Bogforum i Bella centeret er uden tvivl den største bogbegivenhed på året. Jeg er der altid hele weekenden, fra fredag morgen til søndag aften, hvor jeg møder læsere, signere bøger, og snakker som et vandfald. Som altid stod jeg sammen med mit forlag Muusmann Forlag.
I år var der fokus på min nyeste bog, Mocktails, men også min sidste bog, Cider & frugtvin. De fleste af de smagsprøver jeg havde med, var vine og cider. Det synes jeg præsenterer cider bogen ret fint. De vine jeg tager med er altid vine, der er lavet efter opskrifteren i bogen, så det giver et realistisk billede af, hvad man kan forvente, hvis man får bogen med hjem og selv vil igang med at brygge.
Generelt er det jeg hører fra folk, der har prøvet at brygge, men ikke gør det mere, at det var et dårligt produkt de fik lavet. Noget gik galt. Det var ikke helt som forventet. Og det er en konstant påmindelse om, hvorfor jeg i første omgang valgte at skrive Cider & frugtvin. Der er nemlig ikke særligt mange gode og fyldestgørende guider på nettet.
Da Mocktails bogen udkom blot en halvanden uge før Bogforum, var det ret spændene at få noget feedback på bogen. Dem jeg snakkede med på standen, som fik en bog med sig hjem, var meget positive over, at bogen ikke blot byder på søde drikke, men at bogen også indeholder bitre og syrlige opskrifter. Det virkede til at være det, som fik bogen til at skille sig ud fra mængden. Sammen med muligheden for at lave alle opskriften helt fra bundne, da sirupsopskrifterne er lige i starten af bogen. Det har været missionen med bogen, at tilbyde opskrifter på mocktails til voksne. Og det er bare super fedt, at folk fangede den med det samme.
Alt i alt en super fed messe overstået. Nu skal jeg igang med at skrive igen!
Så er der kommet nye datoer for de kommende kurser. De her kurser afholdes gennem FOF Nordsjælland. Men det er også muligt at booke mig til private kurser. Dér skal du kontakte mig direkte. Pris afhænger af kursets art, og størrelse.
Du kan gå ind på FOF Nordsjælland direkte på linket herunder og se de kurser du kan tilmelde dig lige nu. Der er planlagt et par nye kurser, som jeg annoncere, sener når de er tilmeldingsklar.
Kurserne er primært for begyndere, og du behøver ikke forudgående viden for at deltage. Cider & frugtvinkurset indeholder også alt bryggeudstyr der skal bruges, som du får med hjem efter kurset. Kurset i rugbrød kræver blandet andet din egen rugbrødsform, og på syltekurset, skal du kuske dine egne sylteglas.
Har du spørgsmål til kurserne, så er du velkommen til at kontakte mig direkte.
Lige nu er der slåen derude. De hænger og er modne, og fuglene venter bare på den første nattefrost, så de kan spise dem. Derfor skal du være hurtigt ude, og komme dem i forkøbet.
De slåen der hænger rundt omkring lige nu er mere eller mindre modne. Og klar til at blive plukket. Grunden til at fuglene ikke endnu har været i dem, er at syren i slåenbærrene bliver nedbrudt en smule, ved nattefrosten. Så de bliver spiseklar. Det har ikke noget at gøre med at de er giftige, eller noget i den stil. Det er ren smag.
Traditionelt set ville man plukke sine slåen og efter de gamle skrifter prikke dem med en sølvnål. Det er nemlig nødvendigt at få brudt skallen på bærrene så man lettere kan få saften ud, eksempelvis ved snaps eller gin. Men det gælder også når man brygger vin af dem.
Hvad så med blåsyre?
Det er rigtigt at slåenstenen indeholder blåsyre, men den lille mængde der kan trække ud i forbindelse med brygningen, er så lille at det ikke er giftigt. Det vil have en garvesyre effekt på vinen. Altså give lidt bitter bund i smagen, som er rigtig lækkert i små mængder.
Hvad angår blåsyre, så er hyldebær tit noget forældre er bange for deres børn spiser af samme grund, men til det kan man sammenligne med æblekerner, som også indeholder blåsyre, og dem spiser helt små børn jo tit uden problemer.
Måske har du stået i en situation hvor din æblemost ikke vil vildgære. Men hvad gør man så?
Det sker helt sikkert før eller siden og jeg har selv stået i den situation flere gange før. Du skal være ekstra opmærksom når du vildgærer, da det er en vanskelig proces. Tiden fra at du er færdig med at presse mosten og til den starter med at gære, er den mest kritiske, for det er her meget kan gå galt.
Det er praktisk talt ikke muligt at holde sådan en presning af æbler fra haven helt sterilt. Selve bryggemiljøet i din bryggespand eller glasballon, kan sagtens holdes sterilt efter bogen, men når man står ude på en græsplæne, hvor ens børn måske også hjælper til kan det være udfordrene.
Som udgangspunkt skal din æblemost igang med at gære inde for 48 timer. Men hold konstant øje med den. Frugtsaft, som står ved en lun rumtemperatur, sammen med diverse bakterier, svampespore og hvad der ellers var på fingrene, er en kritisk sammenblanding. Men lige så snart der kommer alkohol til, vil alt blive slået ned igen.
Man kan nemlig ikke vaske æblerne, da den vildgær der sidder på ydresiden af dem skal være intakt. Da det at koldpresse æblemost sviner en del, gør man det tit i en have ude på græsset eller i gården. Der påvirkes den most vi presser af luften og hvad der ellers kommer flyvende forbi, og vi kan jo ikke løbe ind og vaske fingre hver gang vi har rørt ved noget andet end saftpresseren. Men jeg synes sådan set heller ikke at man skal gå for mekanisk til værks. Hjemme hos os, er det en familieaktivitet, og derfor er børnene med, når der skal mostes æbler.
Men hvad gør man så, hvis mosten ikke vil starte med at gære af selv?
Hvis du står 48 timer efter du har mostet, og du stadig ikke har aktivitet i gærlåsen, så se på din most. Brygger du i en bryggespand, så åben låget og kig ned i spanden.
Vurder din most. Er mosten fri for pletter der flyder på toppen der kunne være mug?
Duft til mosten. Dufter den af frisk æblemost?
Smag på den. Smager den stadig lækker af æblemost?
Hvis du kan svare ja til alle 3 punkter, så er din most med alt sandsynlighed helt i orden stadig. Jo længere tid du lader din most stå, jo stører risiko er der for at du ikke kan svare ja til alle punkterne, og så er det for sent.
Mit råd til dig er, at hvis du står 48 timer efter du har moster og stadig ikke har det mindste aktivitet i gærlåsen, så pastoriser mosten, og tilsæt en bryggegær. Så får du stadig en cider i hus i år, og muligheden for at vildgære til næsten år.
Når du pastoriere mosten, så varm den op til 80 grader og køl den herefter af med det samme. Eventuelt direkte i gærspanden eller glasballonen. Når mosten igen er under 30 grader, så tilsæt en bryggegær. Det kunne eksempelvis være en SN9, eller en anden god cider gær.
Ved pastorisering er det meget vigtigt at mosten ikke når kogepunktet, da det vil ødelægge smagsprofilen i din most.
God fornøjelse.
I Del 3 af min serie Cider af havens æbler snakker jeg om lige netop denne problemstilling.
Nogle af vennerne kom med en kurv med frugt fra deres have, som var til et spændene projekt.
Så det er jo klart, at jeg enten sylter det eller brygger af det 🙂
Der var lagt op til, at vi kunne nyde det sammen, så kom på at lave en sød frugtvin, som vi kunne drikke i deres have, når aftnerne er til det.
Særligt æblerne var jeg vilde med. Sådan nogle helt sprøde, sure æbler, man ikke skal spise for mange af. Ud over det var der en kæmpe portion brombær. Der er flere måder man kunne lave dem om til en spændene brombærcider, og i min bog, Cider & frugtvin, har jeg en metode, her kommer en anden.
Æblecider med brombær og revet sure æbler
6 liter æblemost
2-3 kg brombær
1 kg revet sure æbler
AW4 gær
1 gr. sulfit, svovl eller E224
ca. 400 g hvidt sukker til eftersødning
Start med at forbered din æblemost, hvis du ikke presser den selv, kan du købe en kvalitetes æblemost. Vælg en ufiltreret en der består af 100% æble. Gerne dansk. Vælg aldrig æblejuice fra koncentrat.
Hæld æblemosten på en klargjort, rengjort og desinficeret bryggespand.
Herefter hælder du dine brombær i mosten. Hvis du har frosset dem, så hæld dem gerne på frosne, det gør ingen forskel.
Riv æblerne og tilsæt dem i mosten. Du kan bruge et groft microplain, råkostjern, eller en food processor.
Lad din most stå et døgn og trække. Så kan mosten lige falde til ro, og brombærrene får en chance for at tø op. Herefter er du klar til at sætte gæringen igang.
Dagen efter kan du eventuelt smage på mosten. Nu skulle den være rigtig lækker og have en god smag af brombær.
Sæt den igang med at gære med en passende gær. Jeg bruger her en AW4 gær. Den er god til vine med et sydtysk udtryk. Det vil fremme en smag i dine frugtvin, som er lidt riesling, eller rosé agtig. Og det kommer til at komplimentere æble og brombær smagen ret godt.
Lad din vin stå og gærer ud, over 2 uger.
Herefter omstikker du din vin til en ny rengjort og desinficeret spand. Mens du omstikker hælder du din gærstop i vinen i den gærspand du omstikker til. I denne opskrift bruger jeg sulfit, eller E224, men du kan fint bruge andre midler, der eksempelvis kan hedde svovl eller gærstop. Lad din vin stå et par dage til gærstopmidlet er færdig med at arbejde. Et godt tip er at først blande gærstopmidlet op med kogende vand. Så blandet det lettere ud i mosten.
Når gærstop midlet er færdig med at arbejde efter 24-48 timer, kan du eftersøde din vin. Det er meget en personlig sag, hvor meget man ønsker at eftersæde. Denne vin havde jeg tænk som en sød vin, og derfor bruger jeg 400g til denne opskrift. Gå forsigtigt frem, hvis du er usikker, så du ikke søder den for meget.
Lad eventuelt din vin stå et par dage mere på spanden, med gærlås i, for at sikre den ikke starter med at gærer igen, da det vil få flaskerne til at springe. Den relativt store mængde af sukker, der bruges her til eftersødning, er meget mere end hvad man ville bruge til efterkarbonering. Derfor vil det også udvikle meget mere co2, end en flaske kan tåle.
Hvis din vin skulle begynde at gærer igen, så har gærstoppen ikke været effektiv nok, og det punkt skal så gentages.
Jeg blev inspireret til at brygge denne vin, da jeg har fået et par spørgsmål omkring stenfrugter og vin. I min bog Cider & frugtvin, er der nemlig ikke en opskrift på stenfrugter, så det kan være svært at tage en af opskrifterne i bogen og omdanne den. Om det er almindelige blommer fra haven, eller om det er mirabelle du bruger så er opskriften den samme.
Det korte svar er selvfølgelig JA! Du kan sagens lave blommevin ud af de blommer du har omkring dig. Men hvordan er det lige at man gør? Nedenunder er der en opskrift og et par videoer, der viser hvordan du gør det. Men inden du hopper direkte til Del 2, hvor jeg rent faktisk brygger, så se Del 1. Det er helt klart mit mål at gøre dig til en bedre brygger, og med det kommer også en masse teori og basis viden, du skal bruge når du helt selv laver dine opskrifter.
I del 1 går jeg over de overvejelser du skal gøre dig inden du sætter et bryg igang. Hvad er det du vil lave? Og I forbindelse med hvad skal det drikkes?
Er det en der slukker tørsten, eller er det noget man sidder og nipper til i en lænestol? Er den tør? Er den sød?
God fornøjelse!
Se Del 1 her:
Se med i Del 1, hvor jeg fortæller om de tanker du skal gøre dig inden du starter på at brygge.
7 liter vand
4,6 kg mirabelleblommer
1,6 kg hvidt sukker
1/2 brev AW4 gær
Start med at plukke dine blommer. Du kan bruge lige dem du har omkring dig, jeg plukkede mirabelle, en lille håndfuld super sure, en håndbold bitre, og resten var søde og aromatiske.
Sørg for at få sorteret, alle de rådne fra, og dem der ikke er helt på toppen. En råden blomme kan spolere et helt bryg.
Vask dem god så de er helt fri for jord og andet. Og hæld dem i din rengjorte og klargjorte bryggespand.
Herefter koger du en sukkerlage af vand og sukker. Har du ikke en gryde der kan holde så meget, så fordel vandet og sukkeret i 2 små gryder.
Når lagen koger, hældes den på blommerne. Herefter sættes låget på spanden og blommerne sættes til at trække natten over. Sæt et stykke tape for hullet i spandens låg. Vi har ikke gæringen igang nu, så gærlåsen er ikke nødvendig. Den brandvarme sukkerlage, vil slå vildgær ned som blommerne har på skallen, og også være med til at skabe et rent bryggemiljø.
Nu står blommerne og sylter, og skallen brister. Det gør det meget lettere at få dem fermenteret. Hvis skallen er intakt, når man sætter dem til at gære, vil du ikke få en så effektiv udvinding af smagen. Alternativt kan du fryse dem natten over, det vil også springe alle cellerne.
Næste dag måler du OG værdien på lagen. Min målte til OG 1.090 det vil give omkring 12%. Der er sukker i blommerne der også vil bidrage til procenterne, men der er også noget af sukkeret fra sukkerlagen der ikke vil blive omdannet til alkohol, så det er først når vores blommevin er gæret helt ud, vi ved hvad vi ender på. Er din OG højere end 1.090, kan du fortynde lagen lidt. Det kan være svært at skabe en god og stabil fermentering, hvis der er en for høj sukker koncentration.
Nu drysser du en halv pakke gær på toppen og vender det forsigtigt rundt. Låget sættes på igen, gærlås og spanden sættes mørkt til at gære. Gæringen skulle gerne være gået igang inden for 2 dage, ellers skal du gentage tilsætningen af gær igen.
Se Del 2 her:
Se Del 3 her:
Se Del 4 her:
Cider & Frugtvin
Min bog Cider & frugtvin kan du købe lige her på bloggen, eller i din lokale bogbutik eller din lokale bryggebutik, Eksempelvis lige her hos Malt Bazaren
Her kommer der et par tips & tricks, hvis du som så mange andre skal bruge de mange hyldeblomster der er på træerne lige nu.
For et par uger siden lavede dr.dk/mad et interview med mig omkring hyldeblomst saften som er i højsæson lige nu.
Det jeg elsker ved hyldeblomsterne, og i særdeles med hensyn til at formidler om det er at det er så tilgængeligt. Alle vil jo godt sanke. Alle vil godt med, men det er ikke alle der har tid og mulighed. Og det er helt i orden. Med hyldeblomsterne, kan man virkeligt få en dag i weekenden til at gå med at være sammen om at skabe et luksus produkt. Hvis du har blomsterne lige ved hånden, så er det sådan set kun citroner og sukker du mangler. De er til at få i et supermarked. Og så er du klar!
Hyldeblomst saften er også en af dem, hvor du uanset hvor meget arbejder du ligger i det, kommer ud på den anden side med et produkt som ikke engang de mest entusiastiske bryggerier kan hamle op med. Så let er det.
Rundt omkring i haverne er æblerne så småt på vej. Der er blomster på træerne og det tegner godt, selvom træerne blev ramt af lidt frost tidligt på sæsonen.
I min bog Cider & frugtvin, der behandler jeg selve cider produktionen meget gennemgående. Det står faktisk også med større typer på forsiden end frugtvin. Jeg tager udgangspunkt i cider metoden, som så dander grundstenene for resten af opskrifterne i min bog. Man kan således godt kalde cider for en æblevin. I bogen er der mange opskrifter på forskellige typer af ciders, og en helt del frugtvine.
Til de dage på året hvor vi går og venter på æblerne skal blive klar, er frugtvinene i bogen ideelle at brygge. Bærrene i din have, bliver klar til høst før æblerne, så det er bare om at komme igang.
Æbleblomster
Gem de friske frugter og bær, til senere bryggeprojekter
Hvis du løbende har adgang til friske frugter og bær, så gem dem på frost til senere. De taber ikke kvalitet, og hvis du alligevel har dem ved hånden, så er det tossede ikke at høste dem. Specielt hvis du har bær der er blevet en tand for sure. De er perfekte og brygge af, da de typiske giver en masse fylde til din vin. Det gælder også vindruerne fra haven.
Hvad så hvis du ikke har æbler eller bær i haven?
Et af mine ynglingsbilleder fra bogen er af min datter Luna, der hælder æblemost fra karton på en glasballon. Det er for at understrege at du sagtens kan få gode resultater den vej omkring. Det kan bruges som en base, som subliment, eller udelukkende.
Skal du eksempelvis brygge en æble og hindbær vin. Så kunne du hvis du ikke har adgang til æbler, bruge en kvalitets most fra karton, og så hindbærrene fra din have. Omvendt kunne frosne hindbær sagtens være en god smags og farvegiver til en hjemmepressede æblemost. Du sætter selv dit tempo.
Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?
I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.
Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.
Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.
Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.
Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.
Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.
Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt.
Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?
I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.
Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.
Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.
Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.
Når du skal igang med at brygge cider, skal udstyret være i orden. Det er heldigvis en billig hobby at komme igang med, og jeg tænkte jeg ville skrive et indlæg hvor jeg ridser det basale op. Så har du en god ide hvad du skal kigge efter, inden du går på indkøb.
Listen her indeholder dét du skal bruge for at komme igang. Det er alt sammen noget som er let at få fat på. Og i samarbejde med Maltbazaren har jeg fået sammensat et sæt, så du kan få alt på ét sted. Har du en bryggebutik, lige i nærheden kan du også sprøge dér om de har et bryggesæt. Lige her på siden kan du købe et cider bryggesæt der indeholder alle delene. Sætter her på siden, kan på et senere tid bruges til ølbrygning også, hvis du skulle få lyst til at forsøge dig med det.
2 x Bryggespande af 10 liter med tappehane og gærlås
1 x Ballon og flaskerens
1 x Hydrometer
1 x Testcylinder
1 x Termometer
1 x Flaskepåfylder
1 x Kapsellukker
1 x Safcider gær
Bryggespand og gærlås
Når du brygger skal set ske i en bryggespand, eller i en glasballon. Grunden til at plastikspanden har vundet indpas er at den er langt mere praktisk end en glasballon. De er lette at rengøre og er billige at købe hjem. Det er dejligt praktisk at man efter at have tømt den efter et bryg, blot kan skylle efter, og sætte den i opvaskermaskinen. Det er noget du ikke kan med en glasballon.
Den bryggespand du får med i cider bryggesættet, har også en tappehane. Du kender helt sikkert tricket man bruger når man skal tømme en beholder for væske man ikke kan hælde af. Man stikker en slange ned i beholderen, suger kraftigt i slangen og fører den ned i en ny beholder. Det undgår du helt når du har en tappehane i din bryggespand. Den er også hævet lidt over bunden af spanden, så du undgår bundfaldet, når du tapper af.
Det mest ikoniske udstyr i din brygge samling, er helt klart gærlåsen. Det er dén de fleste forbinder med at man brygger. Den forhindrer at der kan komme et tilbageløb af luft som kan få din cider til at fejlgære. Den ligner en vandlås, og princippet er også det samme. under brygningen, skal den være fyldt med en væske som får den til at boble når der gæres i spanden. På samme tid, kan luft ikke løbe tilbage som vil få din cider til at udvikle eddikesyre under brygningen. Du undgår også at der lander en flue nede i din cider.
Ballon & flaskerens
Det er rart at få rensemiddel med i dit cider bryggesæt med det samme. Du skal bruge et rensemiddel der er designet til brygning. Her er Almindelig sulfosæbe ikke nok, da det ikke rengører i bunden og fjerner bakterier og svampesporer. Selvom du kan sætte din bryggespand direkte i opvaskermaskinen, så skal den desinficeres igen, inden du brygger.
Alt det udstyr som du bruger, mens du brygger skal rensen. Om det er et termometer, grydeske eller kapslerne du sætter på flaskerne. Selvom grydeskeen var ren da du lage den i køkkenskuffen, skal den desinficeres inden du bruger den til at brygge med. Det gælder også dine flasker. Selvom de kommer fra en helt ny kasse, skal de desinficeres inden brug. Derfor er der et godt kvalitets rensemiddel med i dit cider bryggesæt.
Hydrometer & testcylender
Hydrometeret er nok det mest tekniske udstyr i dit cider bryggesæt. Det ligner et termometer, men bruges som en flydevægt. Du dumper det ned i din væske du vil brygge, og så kan du i overfladen læse en værdi der er et udtryk for hvor meget sukker der er i dit væske. Det kan give dig et praj om hvor meget alkohol du har portentiele til at gære op til. Via en måling efter gæring og en simpel formel, kan du regne ud hvor meget alkohol der er i din færdige cider eller frugtvin.
Ved store mængder af frugtsaft kan du måle direkte i bryggespanden, ved mindre mængder kan du bruge testcylinderen til at måle i, så du skal bruge meget lidt væske.
Termometer
Temperaturen når du brygger er ikke helt uden betydning. Mens du forbereder din most til gæring har du måske varmet din most op. Den skal gerne over 75 grader, men ikke op og koge. Inden du så sætter mosten til at gære, skal den lige som når du laver brøddej, ikke være mere end 30 grader. Derfor er det godt at have et termometer, som er lavet til at stå nede i væsken.
Flaskepåfylder
Når du skal fylde dine flasker efter endt brygning kan du gøre det direkte fra bryggespanden. Her er det igen rigtig praktisk at din bryggespand har en tappehane. Flaskepåfylderen gør det lidt lettere, da der ikke kommer så meget skum i flasken, ved fyldningen.
Kapsellukker
Selvom der ikke er kapsler med i dit cider bryggesæt, er der tilføjet en kapsellukker. Du vil højst sandsynligt flaske på champagne flasker, og dér er den flotte champagne kortprop, ret ikonisk. Jeg vil dog anbefale dig at bruge kapsler i starten, da du vil opdage at du brygger mange flasker, og lige ledes åbner mange flasker ved tests. Derfor er kapslerne en god ide, da de er billige og lette at have med at gøre.
Kapslerne kommer i mange farver, så når du er ude og købe flasker, så vælg dem du synes best om. Kapsler kommer i 2 størrelser og den kapsel lukker der følger med i dit cider bryggesæt, kan bruges til begge størrelser.
Din første bryggegær
I sættet er der en pakke cider gær med. Det er så du ikke glemmer det, og kan gå igang med det samme, når du pakker dit sæt ud. Den gær der følger med er en SAFcider gær, som er en rigtig god begynder gær, som er let at bruge, og er let at få til at efterkarbonerer. Ved næste besøg i din bryggebutik, så kig på det store udvalg af gær de har.
Det udstyr der ikke er i ciderbryggesættet, du skal bruge
Flasker og kapsler er ikke med i dit cider bryggesæt. Der er fordi der er forskellige flasker du kan vælge. Eksempelvis er der 750ml og 350ml, og de kommer i brune, grønne og klare flasker. Så det er helt op til dig selv, om det er store eller små du vil bruge, og hvad farver du ønsker. Ud over det kommer kapslerne i mange farver.
Når du har sat din første cider over, har du omkring 2 uger at få købt dine flasker. Så brug den tid til at besøge din lokale bryggebutik, og se på deres udvalg. Her kan du også fylde legeret op med nyt gær og så videre.
Listen neden under er hvad du ellers mangler, meget af det har du sikkert i køkkenskuffen i forvejen.
Flasker
Kapsler
Grydeske
Trakt
Si
Nu har du en god ide om hvad du skal bruge før du kan brygge din første cider. Selve cider bryggesættet kan du købe lige her. Bemærk dog at sættet skal afhentes i 3000 Helsingør. Senere på måneden får du et link til hvor du kan købe cider bryggesættet hos Maltbazaren som jeg samarbejder med.
Husk at få min bog med, hvor du får alt teknikken, alt teorien og mange gode opskrifter så du kan komme godt fra start når du skal brygge cider & frugtvin derhjemme.
Da jeg var forbi min lokale bryggebutik for noget tid siden, faldt jeg over en AW4 gær, som jeg bruger i dette bryg.
I min bog “Cider & frugtvin“, er der en virkelig lækker opskrift på en stikkelsbærvin, og man kunne sagtens skifte gæren ud, med en AW4 gær for at få et andet resultat.
AW4 gæren er god til at nedbryde den store mængde syre der er i stikkelsbær. Og hvis der er noget stikkelsbær har rigeligt af, så er det syre. Til gengæld har stikkelsbær ikke den store fylde, og det kan AW4 gæren skabe.
Stikkelsbærvin må siges at være nordens hvidvin. Er den brygget rigtig, så kan resultaten virkeligt slå igennem, og efter min mening helt erstatte den almindelige vin omkring middagsbordet.
Producenten skriver selv at den er god til tysk inspireret vine, som eksempelvis Gewurztraminer, Sauvignon, Semillon og Riesling. Ud over at være vine jeg personligt ret godt kan lide, så er det lige nøjagtigt den stil jeg ønsker til min stikkelsbærvin. Jeg vil også efterkarbonerer den, så den får lidt blide bobler.
Valg af gær, er en stor del af brygprocessen
Som i ser i filmene neden under, så kan et simpelt skift af gær, gøre underværker, for ens brygning. Det er ikke kun valget af æbler og bær, men gæren har i store dele ansvar for at danne en god smagsprofil. Og du behøver ikke at vælge gærtyper, der som udgangspunt er henvendt til det du brygger. Eksempelvis, kan en rødvinsgær, være rigtig god til frugtvine med røde bær. Det kan gøre den tungere i smagen, og give en rigtig god krop. På samme måde kan en hvidvinsgær, der normalt bruges til at lave lækre sprøde hvidvine, være lige dét der skal til for at få ens stikkelsbærvin til at skille sig ud. Den kommer ikke til at smage af hvidvin, det skal der jo hvide druer til for at gøre. Men der gemmer sig noget i smagen som har lidt den samme stilart.
Se med i denne video serier og se hvad jeg ender med af resultat. (Jeg er ikke sponsoreret af producenten af AW4 gær)
Hvis du vil tage et kig i min bryggebog, kan du finde den lige her på siden, eller dér hvor du normalt køber dine bøger.
