Igennem sommeren, har jeg fået spørgsmål tilsendt på de forskellige platforme jeg er på. Og flere af dem har været rettet mod et særligt emne. Nemlig hvor meget man kan tillade sig at ændre på opskriften før at ens frugtvin stadig ender med at blive rigtig god.
Det korte svar er: Faktisk ret meget! Processen er ret simpel, så du har vide rammer for hvordan du kan ændre på opskrifterne. Derfor er opskrifterne i min bog Cider & frugtvin en rettesnor, det er inspiration.
Det lange svar kan du se i videoen. Her tager jeg udgangspunkt i sukker, set ud fra de køkkentekniskeegenskaber som sukker har. Det er et lidt langt ord, men forstår man hvad de egenskaber er, så går det lige pludselig op for en hvor meget man rent faktisk kan ændre på mængden og typen af sukker i din frugtvinopskrift. Og faktisk også i andre slags opskrifter, som kager, sylteopskrifter mv.
Derfor har det også været en udfordring at skrive Cider & frugtvin, for her må man alt! Til forskel for eksempelvis Eventyrlige kager, hvor man skal følge opskriften til punkt og prikke for et godt resultat.
Du er også velkommen til at spørge ind til mine bøger hvis du sidder fast i en opskrift, det gør du via chatfunktionen her på siden, eller som direkte beskedder på Instagram eller Facebook.
Vi var i haven her i weekenden og plukke hyldeblomster, og i forbindelse med det, havde min ene datter Luna et syltetøjsprojekt hun godt ville lave. Hun havde for noget tid siden smagt en jordbær og hyldeblomst marmelade og tænkte, om vi også kunne lave en. Vi går rigtig meget op i det at hjemmelave mad, sylte, bage og brygge. Det er noget der virkeligt betyder noget i vores familie. Og jeg har ikke pisket børnene til det. Det er noget der sker omkring dem, og så når de viser interesse for det, hugger jeg til, og får dem med, med det samme.
I det her tilfælde er det min datters projekt, så i stedet for at overtage det, understøtter vi det herhjemme, og skaber rammerne for at projektet kommer godt i hus. Men der var ret mange hyldeblomster der skulle pilles af stilkene. De små grønne stilke, selv de mindste skal ikke med. Da blomsterne kommer ned hele. Det store pille arbejde kan godt blive langsommelig, så i det tilfælde er det i orden, at hun så lige skal væk fra det og lave noget andet, og så kommer tilbage til projektet, når der igen er noget nyt der skal gøres. Det synes jeg også gør projektet til en fælles ting.
Jordbær syltetøj med hyldeblomster i. Det lød vildt lækkert, så vi købte ind til det og sørgede for at få plukkede nok hyldeblomst skærme til også at få en marmeladen i hus. Så vi lavede hyldeblomst saft, hyldeblomst champagne og så også Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade.
Luna er 5 år og er den midterste ud af af en pigeflok på tre. Hun har altid gode ideer til aftensmaden og elsker at hjælpe med når vi brygger, sylter, laver aftensmad eller farver garn.
Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade
800 g jordbær
1 dl vand
1 tsk vaniljesukker
400 g syltesukker
2-3 børnehænder med plukkede hyldeblomster
Start med at plukke hyldeblomsterne fri af de grønne grene. De må ikke vaskes da det vasker pollen bort, som er dét der giver smagen fra hyldeblomsterne.
Jordbærene vaskes og deles eventuelt. Koges op med vand og vanilje.
Herefter blendes jordbærene ud, så der ikke er klumper i. Tilsæt syltesukker og lad det koge op. I omkring 2 minutter.
Mens syltetøjet er brand varmt tilsættes hyldeblomsterne. De skal i mens syltetøjet er varmt for eller kan de starte med at gære, da der er vildgær på blomsterne.
Hæld på glas og køl ned.
Ind til du åbner syltetøjet første gang skal den ikke stå på køl. Efter åbning kan det holde et par måneder.
God arbejdslyst.
Glas og flasker er udgivet af Muusmann Forlag og er min anden bog til dig der vil igang med at sylte derhjemme.Opskriften her er ikke fra bogen, men er inspireret af jordbær og rabarber fra bogen.
Her kommer der et par tips & tricks, hvis du som så mange andre skal bruge de mange hyldeblomster der er på træerne lige nu.
For et par uger siden lavede dr.dk/mad et interview med mig omkring hyldeblomst saften som er i højsæson lige nu.
Det jeg elsker ved hyldeblomsterne, og i særdeles med hensyn til at formidler om det er at det er så tilgængeligt. Alle vil jo godt sanke. Alle vil godt med, men det er ikke alle der har tid og mulighed. Og det er helt i orden. Med hyldeblomsterne, kan man virkeligt få en dag i weekenden til at gå med at være sammen om at skabe et luksus produkt. Hvis du har blomsterne lige ved hånden, så er det sådan set kun citroner og sukker du mangler. De er til at få i et supermarked. Og så er du klar!
Hyldeblomst saften er også en af dem, hvor du uanset hvor meget arbejder du ligger i det, kommer ud på den anden side med et produkt som ikke engang de mest entusiastiske bryggerier kan hamle op med. Så let er det.
Da jeg skrev min nyeste bog Cider & frugtvin, var et af målene at skrive en bryggebog, der havde udtryk som en traditionel kogebog. Lige bort set fra teoriafsnittet først i bogen, så skulle opskrifterne være lige til at gå til. Så man som ny brygger bare blev suget ind med det sammen. Jeg skulle også sætte en sværhedsgrad for det at brygge cider, og relaterer det til processer man allerede kender til fra køkkenet.
Det kan virke lidt skræmmende at skulle igang med at brygge, og du synes måske ikke det virker som noget, du har gjort før. Et af målene med bogen var at afmystificere det at brygge. Og skabe bro mellem nogle af de lækre sager du allerede har lavet før i dit køkken og det at videreudvikle det i en brygge sammenhæng.
Du har måske kogt en saft af bær, lavet årets hyldeblomst saft af blomsterne i haven, eller måske bager du et brand godt brød derhjemme. Hvis du kan sige ja til et par af tingene, så er du godt på vej.
Rugbrød og cider
Det at bage et godt brød, ligger meget op af det at brygge cider & frugtvin. Det er fordi processen mere eller mindre er den samme. Altså lige op til det punkt, hvor du sætter dejen i ovnen og bager den.
Der er selvfølgelig forskel på æblemost og mel, men når først gæren er gået igang med at fermentere, så skelner den ikke så meget. Altså principelt set. Melet indeholder næring, som sammen med vandet kan aktivere gæren og få den til at fermentere og producere Co2 og alkohol. Så får dit brød lufthuller og hæver. Det danner en smag på grund af fermenteringen, så brødet ikke blot smager af vådt mel. Det er sådan set ligegyldigt om du bruger en surdej, som jo er mel der er vildtgæret, eller om du bruger en bagegær.
I en bryggesammenhæng kan man nemlig også bruge begge metoder. Enden er æblemosten vildtgæret, eller også har man tilsat bryggegær. Det er klart at vildgæret æblemost måske er lidt mere romantisk, men det er ikke nødvendigvis mere rigtig. Lige som med brødbagning.
Fra saft til vin
Når du koger saft og den er sød lækker og drikkeklar, så har du faktisk allerede gjort en stor del af arbejdet. For når du brygger frugtvine, så er saften en stor del af processen.
Den kan være den rene saft fra bærret. der ikke er fortyndet. Eller det kan være vand og bær der er kogt op, og eventuelt sigtet. Begge dele bruges side om side.
Så mangler du blot at få det til at gære, flasket det og eventuelt få lidt brus på. Det lyder måske lige lovligt let, men med et godt teoriafsnit i baghånden er du klædt godt på.
Ikke bare opskrifter for opskrifternes skyld
Når du først er godt igang, så begynder du at lave nye opskrifter helt selv. I Cider & frugtvin har jeg med vilje ikke sat en masse opskrifter ind for opskrifternes skyld. Der er dem der skal være, for at du kommer godt omkring forskellige teknikker og ideer.
Skal du eksempelvis lave en rabarber vin, som der ikke er en opskrift på i bogen, bruger du blot en af de andre opskrifter, som du synes minder om det du vil brygge. Eksempelvis hindbær eller stikkelsbær vinen. Så bytter du ud med rabarber. Til sidst skal du overveje at rabarber indeholder en hel del syre, og derfor kan det være en ide at bytte gæren ud. Eksempelvis med en MA33, som er mere velegnet til syreholdige frugtsafter. Alt det kan lige nu virke som sort snak, men efter du har brygget et par gange, er du helt med på det.
Men hvor finder du så svarene, på alle dine andre spørgsmål? Du er velkommen til at spørge mig, lige her eller på de andre platforme jeg er på. Eller forhøre dig i din lokale bryggebutik.
Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?
I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.
Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.
Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.
Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.
Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.
Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.
Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt.
Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?
I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.
Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.
Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.
Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.
Da jeg var forbi min lokale bryggebutik for noget tid siden, faldt jeg over en AW4 gær, som jeg bruger i dette bryg.
I min bog “Cider & frugtvin“, er der en virkelig lækker opskrift på en stikkelsbærvin, og man kunne sagtens skifte gæren ud, med en AW4 gær for at få et andet resultat.
AW4 gæren er god til at nedbryde den store mængde syre der er i stikkelsbær. Og hvis der er noget stikkelsbær har rigeligt af, så er det syre. Til gengæld har stikkelsbær ikke den store fylde, og det kan AW4 gæren skabe.
Stikkelsbærvin må siges at være nordens hvidvin. Er den brygget rigtig, så kan resultaten virkeligt slå igennem, og efter min mening helt erstatte den almindelige vin omkring middagsbordet.
Producenten skriver selv at den er god til tysk inspireret vine, som eksempelvis Gewurztraminer, Sauvignon, Semillon og Riesling. Ud over at være vine jeg personligt ret godt kan lide, så er det lige nøjagtigt den stil jeg ønsker til min stikkelsbærvin. Jeg vil også efterkarbonerer den, så den får lidt blide bobler.
Valg af gær, er en stor del af brygprocessen
Som i ser i filmene neden under, så kan et simpelt skift af gær, gøre underværker, for ens brygning. Det er ikke kun valget af æbler og bær, men gæren har i store dele ansvar for at danne en god smagsprofil. Og du behøver ikke at vælge gærtyper, der som udgangspunt er henvendt til det du brygger. Eksempelvis, kan en rødvinsgær, være rigtig god til frugtvine med røde bær. Det kan gøre den tungere i smagen, og give en rigtig god krop. På samme måde kan en hvidvinsgær, der normalt bruges til at lave lækre sprøde hvidvine, være lige dét der skal til for at få ens stikkelsbærvin til at skille sig ud. Den kommer ikke til at smage af hvidvin, det skal der jo hvide druer til for at gøre. Men der gemmer sig noget i smagen som har lidt den samme stilart.
Se med i denne video serier og se hvad jeg ender med af resultat. (Jeg er ikke sponsoreret af producenten af AW4 gær)
Hvis du vil tage et kig i min bryggebog, kan du finde den lige her på siden, eller dér hvor du normalt køber dine bøger.
Bogen.. altså min næste bog der udkommer midt marts!
Derfor har jeg testet en del på eddikerne, og jeg har nogle forskellige der står oven på skabet og hygger sig. Når du skal lave din egen eddike, er det lettere end man skulle tro. Nedenfor er den originale video linket, så du kan se mig starte en op helt fra bunden.
Hvis du ikke brygger din egen cider som mig, kan du stadig godt brygge eddike. Og har du ikke en eddikemor, så er det heller ikke noget problem.
Hvordan laver man eddike?
Eddikesyre, eller blot eddike som vi kalder det i hverdagstale, kommer helt af sig selv. Du har helt sikkert lavet eddike på dit køkkenbord uden at vide det. For når eddikesyrebakterier går i forbindelse med alkohol, og får tilføjet ilt, så dannes der eddikesyre.
Det er også det vi siger når en vin er oxyderet. Den har stået på bordet efter den er åbnet, og så er den efter et par dage blevet direkte sur at drikke. Det er helt basalt set den proces vi udnytter her.
Det kan virke svært hvis man ikke har prøvet det gør, at vurderer om den vin, eller cider man har haft stående oven på skabet i flere måneder er sikker at drikke eller ej. Du kan dog være helt rolig, for hvis din vin eller cider efter et par måneder har fået en udpræget smag af eddike, ikke bare sur længere, men direkte eddike sur. Som om man har blandet lidt lager eddike ned i vinen, ja så er processen gået rigtig til.
Husk og dække dit eddike til! Hvis du ikke har noget lige ved hånden, så bare brug et mundbind!
Den første cidereddike
Nedenunder kommer videoen fra første eddike jeg satte over. Den giver et godt overblik.
Husk at hvis du ikke brygger cider som mig, så kan du bruge andre alkoholiske drikke. Eksempelvis vin du har til overs.
Jeg havde et par flasker kirsebærvin, der var gået galt under brygningen. Jeg havde testet hvor lidt svovl jeg kunne tilsætte, til en opskrift, men jeg ramte under grænsen.
Derfor er de ikke blevet så spændene og drikke.
Det er på den anden side en rigtig god mulighed for at starte en eddike op. For noget tid siden satte jeg en æble og skovbærcider over og syrne til eddike. Den eddike er ved at være klar nu, så hvis du var med dengang jeg lavede den, så er det nu du skal se til den. Nederst er der et link til dér hvor jeg laver den.
Det du skal bruge
Det der skal være til stede før du kan brygge eddike, er en alkoholisk drik, eksempelvis en cider du har brygget, eller en vin du ikke har fået drukket færdig, eller som måske ikke var så spændene. Sørg for at der er tilføjelse at luft, og så sker processen helt af sig selv. Får når eddikesyre bakterier går i forbindelse med alkohol og for tilføjet luft, omdanner de alkoholen til eddikesyre. Eddikesyre bakterier findes mere eller mindre på alle overflader, så processen er let at sætte igang.
Man kan købe eddikesyre bakterier på flaske og du kan også benytte en eddikemor, for at sikre at processen starter hurtigt og stabilt. Men det er ikke altafgørende.
Med tiden kan du være heldig sat skabe din egen eddikemor, den kan du dele op og give til din bedste ven et stykke, eller du kan flytte den til et nyt glas med ny vin eller cider, der skal omdannes til alkohol.
Når jeg brygger og viser det frem for jer, bruger jeg klare glas, så det er lettere at se hvad jeg gør, men mørke glas, eller keramik er at forestrække, da de er beskyttet for stærkt lys. Alternativt kan du sætte dit glas et mærke sted, i et skab eller som jeg oven på mit skab.
Tænk også ud af boksen. Ved at tilsætte eksempelvis skovbær kan du meget let skabe en ny dybde i din cider.
I forrige video hvor jeg startede en eddike op, bruger jeg most fra dette bryg, da det også i eddikebrygningen vil skabe dynamik, at det ikke kun er æblecidereddike.
Til sidst når denne cider er brygget færdig vil jeg tilsætte julesnaps til den. I stedet for at se snapsen for hvad den er, skal man i den her sammenhæng se den som en ekstrakt. Nemlig af alle de krydderier og smage, som vi forbinder med jul. En note kan siges at med julesnaps, tænker jeg her en man selv har lavet, eksempelvis denne.
Æblecider, med skovbær og mange varme krydderier ender nemlig med at blive en ret spændene julecider, eller kold glögg om man vil 🙂
Det er tid til at pynte juletræet rundt omkring, og derfor skal vi være klar med vores gløgg. Ekstrakten har trukket i en måned, altså den vi lavede for en håndfuld opslag siden, og den vil danne en god bund i vores gløgg, så det ikke blot er varm rødvin.
Her kommer min opskrift, som er næsten som dén du finder i min bog, På glas og flasker. Og helt nederst er der opskrifter på gløggekstrakten og romrosinerne.
Hjemmelavet gløgg
Saften af en halv appelsin (sigtet uden pulp)
5 spsk brunfarin eller muscovadosukker
1 fl kraftig rødvin
1/4 fl portvin
100-120 ml gløgg ekstrakt (opskrift neden under)
Det hele blandes i en gryde og varmes forsigtigt op. Det må ikke koge.
Server den med Rom-rosiner og lidt af den rom rosinerne har ligget i. (Opskrift neden under)
Hjemmelavet gløgg ekstrakt
Til min gløgg bruger en hjemmelavet gløggekstrakt. Det gør jeg da den klart smager best, og så er den ikke så besværlig at lave. Hvis man alligevel laver en julesnaps, kan man i samme omgang lave en gløgg ekstrakt, og så har man klaret 2 ting på én gang. Den er nemlig mere eller mindre som en julesnaps, bare meget mere kraftig i smagen.
Hjemmelavet gløggekstrakt
I min bog “På glas og flasker” har jeg en særlig opskrift på ekstrakt, men du kan sagtens gå lidt ude for opskriften og stadig ende med en god og smagsfuld ekstrakt, der vil få din gløgg op på nye højder.
I videoen bruger jeg:
4 lauerbærblade
8 kardemomme kapsler
1/2 vaniljestang
4 nilliker
2 kanelstænger
2 stjerneanis
det yderste skal af en halv økologisk appelsin
Vodka eller klar snaps
Alle ingredienserne kommes i et patentglas. Vaniljekornene skrabes ud af stangen, den tomme stang bruges også.
Med en meget skarp kniv eller med en tyndskrælder, skærer du det yderste skal af en halv appelsin af. Få så lidt af det hvide med som muligt.
Til sidst skal det hele overhældes med vodka eller snaps. Brug lige nok til at dække alle ingredienserne med væske. Der er ikke grund til at lave en for stor portion, da det kun er en ekstrakt vi laver.
Hjemmelavet Romrosiner
Til en god gløgg skal der også hjemmelavede romrosiner til.
Det er en god ide at lave dem nu, da de kun bliver bedre af at stå lidt tid og trække. Jeg fandt mit glas fra sidste år frem, som jeg også lige smager på i videoen, de er kun blevet bedre.
Man kan sagtens lave dem et år forude, det bliver de kun bedre af.
I videoen bruger jeg:
Økologiske Rosiner
1 kanelstang
1 stjerne anis
Mørk rom
Bland alle ingredienserne i et patentglas. Brug rom så det dækker omkring 2 cm over rosinerne.
Rosinerne suger nemlig rom til dig, og bliver større. De skal helst være dækket af rom hele tiden.
