håndværkere skulle sådan set bare bedre om 2 kopper kaffe.

Lige dér fik jeg et flash back til mig selv som nystartet cafeejer for godt 8 år siden. Det dér var mig!

Der er så mange ting man fokuserer på i starten, som man ligger for meget i, i forhold til hvor meget det betyder.

Jeg overtog et færdigt lokale, der var en isbar, og kørte videre med det. Andre river alt ned og bruger mange penge på at renovere, og efterfølgende indrette med utroligt dyre møbler. Ny dyr espressomaskine og de helt rigtige klinker på toilettet.

Gæsterne er ligeglade med sådan noget, de vil bare hygges om, føle sig velkommen og slappe af. Den dér dyre espressomaskine bag disken, er 100% til ære for ejerens ego, gæsterne bemærker det ikke.

Jeg blev inspireret til en video om mine tanker, her 8 år efter. Og fik en snak med min mor omkring det, mens vi pyntede kager.

Få styr på.

  • Knowhow, ved du noget om cafedrift?
  • Få de rigtige ansatte, der kan det du ikke kan.
  • De faste udgifter, som vil komme måned efter måned, uanset hvor travlt du har.
  • Styr på dine naboer, der også driver cafe.
  • Dine specielle kaffebønner er ikke nok.
  • Dyrt interiøret har kun noget med dit ego at gøre.
  • Hvorfor vil dine gæster besøge lige dig?
  • Styr på rollen som vært.
  • Hvorfor vil du åbne en cafe?
  • Det er dit ansvar at din cafe giver overskud. Det er ikke gæsternes opgave at støtte dit projekt, støtte er noget Rød kors får.
  • Hænger din familiesituation sammen med livet som cafeejer.

Udgivet i 1 kommentar

En ny episode af “Cider” er klar

Så er seneste episode klar af Cider, min webserie hvor jeg dykker ned i en verden af cider brygning.

Det er lige så meget en læreprocess for mig, så kom med og følg mig på min jagt efter at lave en cider der er bedre end det man kan køber i butikkerne.

Jeg vil i første omgang ikke brygge bund klassisk cider. Jeg vil i stedet lade mig inspirere af det jeg allerede arbejde med. Mine kager, mine sylteglas. Det jeg vil byde mine gæster på skal passe ind i den smagsprofil jeg er kendt for.

Når jeg rammer den, får i opskrifterne. Og når jeg lære noget nyt, så er i med på sidelinjen.

Det første cider projekt bliver stikkelsbær

Jeg blev inspireret af en af mine ynglingskager fra min cafe, som er med en æble og stikkelsbærmousse. Det er en ikke særlig sød kage, som virkelig har sin styrke i en god balance i smagen.

Det kunne være fantastisk at brygge en cider, som er skræddersyet til kagen.

Til denne cider bruger jeg
2,5 kilo stikkelsbær
1 l rød saft som blev sigtet fra bla. kogte brombær og blåbær.
1 kg sukker
1/2 pakke vingær

Mængden af vand jeg brugte er lidt uklart, som i også ser på videoen, men i starten var stikkelsbærrene dækket og efter kompenserede jeg med ekstra vand så der var 7 liter saft i alt.

Jeg glæder mig til at se det videre forløb.

Tak fordi i ser med.

Episode 1

Episode 2

Episode 3

Udgivet i

Tørrede grønkål, salt & vinegar

Jeg har for nyligt fået en tørremaskine, eller en dehydrator i julegave. Det er en ret fed maskine og for nogle kunne den ende med at stå bagerst i skabet, men jeg tror jeg ender med at bruge min til den ikke kan mere.
De første gange jeg lige testede den, var det æbleskiver, kartofler og et har chili jeg lige havde i køleskaber, bare lige for at prøve. Det er dog planen at lave nogle lidt mere avancerede sager i den.

Salt og eddike, kender vi fra diverse snacks, og inspireret af dét tørrede jeg grønkål, med æbleeddike og flagesalt. Det er blive ret godt.

Altså, jeg ser ikke dette som en sund erstatning for usunde snacks, det er slet ikke dér vi skal ende. Det er som drys til vores nytårs menu. Jeg tænker i kombi med stegte kammuslinger og mos, som vi skal spise til forret.

Jeg ved ikke helt endnu om det skal bruges i hele store stykker, eller som et groft krymmel, det må tiden vise sig når jeg skal anrette.
Det var en ret let fremgangsmåde, og du kan prøve det selv hvis du har en dehydrator, eller også kan du gøre det i din ovn.

  • Grønkål i små eller store stykker
  • Fransk æbleeddike
  • Groft flagesalt

Vask og klargør din grønkål i den størrelse stykker skal serveres i. Dryp det meste af vandet af og vender dem rundt i en skål med et generøst skvat fransk æbleeddike og et godt drys flagesalt.
Du er ikke ude på at let krydder det. Det skal være surt og salt, derfor skal der bruges en del mere end man regner med.