Så er der kommet nye datoer for de kommende kurser. De her kurser afholdes gennem FOF Nordsjælland. Men det er også muligt at booke mig til private kurser. Dér skal du kontakte mig direkte. Pris afhænger af kursets art, og størrelse.
Du kan gå ind på FOF Nordsjælland direkte på linket herunder og se de kurser du kan tilmelde dig lige nu. Der er planlagt et par nye kurser, som jeg annoncere, sener når de er tilmeldingsklar.
Kurserne er primært for begyndere, og du behøver ikke forudgående viden for at deltage. Cider & frugtvinkurset indeholder også alt bryggeudstyr der skal bruges, som du får med hjem efter kurset. Kurset i rugbrød kræver blandet andet din egen rugbrødsform, og på syltekurset, skal du kuske dine egne sylteglas.
Har du spørgsmål til kurserne, så er du velkommen til at kontakte mig direkte.
Her til aften skal vi have bao til middag. Og da vi tit har et eller andet syltet med på bordet, tænkte jeg det ville være lækkert med en syltet agurk. Det er tiltænkt at ingefæren også skal bruges, derfor er de fra start skåret ud som tændstikker. Så er de lige til at fiske op og bruge. Ud over dét, skal lagen fra agurkerne bruges til en mayo. De er derfor ret centrale og inden jeg laver maden helt færdig, vil jeg lige skrive opskriften ned, så den er klar til at blive delt.
Sylteprojekter som dette er gode, fordi efter de er blevet brugt til aftensmaden, bliver låget sat på og så indgår de i madpakkerne resten af ugen.
Syltede skoleagurker med ingefær
3 skoleagurker
1 tommelfinger ingefær
1 stjerneanis
1 tsk sennepsfrø
4-6 sorte peberkorn
1 dl æblercidereddike
1 dl sukker
1 dl vand
Vask og skær agurkerne ud i tykke stave. En skoleagurk skal deles i 6 stykker. Du kan godt bruge almindelige agurker, så skærer du blot stave af dem.
Vask og skrald din ingefær. Skær den ud som tændstikker.
I en gryde tilsætter du ingefær, stjerneanis, sennepsfrø, peberkorn, eddike, sukker og vand. Giv det et opkog. Når sukkeret er opløst helt, trækker du det fra varmen.
Imens du koger lagen, vasker du og skolder et syltetøjsglas. Stop agurkerne ned i glasset, så de står op. Med en ske eller pincet stopper du ingefærtændstikkerne ned i glasset mellem agurkestavene og hælder resten fra gryden i glasset.
Sørg for at alt i glasset er dækket af lage.
Skru låg på glasset og stil det på køl. Det er klar til brug efter et par timer, men er bedst dagen efter.
Tip: Når du laver din dressing, så rør din majo og slut af med at smage til med lagen fra agurkerne, det smager simpelthen genialt!
Hvis du har været opmærksom, så har du opdaget at jeg har sneget forskellige træprodukter ind i nogle af mine bryggeopskrifter.
Du finder inspiration til at bruge egetræsflis i min bog Cider & frugtvin, på mine kurser og her på siden. og det er der en god grund til.
På traditionel maner, anvender man træfade til at lagre øl, vin og spiritus. Og selvom det kan være fristende at købe sit eget træfade til hjemmebrug, så er det ikke helt uden udfordringer at bruge sådan et. Ud over at det fylder, så kan man komme i vanskeligheder hvis det ikke bliver jævnligt brugt. Det er tæt når det er i brug, men går der for langt tid, hvor det står tomt kan det blive utæt. Ud over det, så er det også svært at holde rent og uden eksempelvis mug, hvis det står tomt men er fugtigt.
Til hjemebrug, kan eksempelvis træ-kuberne være en rigtig god løsning. De fås i forskellige udgaver. Som rå, altså helt nye og aldrig brugte. Og også nogle der har været anvendt. Her er det brugte træfade, fra eksempelvis whisky eller rom-produktion, som er blevet skåret op, og klar til brug. Kuberne er praktiske, da de er lette at sortere fra igen. Det kan være lidt svært med træflis, da der iblandt kan være meget små stumper, som kommer med ned i de færdige flasker, hvis det ikke filtreres helt fint.
De kuber der har været brugt før, har den fordel at de også har en smag. Har de været brugt til rom, vil der være en aroma i dem. De er typisk røget, eller som dem på billedet oven over, brændte. Det giver masser af god dybde i dine hjemme cider og vinproduktion.
De kan ikke bruges uendeligt, da der kun er en vis mængde garvesyre i træet. Det er svært at sige, hvor mange gange dem man køber kan bruges, da man jo som udgangspunkt ikke kan være sikker på om det er fade, som har været brugt mange gange, eller om de kun har været brugt en enkelt gang.
Inden brug
Inden du bruger dine kuber første gang, er det vigtigt at du gør dem sterile. Du er aldrig helt sikker på hvordan de er skåret op, og de har måske ligget på et beskidt gulv på savværket. Derfor skal der lige gøres noget, så de ikke kontaminere dit bryg, og du står med en vin der er lige til at hælde ud i afløbet.
Jeg plejer at ligge dem i ovnen, på omkring 200 grader i en lille halv time. Så er de gennemvarme, og bakterierne på dem er slået ihjel. Da det er egetræ, skal du ikke være bange for de “brænder på”. Der skal heldigvis mere til.
Tilsæt dine kuber direkte i vinen, og start gæringen.
Trækketid
Det er svært at sige hvor længe de skal ligge i din vin og trække smag ud. Jeg har lavet bryg hvor jeg har haft mine i gærspanden med min vin i 100 dage. Og jeg har lavet bryg, hvor jeg har gæret i 14 dage. Det er svært at sige. Det kommer også an på hvor røget kuberne er osv.
Start med 30g per 10 liter. I 14-28 dage. Smag på vinen. Og juster, efter dine smagsløg.
Efter brug
Efter hver brug, skal man lade ens kuber tørre helt før man pakker dem ind. Så undgår man at de mugner. Når man så skal brygge næste gang, er det blot at tilføje dem igen. Denne gang er de blevet lidt mere personlige, da de er påvirket af det sidste bryg.
Jeg får snart træ-kuber til salg på shoppen, så hold øje!
Jeg blev inspireret til at brygge denne vin, da jeg har fået et par spørgsmål omkring stenfrugter og vin. I min bog Cider & frugtvin, er der nemlig ikke en opskrift på stenfrugter, så det kan være svært at tage en af opskrifterne i bogen og omdanne den. Om det er almindelige blommer fra haven, eller om det er mirabelle du bruger så er opskriften den samme.
Det korte svar er selvfølgelig JA! Du kan sagens lave blommevin ud af de blommer du har omkring dig. Men hvordan er det lige at man gør? Nedenunder er der en opskrift og et par videoer, der viser hvordan du gør det. Men inden du hopper direkte til Del 2, hvor jeg rent faktisk brygger, så se Del 1. Det er helt klart mit mål at gøre dig til en bedre brygger, og med det kommer også en masse teori og basis viden, du skal bruge når du helt selv laver dine opskrifter.
I del 1 går jeg over de overvejelser du skal gøre dig inden du sætter et bryg igang. Hvad er det du vil lave? Og I forbindelse med hvad skal det drikkes?
Er det en der slukker tørsten, eller er det noget man sidder og nipper til i en lænestol? Er den tør? Er den sød?
God fornøjelse!
Se Del 1 her:
Se med i Del 1, hvor jeg fortæller om de tanker du skal gøre dig inden du starter på at brygge.
7 liter vand
4,6 kg mirabelleblommer
1,6 kg hvidt sukker
1/2 brev AW4 gær
Start med at plukke dine blommer. Du kan bruge lige dem du har omkring dig, jeg plukkede mirabelle, en lille håndfuld super sure, en håndbold bitre, og resten var søde og aromatiske.
Sørg for at få sorteret, alle de rådne fra, og dem der ikke er helt på toppen. En råden blomme kan spolere et helt bryg.
Vask dem god så de er helt fri for jord og andet. Og hæld dem i din rengjorte og klargjorte bryggespand.
Herefter koger du en sukkerlage af vand og sukker. Har du ikke en gryde der kan holde så meget, så fordel vandet og sukkeret i 2 små gryder.
Når lagen koger, hældes den på blommerne. Herefter sættes låget på spanden og blommerne sættes til at trække natten over. Sæt et stykke tape for hullet i spandens låg. Vi har ikke gæringen igang nu, så gærlåsen er ikke nødvendig. Den brandvarme sukkerlage, vil slå vildgær ned som blommerne har på skallen, og også være med til at skabe et rent bryggemiljø.
Nu står blommerne og sylter, og skallen brister. Det gør det meget lettere at få dem fermenteret. Hvis skallen er intakt, når man sætter dem til at gære, vil du ikke få en så effektiv udvinding af smagen. Alternativt kan du fryse dem natten over, det vil også springe alle cellerne.
Næste dag måler du OG værdien på lagen. Min målte til OG 1.090 det vil give omkring 12%. Der er sukker i blommerne der også vil bidrage til procenterne, men der er også noget af sukkeret fra sukkerlagen der ikke vil blive omdannet til alkohol, så det er først når vores blommevin er gæret helt ud, vi ved hvad vi ender på. Er din OG højere end 1.090, kan du fortynde lagen lidt. Det kan være svært at skabe en god og stabil fermentering, hvis der er en for høj sukker koncentration.
Nu drysser du en halv pakke gær på toppen og vender det forsigtigt rundt. Låget sættes på igen, gærlås og spanden sættes mørkt til at gære. Gæringen skulle gerne være gået igang inden for 2 dage, ellers skal du gentage tilsætningen af gær igen.
Se Del 2 her:
Se Del 3 her:
Se Del 4 her:
Cider & Frugtvin
Min bog Cider & frugtvin kan du købe lige her på bloggen, eller i din lokale bogbutik eller din lokale bryggebutik, Eksempelvis lige her hos Malt Bazaren
Igennem sommeren, har jeg fået spørgsmål tilsendt på de forskellige platforme jeg er på. Og flere af dem har været rettet mod et særligt emne. Nemlig hvor meget man kan tillade sig at ændre på opskriften før at ens frugtvin stadig ender med at blive rigtig god.
Det korte svar er: Faktisk ret meget! Processen er ret simpel, så du har vide rammer for hvordan du kan ændre på opskrifterne. Derfor er opskrifterne i min bog Cider & frugtvin en rettesnor, det er inspiration.
Det lange svar kan du se i videoen. Her tager jeg udgangspunkt i sukker, set ud fra de køkkentekniskeegenskaber som sukker har. Det er et lidt langt ord, men forstår man hvad de egenskaber er, så går det lige pludselig op for en hvor meget man rent faktisk kan ændre på mængden og typen af sukker i din frugtvinopskrift. Og faktisk også i andre slags opskrifter, som kager, sylteopskrifter mv.
Derfor har det også været en udfordring at skrive Cider & frugtvin, for her må man alt! Til forskel for eksempelvis Eventyrlige kager, hvor man skal følge opskriften til punkt og prikke for et godt resultat.
Du er også velkommen til at spørge ind til mine bøger hvis du sidder fast i en opskrift, det gør du via chatfunktionen her på siden, eller som direkte beskedder på Instagram eller Facebook.
Vi var i haven her i weekenden og plukke hyldeblomster, og i forbindelse med det, havde min ene datter Luna et syltetøjsprojekt hun godt ville lave. Hun havde for noget tid siden smagt en jordbær og hyldeblomst marmelade og tænkte, om vi også kunne lave en. Vi går rigtig meget op i det at hjemmelave mad, sylte, bage og brygge. Det er noget der virkeligt betyder noget i vores familie. Og jeg har ikke pisket børnene til det. Det er noget der sker omkring dem, og så når de viser interesse for det, hugger jeg til, og får dem med, med det samme.
I det her tilfælde er det min datters projekt, så i stedet for at overtage det, understøtter vi det herhjemme, og skaber rammerne for at projektet kommer godt i hus. Men der var ret mange hyldeblomster der skulle pilles af stilkene. De små grønne stilke, selv de mindste skal ikke med. Da blomsterne kommer ned hele. Det store pille arbejde kan godt blive langsommelig, så i det tilfælde er det i orden, at hun så lige skal væk fra det og lave noget andet, og så kommer tilbage til projektet, når der igen er noget nyt der skal gøres. Det synes jeg også gør projektet til en fælles ting.
Jordbær syltetøj med hyldeblomster i. Det lød vildt lækkert, så vi købte ind til det og sørgede for at få plukkede nok hyldeblomst skærme til også at få en marmeladen i hus. Så vi lavede hyldeblomst saft, hyldeblomst champagne og så også Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade.
Luna er 5 år og er den midterste ud af af en pigeflok på tre. Hun har altid gode ideer til aftensmaden og elsker at hjælpe med når vi brygger, sylter, laver aftensmad eller farver garn.
Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade
800 g jordbær
1 dl vand
1 tsk vaniljesukker
400 g syltesukker
2-3 børnehænder med plukkede hyldeblomster
Start med at plukke hyldeblomsterne fri af de grønne grene. De må ikke vaskes da det vasker pollen bort, som er dét der giver smagen fra hyldeblomsterne.
Jordbærene vaskes og deles eventuelt. Koges op med vand og vanilje.
Herefter blendes jordbærene ud, så der ikke er klumper i. Tilsæt syltesukker og lad det koge op. I omkring 2 minutter.
Mens syltetøjet er brand varmt tilsættes hyldeblomsterne. De skal i mens syltetøjet er varmt for eller kan de starte med at gære, da der er vildgær på blomsterne.
Hæld på glas og køl ned.
Ind til du åbner syltetøjet første gang skal den ikke stå på køl. Efter åbning kan det holde et par måneder.
God arbejdslyst.
Glas og flasker er udgivet af Muusmann Forlag og er min anden bog til dig der vil igang med at sylte derhjemme.Opskriften her er ikke fra bogen, men er inspireret af jordbær og rabarber fra bogen.
Her kommer der et par tips & tricks, hvis du som så mange andre skal bruge de mange hyldeblomster der er på træerne lige nu.
For et par uger siden lavede dr.dk/mad et interview med mig omkring hyldeblomst saften som er i højsæson lige nu.
Det jeg elsker ved hyldeblomsterne, og i særdeles med hensyn til at formidler om det er at det er så tilgængeligt. Alle vil jo godt sanke. Alle vil godt med, men det er ikke alle der har tid og mulighed. Og det er helt i orden. Med hyldeblomsterne, kan man virkeligt få en dag i weekenden til at gå med at være sammen om at skabe et luksus produkt. Hvis du har blomsterne lige ved hånden, så er det sådan set kun citroner og sukker du mangler. De er til at få i et supermarked. Og så er du klar!
Hyldeblomst saften er også en af dem, hvor du uanset hvor meget arbejder du ligger i det, kommer ud på den anden side med et produkt som ikke engang de mest entusiastiske bryggerier kan hamle op med. Så let er det.
Da jeg skrev min nyeste bog Cider & frugtvin, var et af målene at skrive en bryggebog, der havde udtryk som en traditionel kogebog. Lige bort set fra teoriafsnittet først i bogen, så skulle opskrifterne være lige til at gå til. Så man som ny brygger bare blev suget ind med det sammen. Jeg skulle også sætte en sværhedsgrad for det at brygge cider, og relaterer det til processer man allerede kender til fra køkkenet.
Det kan virke lidt skræmmende at skulle igang med at brygge, og du synes måske ikke det virker som noget, du har gjort før. Et af målene med bogen var at afmystificere det at brygge. Og skabe bro mellem nogle af de lækre sager du allerede har lavet før i dit køkken og det at videreudvikle det i en brygge sammenhæng.
Du har måske kogt en saft af bær, lavet årets hyldeblomst saft af blomsterne i haven, eller måske bager du et brand godt brød derhjemme. Hvis du kan sige ja til et par af tingene, så er du godt på vej.
Rugbrød og cider
Det at bage et godt brød, ligger meget op af det at brygge cider & frugtvin. Det er fordi processen mere eller mindre er den samme. Altså lige op til det punkt, hvor du sætter dejen i ovnen og bager den.
Der er selvfølgelig forskel på æblemost og mel, men når først gæren er gået igang med at fermentere, så skelner den ikke så meget. Altså principelt set. Melet indeholder næring, som sammen med vandet kan aktivere gæren og få den til at fermentere og producere Co2 og alkohol. Så får dit brød lufthuller og hæver. Det danner en smag på grund af fermenteringen, så brødet ikke blot smager af vådt mel. Det er sådan set ligegyldigt om du bruger en surdej, som jo er mel der er vildtgæret, eller om du bruger en bagegær.
I en bryggesammenhæng kan man nemlig også bruge begge metoder. Enden er æblemosten vildtgæret, eller også har man tilsat bryggegær. Det er klart at vildgæret æblemost måske er lidt mere romantisk, men det er ikke nødvendigvis mere rigtig. Lige som med brødbagning.
Fra saft til vin
Når du koger saft og den er sød lækker og drikkeklar, så har du faktisk allerede gjort en stor del af arbejdet. For når du brygger frugtvine, så er saften en stor del af processen.
Den kan være den rene saft fra bærret. der ikke er fortyndet. Eller det kan være vand og bær der er kogt op, og eventuelt sigtet. Begge dele bruges side om side.
Så mangler du blot at få det til at gære, flasket det og eventuelt få lidt brus på. Det lyder måske lige lovligt let, men med et godt teoriafsnit i baghånden er du klædt godt på.
Ikke bare opskrifter for opskrifternes skyld
Når du først er godt igang, så begynder du at lave nye opskrifter helt selv. I Cider & frugtvin har jeg med vilje ikke sat en masse opskrifter ind for opskrifternes skyld. Der er dem der skal være, for at du kommer godt omkring forskellige teknikker og ideer.
Skal du eksempelvis lave en rabarber vin, som der ikke er en opskrift på i bogen, bruger du blot en af de andre opskrifter, som du synes minder om det du vil brygge. Eksempelvis hindbær eller stikkelsbær vinen. Så bytter du ud med rabarber. Til sidst skal du overveje at rabarber indeholder en hel del syre, og derfor kan det være en ide at bytte gæren ud. Eksempelvis med en MA33, som er mere velegnet til syreholdige frugtsafter. Alt det kan lige nu virke som sort snak, men efter du har brygget et par gange, er du helt med på det.
Men hvor finder du så svarene, på alle dine andre spørgsmål? Du er velkommen til at spørge mig, lige her eller på de andre platforme jeg er på. Eller forhøre dig i din lokale bryggebutik.
Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?
I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.
Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.
Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.
Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.
Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.
Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.
Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt.
Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?
I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.
Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.
Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.
Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.
