Udgivet i

Egetræskuber til brygning

Hvis du har været opmærksom, så har du opdaget at jeg har sneget forskellige træprodukter ind i nogle af mine bryggeopskrifter.

Du finder inspiration til at bruge egetræsflis i min bog Cider & frugtvin, på mine kurser og her på siden. og det er der en god grund til.

På traditionel maner, anvender man træfade til at lagre øl, vin og spiritus. Og selvom det kan være fristende at købe sit eget træfade til hjemmebrug, så er det ikke helt uden udfordringer at bruge sådan et. Ud over at det fylder, så kan man komme i vanskeligheder hvis det ikke bliver jævnligt brugt. Det er tæt når det er i brug, men går der for langt tid, hvor det står tomt kan det blive utæt. Ud over det, så er det også svært at holde rent og uden eksempelvis mug, hvis det står tomt men er fugtigt.

Til hjemebrug, kan eksempelvis træ-kuberne være en rigtig god løsning. De fås i forskellige udgaver. Som rå, altså helt nye og aldrig brugte. Og også nogle der har været anvendt. Her er det brugte træfade, fra eksempelvis whisky eller rom-produktion, som er blevet skåret op, og klar til brug. Kuberne er praktiske, da de er lette at sortere fra igen. Det kan være lidt svært med træflis, da der iblandt kan være meget små stumper, som kommer med ned i de færdige flasker, hvis det ikke filtreres helt fint.

De kuber der har været brugt før, har den fordel at de også har en smag. Har de været brugt til rom, vil der være en aroma i dem. De er typisk røget, eller som dem på billedet oven over, brændte. Det giver masser af god dybde i dine hjemme cider og vinproduktion.

De kan ikke bruges uendeligt, da der kun er en vis mængde garvesyre i træet. Det er svært at sige, hvor mange gange dem man køber kan bruges, da man jo som udgangspunkt ikke kan være sikker på om det er fade, som har været brugt mange gange, eller om de kun har været brugt en enkelt gang.

Inden brug

Inden du bruger dine kuber første gang, er det vigtigt at du gør dem sterile. Du er aldrig helt sikker på hvordan de er skåret op, og de har måske ligget på et beskidt gulv på savværket. Derfor skal der lige gøres noget, så de ikke kontaminere dit bryg, og du står med en vin der er lige til at hælde ud i afløbet.

Jeg plejer at ligge dem i ovnen, på omkring 200 grader i en lille halv time. Så er de gennemvarme, og bakterierne på dem er slået ihjel. Da det er egetræ, skal du ikke være bange for de “brænder på”. Der skal heldigvis mere til.

Tilsæt dine kuber direkte i vinen, og start gæringen.

Trækketid

Det er svært at sige hvor længe de skal ligge i din vin og trække smag ud. Jeg har lavet bryg hvor jeg har haft mine i gærspanden med min vin i 100 dage. Og jeg har lavet bryg, hvor jeg har gæret i 14 dage. Det er svært at sige. Det kommer også an på hvor røget kuberne er osv.

Start med 30g per 10 liter. I 14-28 dage. Smag på vinen. Og juster, efter dine smagsløg.

Efter brug

Efter hver brug, skal man lade ens kuber tørre helt før man pakker dem ind. Så undgår man at de mugner. Når man så skal brygge næste gang, er det blot at tilføje dem igen. Denne gang er de blevet lidt mere personlige, da de er påvirket af det sidste bryg.

Jeg får snart træ-kuber til salg på shoppen, så hold øje!

God fornøjelse!

Udgivet i

Sjælevarmer med calvados

Sjælevarmer med calvados

I dag laver vi en varm drik der passer perfekt til vejret lige nu. Det her er faktisk en drik jeg har efterlignet som jeg fik serveret af min svoger. Jeg har lavet lidt om på den, så den er lettere at tilgå. Originalt bruger man en fransk tør cider. Det vil jeg selvfølgelig anbefale, jeg har faktisk en del af mine egne på lager, men det kan være svært i en håndevending at få fat på, så derfor er cideren her skiftet ud med æblemost.

Sjælevarmer

  • 1 l æblemost / 1 fl. fransk tør cider
  • 2 stjerneanis
  • 2 kanelstænger
  • 3 nelliker
  • 5 limeblade
  • 100 g honning

Lad det hele varme op, Lige inden det når kogepunktet, så tages det af varmen og trækker i omkring 5 timer.

Herefter varmes det op igen ved servering. Ved servering blandet det således

Sjælevarmer med calvados

  • 5 cl calvados
  • letpisket flødeskum
  • 1 knust makron
  • Top op med æblemosten
  • evt. revet muskatnød

Varm sjælevarmeren op.

I et glas hældes calvados. top på med sjælevarmer som er lunet. Pynt med letpisket fløde og en knust makron. Hvis du er til muskatnød, kan du rive en lille bitte smule på toppen for at krydder den ekstra.

God fornøjelse.

Udgivet i

Meld dig på mit næste cider kursus

Hydrometer

Hvis du kunne tænke dig at komme til brygge kursus i Nordsjælland så er det her noget for dig.

Mit næste kursus i cider brygning ligger 10 november 2021 kl 17-20:45

Sted: Helsinge, Nordstjerneskolen (Skolekøkkenet)

Pris: 1.275

Med kurset følger:

  • Alt bryggeudstyr du skal bruge på dagen, som du tager med hjem efter kurset.
  • Alle ingredienser til den frugtvin vil brygger på dagen
  • Min bog: Cider & frugtvin
  • Mulighed for at opfølge med spørgsmål efter kurset
Udgivet i

Rabarber champagne

Rabarber vin tilsat træflis

Om det er sød eller tør rabarber champagne du skal til at brygge, så kan du bruge denne opskrift. Det hele kommer an på eftersødningen af din vin.

Som mange andre vine jeg laver vælger jeg her at bruge laktose som eftersødning. Det er dét, ikke forgærbare sukker jeg bruger mest, Det giver oven i købet også vinen en god fylde, så laktose har flere egenskaber end blot at søde.

I stedet for at komme med en længere forhistorie, tænker jeg vi springer ud i det med det samme. Jeg har dog lavet en video om rabarber vin, og herunder rabarberchampagne, som kan anbefales. Der snakker jeg en del om de forskellige tilsætnings stoffer mange bruge, og om du skal bruge dem i denne vin eller ej. Og så kommer jeg med lidt ideer til din vin du kan overveje.

Rabarber champagne

  • 2 kg rabarber (færdig ordnet vægt)
  • 7 l vand
  • 1500 g sukker
  • 70 g træflis, eksempelvis fra sherry fad (ca. 10 g per liter vand)
  • MA33 frugtvinsgær
  • 100 g laktose Per liter færdig vin til eftersødning.

Start med at vaske og skære dine rabarber ud i mindre stykker. Det kan være en god ide at fryse dem en dag i fryseren. På den måde springer alle cellerne i dine rabarber. Det gør at de lettere trækker saft ud, når de først kommer op i sukkerlagen. Vi skal ikke rigtig koger saft i denne opskrift, så det er vigtigt at de er i stand til at smide væske af sig selv. Vægten der er opgivet her i opskriften er vægten efter rabarberne er skåret til, så du skal købe lidt mere hjem, eller høste lidt flere til opskriften. Hvis du har lidt for meget, gør det ikke spor. Men helst ikke for lidt.

Herefter koger du vand og sukker op. Når sukkerlagen koger tilsætter du dine rabarber. Direkte fra frost, eller som de er. Sluk for varmen, og lad gryden står på eftervarme i et par timer. (Du koger ikke rabarberne igennem, rabarberne ligger blot i sukkerlagen på eftervarmen).

Imens rabarberne står og trækker på eftervarme, skal du klargøre dine træflis. Det er super vigtigt at understreje her, at du kun må bruge træflis, som er beregnet til brygning. Ikke nogle fra et havecenter, eller planteskole. De træflis man bruger i forbindelse med brygning, er lavet ud fra gamle vin fade. Som har en masse garvesyre, og også smag fra mange års brug. Og de har været beregnet til at opbevare vin i. De skal dog desinficeres inden brug. Det letteste er at ligge dem i et ildfast fad, og bage dem i ovnen på 150-200 grader i 20 minutter. Så er de mere eller mindre sterile. Der kan nemlig godt gemme sig nogle bakterier på dem, som kan ødelægge din vin.

Når rabarberne og sukkerlagen har stået og trukket færdig, hælder du alt ned i en klargjort bryggespand, (Rabarberne skal med ned.) Når lagen er kølet ned til under 30 grader måler du OG, tilsætter træflis, og tilsætter bryggegær.

Jeg målte min OG til 1.054, som vil give omkring 7-7,5% alc, hvis vinen gærer helt i bund. Får du et andet resultat er det ok. Bare husk og noter det i din bryggejournal.

Når din vin er brygget færdig, skal du omstikke til en ny bryggespand. Jeg vil anbefale at du venter minimum 14 dage. Så får dine træflis lov til at trække smag og garvesyre ud. Det er ikke meningen, at din vin skal ende med garvesyre som en tung rødvin, men den skal lige have lidt bid, så der også er andet i smagen end rent rabarber.

Nu kan du vælge at eftersøde den. Hvis du ønsker en god sommer rabarber vin i den søde ende, så vil jeg anbefale at du søder med omkring 100 g laktose pr. liter. Det vil give den sødme, hvor du stadig kan fornemme lidt syre fra rabarberne. Du kan også gå op til 130 g laktose pr. liter, hvis du ønsker en rigtig drøn sød vin. Det skal dog understrejes at sådan en vin her sagtens kan være tør. Derfor kan eftersødning helt undlades. Som tør, får den en rigtig god rosé agtig karakter.

Opløs laktosen i en lille smule vand. Varm det op, til laktosen smelter og bliver helt klar. Køl det herefter ned til under 30 C og tilsæt det til din vin.

Flask din vin og tilsæt sukker til efterkarbonering. I en 750 ml champagne flaske vil jeg anbefale 2 sukkerknalder af 2 gram for en letperlende vin eller 4 sukkerknalder af 2 gram hvis der skal være godt med champagne bobler i.

Hvis du vælger at eftersøde din vin, er den drikkeklar efter omkring en måned. Ellers vil jeg anbefale at lade den stå i mindst 6 måneder.

God fornøjelse!

Udgivet i

Sank dine slåen lige nu, de kan blive til en god vin

Vi sanker slåen

Lige nu er der slåen derude. De hænger og er modne, og fuglene venter bare på den første nattefrost, så de kan spise dem. Derfor skal du være hurtigt ude, og komme dem i forkøbet.

De slåen der hænger rundt omkring lige nu er mere eller mindre modne. Og klar til at blive plukket. Grunden til at fuglene ikke endnu har været i dem, er at syren i slåenbærrene bliver nedbrudt en smule, ved nattefrosten. Så de bliver spiseklar. Det har ikke noget at gøre med at de er giftige, eller noget i den stil. Det er ren smag.

Traditionelt set ville man plukke sine slåen og efter de gamle skrifter prikke dem med en sølvnål. Det er nemlig nødvendigt at få brudt skallen på bærrene så man lettere kan få saften ud, eksempelvis ved snaps eller gin. Men det gælder også når man brygger vin af dem.

Hvad så med blåsyre?

Det er rigtigt at slåenstenen indeholder blåsyre, men den lille mængde der kan trække ud i forbindelse med brygningen, er så lille at det ikke er giftigt. Det vil have en garvesyre effekt på vinen. Altså give lidt bitter bund i smagen, som er rigtig lækkert i små mængder.

Hvad angår blåsyre, så er hyldebær tit noget forældre er bange for deres børn spiser af samme grund, men til det kan man sammenligne med æblekerner, som også indeholder blåsyre, og dem spiser helt små børn jo tit uden problemer.

Se opskriften på slåengin fra min bog På glas og flasker, lige her

Udgivet i

Kom hurtigt og billigt igang med at brygge frugtvin

Har du overvejet at gå igang med at brygge, så har det ikke været lettere end lige nu. Det er ret let at komme igang med at brygge Cider & frugtvin. Både hvad angår pris på udstyr og tilgængelighed af ingredienser, opskrifter mv.

Jeg tænkte, jeg ville give et overslag her, så du har noget at gå ud fra, inden du går igang med at bestille udstyret. Det gode ved særligt cider & frugtvin brygningen, er at det både kan gøres på et S.U. budget, men man kan også gå all-in på et luksus anlæg. Her kommer jeg med minimum udstyret, der skal til, som også er et rigtig godt start sted. Så kan man blive fortrolig med hobbyen og senere helt nøjagtigt vide, hvad man lyst til at investere i.

Udstyr til at moste æbler med

Skal du brygge din egen cider, og selv moste i haven, så skal du bruge en saftpresser og en måde at findele dine æbler på. Så er du i stand til i din egen have at lave den lækreste koldpresset æblemost. Og det er et rigtig godt udgangspunkt for at brygge din egen cider. Er man flere om at købe udstyret, giver det rigtig god mening at deles om saftpresseren og frugtkværnen, da man typisk kun bruger den et par gange årligt. Det kunne være et par naboer på samme vej, eller en haveforening. Saftpresser og frugtkværn kan typisk købes i et byggemarked, eller en bryggebutik.

Hvis du har en juicer bagerst i skabet kan den sagtens bruges. Det kan være økonomisk fornuftigt, og som en start giver det rigtig god mening. (Så undgår du at skulle købe en saftpresser og frugtkværn).

  • Saftpresser (ca. 550kr)
  • Frugtkværn (600-700kr.)

Bryggeudstyr

Når man skal ud og købe et byggesæt, så vil jeg anbefale at man kigger efter et sæt, der benytter plastikspande. De er helt klart ikke så flotte og romantiske som glasballoner, men intet kan slå at de bare er mere praktiske og lettere at anvende for en ny brygger. Man kan sagtens senere begynde at bruge glasballoner, og alt det udstyr i sættet ud over selve spandene kan bruges videre i ens bryggefærd, så det giver god mening.

I min bog Cider & frugtvin, liste jeg de ting op jeg anbefaler som en god start. Sørg for at dit bryggesæt indeholder følgende:

  • 2 x Bryggespande af 10 liter med tappehane og gærlås
  • Ballon og flaskerens
  • Hydrometer
  • Testcylinder
  • Termometer
  • Kapsellukker

Husk derudover at købe bryggegær med også. En god startgær som også altid er på lager i bryggebutikkerne er Safcider gær

Et godt startsæt koster omkring 450kr.

Sættet fra Maltbazaren, er et jeg har sammensat i samarbejde med dem, og det indeholder alle de dele jeg anbefaler, inklusiv bryggegær og min bog Cider & frugtvin. Kig her

God teori og lækre opskrifter

En god vejledning og teori samt en god håndfuld lækre opskrifter er godt at have i baghånden. Tidligere i år udgav jeg Cider & frugtvin, og den er blevet taget utroligt godt imod i bryggemiljøet. Den er let at gå til, og byder på en uhøjtideligt tilgang til brygningen, hvor du læser og brygger på samme tid. Så du er hurtigt fra start.

Hvis du bestiller af mig her på shoppen så får du en signering med.

Champagneflasker

Når du skal til at flaske vil jeg anbefale dig at bruge rigtige champagneflasker. De fås i 375ml og 750 ml.

De kan holde til trykket og kommer der lidt for meget tryk på din cider, så går det også. I dit byggesæt får du tit en kapslelukker med. Det er fordi det er let og billigt at bruge kapsler, frem for propper. Er man ny, er kapsler gode, da man tit åbner mange flasker og tester meget.

  • Champagne flasker 375 ml (13-14kr stykket)
  • Champagne flasker 750 ml (16-17kr stykket)
  • kapsler 100 stk (40kr)

Rigtig god fornøjelse

Udgivet i

Min æblemost vil ikke vildgære

Koldpresset æblemost

Måske har du stået i en situation hvor din æblemost ikke vil vildgære. Men hvad gør man så?

Det sker helt sikkert før eller siden og jeg har selv stået i den situation flere gange før. Du skal være ekstra opmærksom når du vildgærer, da det er en vanskelig proces. Tiden fra at du er færdig med at presse mosten og til den starter med at gære, er den mest kritiske, for det er her meget kan gå galt.

Det er praktisk talt ikke muligt at holde sådan en presning af æbler fra haven helt sterilt. Selve bryggemiljøet i din bryggespand eller glasballon, kan sagtens holdes sterilt efter bogen, men når man står ude på en græsplæne, hvor ens børn måske også hjælper til kan det være udfordrene.

Som udgangspunkt skal din æblemost igang med at gære inde for 48 timer. Men hold konstant øje med den. Frugtsaft, som står ved en lun rumtemperatur, sammen med diverse bakterier, svampespore og hvad der ellers var på fingrene, er en kritisk sammenblanding. Men lige så snart der kommer alkohol til, vil alt blive slået ned igen.

Man kan nemlig ikke vaske æblerne, da den vildgær der sidder på ydresiden af dem skal være intakt. Da det at koldpresse æblemost sviner en del, gør man det tit i en have ude på græsset eller i gården. Der påvirkes den most vi presser af luften og hvad der ellers kommer flyvende forbi, og vi kan jo ikke løbe ind og vaske fingre hver gang vi har rørt ved noget andet end saftpresseren. Men jeg synes sådan set heller ikke at man skal gå for mekanisk til værks. Hjemme hos os, er det en familieaktivitet, og derfor er børnene med, når der skal mostes æbler.

Men hvad gør man så, hvis mosten ikke vil starte med at gære af selv?

Hvis du står 48 timer efter du har mostet, og du stadig ikke har aktivitet i gærlåsen, så se på din most. Brygger du i en bryggespand, så åben låget og kig ned i spanden.

  • Vurder din most. Er mosten fri for pletter der flyder på toppen der kunne være mug?
  • Duft til mosten. Dufter den af frisk æblemost?
  • Smag på den. Smager den stadig lækker af æblemost?

Hvis du kan svare ja til alle 3 punkter, så er din most med alt sandsynlighed helt i orden stadig. Jo længere tid du lader din most stå, jo stører risiko er der for at du ikke kan svare ja til alle punkterne, og så er det for sent.

Mit råd til dig er, at hvis du står 48 timer efter du har moster og stadig ikke har det mindste aktivitet i gærlåsen, så pastoriser mosten, og tilsæt en bryggegær. Så får du stadig en cider i hus i år, og muligheden for at vildgære til næsten år.

Når du pastoriere mosten, så varm den op til 80 grader og køl den herefter af med det samme. Eventuelt direkte i gærspanden eller glasballonen. Når mosten igen er under 30 grader, så tilsæt en bryggegær. Det kunne eksempelvis være en SN9, eller en anden god cider gær.

Ved pastorisering er det meget vigtigt at mosten ikke når kogepunktet, da det vil ødelægge smagsprofilen i din most.

God fornøjelse.

I Del 3 af min serie Cider af havens æbler snakker jeg om lige netop denne problemstilling.

Udgivet i

Sød æblecider med brombær og revet sure æbler

Æblecider med brombær

Nogle af vennerne kom med en kurv med frugt fra deres have, som var til et spændene projekt.

Så det er jo klart, at jeg enten sylter det eller brygger af det 🙂

Der var lagt op til, at vi kunne nyde det sammen, så kom på at lave en sød frugtvin, som vi kunne drikke i deres have, når aftnerne er til det.

Særligt æblerne var jeg vilde med. Sådan nogle helt sprøde, sure æbler, man ikke skal spise for mange af. Ud over det var der en kæmpe portion brombær. Der er flere måder man kunne lave dem om til en spændene brombærcider, og i min bog, Cider & frugtvin, har jeg en metode, her kommer en anden.

Æblecider med brombær og revet sure æbler

  • 6 liter æblemost
  • 2-3 kg brombær
  • 1 kg revet sure æbler
  • AW4 gær
  • 1 gr. sulfit, svovl eller E224
  • ca. 400 g hvidt sukker til eftersødning

Start med at forbered din æblemost, hvis du ikke presser den selv, kan du købe en kvalitetes æblemost. Vælg en ufiltreret en der består af 100% æble. Gerne dansk. Vælg aldrig æblejuice fra koncentrat.

Hæld æblemosten på en klargjort, rengjort og desinficeret bryggespand.

Herefter hælder du dine brombær i mosten. Hvis du har frosset dem, så hæld dem gerne på frosne, det gør ingen forskel.

Riv æblerne og tilsæt dem i mosten. Du kan bruge et groft microplain, råkostjern, eller en food processor.

Lad din most stå et døgn og trække. Så kan mosten lige falde til ro, og brombærrene får en chance for at tø op. Herefter er du klar til at sætte gæringen igang.

Dagen efter kan du eventuelt smage på mosten. Nu skulle den være rigtig lækker og have en god smag af brombær.

Sæt den igang med at gære med en passende gær. Jeg bruger her en AW4 gær. Den er god til vine med et sydtysk udtryk. Det vil fremme en smag i dine frugtvin, som er lidt riesling, eller rosé agtig. Og det kommer til at komplimentere æble og brombær smagen ret godt.

Lad din vin stå og gærer ud, over 2 uger.

Herefter omstikker du din vin til en ny rengjort og desinficeret spand. Mens du omstikker hælder du din gærstop i vinen i den gærspand du omstikker til. I denne opskrift bruger jeg sulfit, eller E224, men du kan fint bruge andre midler, der eksempelvis kan hedde svovl eller gærstop. Lad din vin stå et par dage til gærstopmidlet er færdig med at arbejde. Et godt tip er at først blande gærstopmidlet op med kogende vand. Så blandet det lettere ud i mosten.

Når gærstop midlet er færdig med at arbejde efter 24-48 timer, kan du eftersøde din vin. Det er meget en personlig sag, hvor meget man ønsker at eftersæde. Denne vin havde jeg tænk som en sød vin, og derfor bruger jeg 400g til denne opskrift. Gå forsigtigt frem, hvis du er usikker, så du ikke søder den for meget.

Lad eventuelt din vin stå et par dage mere på spanden, med gærlås i, for at sikre den ikke starter med at gærer igen, da det vil få flaskerne til at springe. Den relativt store mængde af sukker, der bruges her til eftersødning, er meget mere end hvad man ville bruge til efterkarbonering. Derfor vil det også udvikle meget mere co2, end en flaske kan tåle.

Hvis din vin skulle begynde at gærer igen, så har gærstoppen ikke været effektiv nok, og det punkt skal så gentages.

God fornøjelse.

Følg med på Youtube.

Udgivet i

Bryg din egen mirabelle blommevin

Mirabella blommer

Jeg blev inspireret til at brygge denne vin, da jeg har fået et par spørgsmål omkring stenfrugter og vin. I min bog Cider & frugtvin, er der nemlig ikke en opskrift på stenfrugter, så det kan være svært at tage en af opskrifterne i bogen og omdanne den. Om det er almindelige blommer fra haven, eller om det er mirabelle du bruger så er opskriften den samme.

Det korte svar er selvfølgelig JA! Du kan sagens lave blommevin ud af de blommer du har omkring dig. Men hvordan er det lige at man gør? Nedenunder er der en opskrift og et par videoer, der viser hvordan du gør det. Men inden du hopper direkte til Del 2, hvor jeg rent faktisk brygger, så se Del 1. Det er helt klart mit mål at gøre dig til en bedre brygger, og med det kommer også en masse teori og basis viden, du skal bruge når du helt selv laver dine opskrifter.

I del 1 går jeg over de overvejelser du skal gøre dig inden du sætter et bryg igang. Hvad er det du vil lave? Og I forbindelse med hvad skal det drikkes?

Er det en der slukker tørsten, eller er det noget man sidder og nipper til i en lænestol? Er den tør? Er den sød?

God fornøjelse!

Se Del 1 her:

Se med i Del 1, hvor jeg fortæller om de tanker du skal gøre dig inden du starter på at brygge.
  • 7 liter vand
  • 4,6 kg mirabelleblommer
  • 1,6 kg hvidt sukker
  • 1/2 brev AW4 gær

Start med at plukke dine blommer. Du kan bruge lige dem du har omkring dig, jeg plukkede mirabelle, en lille håndfuld super sure, en håndbold bitre, og resten var søde og aromatiske.

Sørg for at få sorteret, alle de rådne fra, og dem der ikke er helt på toppen. En råden blomme kan spolere et helt bryg.

Vask dem god så de er helt fri for jord og andet. Og hæld dem i din rengjorte og klargjorte bryggespand.

Herefter koger du en sukkerlage af vand og sukker. Har du ikke en gryde der kan holde så meget, så fordel vandet og sukkeret i 2 små gryder.

Når lagen koger, hældes den på blommerne. Herefter sættes låget på spanden og blommerne sættes til at trække natten over. Sæt et stykke tape for hullet i spandens låg. Vi har ikke gæringen igang nu, så gærlåsen er ikke nødvendig. Den brandvarme sukkerlage, vil slå vildgær ned som blommerne har på skallen, og også være med til at skabe et rent bryggemiljø.

Nu står blommerne og sylter, og skallen brister. Det gør det meget lettere at få dem fermenteret. Hvis skallen er intakt, når man sætter dem til at gære, vil du ikke få en så effektiv udvinding af smagen. Alternativt kan du fryse dem natten over, det vil også springe alle cellerne.

Næste dag måler du OG værdien på lagen. Min målte til OG 1.090 det vil give omkring 12%. Der er sukker i blommerne der også vil bidrage til procenterne, men der er også noget af sukkeret fra sukkerlagen der ikke vil blive omdannet til alkohol, så det er først når vores blommevin er gæret helt ud, vi ved hvad vi ender på. Er din OG højere end 1.090, kan du fortynde lagen lidt. Det kan være svært at skabe en god og stabil fermentering, hvis der er en for høj sukker koncentration.

Nu drysser du en halv pakke gær på toppen og vender det forsigtigt rundt. Låget sættes på igen, gærlås og spanden sættes mørkt til at gære. Gæringen skulle gerne være gået igang inden for 2 dage, ellers skal du gentage tilsætningen af gær igen.

Se Del 2 her:

Se Del 3 her:

Se Del 4 her:



Cider & Frugtvin
Cider & Frugtvin

Min bog Cider & frugtvin kan du købe lige her på bloggen, eller i din lokale bogbutik eller din lokale bryggebutik, Eksempelvis lige her hos Malt Bazaren

Udgivet i

Kan man ændre på en frugtvinopskrift?

Opskrift fra bogen Cider & frugtvin

Igennem sommeren, har jeg fået spørgsmål tilsendt på de forskellige platforme jeg er på. Og flere af dem har været rettet mod et særligt emne. Nemlig hvor meget man kan tillade sig at ændre på opskriften før at ens frugtvin stadig ender med at blive rigtig god.

Det korte svar er: Faktisk ret meget! Processen er ret simpel, så du har vide rammer for hvordan du kan ændre på opskrifterne. Derfor er opskrifterne i min bog Cider & frugtvin en rettesnor, det er inspiration.

Det lange svar kan du se i videoen. Her tager jeg udgangspunkt i sukker, set ud fra de køkkentekniskeegenskaber som sukker har. Det er et lidt langt ord, men forstår man hvad de egenskaber er, så går det lige pludselig op for en hvor meget man rent faktisk kan ændre på mængden og typen af sukker i din frugtvinopskrift. Og faktisk også i andre slags opskrifter, som kager, sylteopskrifter mv.

Derfor har det også været en udfordring at skrive Cider & frugtvin, for her må man alt! Til forskel for eksempelvis Eventyrlige kager, hvor man skal følge opskriften til punkt og prikke for et godt resultat.


Du er også velkommen til at spørge ind til mine bøger hvis du sidder fast i en opskrift, det gør du via chatfunktionen her på siden, eller som direkte beskedder på Instagram eller Facebook.

Udgivet i

Tips og tricks til hyldeblomst champagnen

Her kommer der et par tips & tricks, hvis du som så mange andre skal bruge de mange hyldeblomster der er på træerne lige nu.

For et par uger siden lavede dr.dk/mad et interview med mig omkring hyldeblomst saften som er i højsæson lige nu.

Det jeg elsker ved hyldeblomsterne, og i særdeles med hensyn til at formidler om det er at det er så tilgængeligt. Alle vil jo godt sanke. Alle vil godt med, men det er ikke alle der har tid og mulighed. Og det er helt i orden. Med hyldeblomsterne, kan man virkeligt få en dag i weekenden til at gå med at være sammen om at skabe et luksus produkt. Hvis du har blomsterne lige ved hånden, så er det sådan set kun citroner og sukker du mangler. De er til at få i et supermarked. Og så er du klar!

Hyldeblomst saften er også en af dem, hvor du uanset hvor meget arbejder du ligger i det, kommer ud på den anden side med et produkt som ikke engang de mest entusiastiske bryggerier kan hamle op med. Så let er det.

Af de lækre ting du kan lave er:

Hvis du har min bog Cider & frugtvin, så kommer her et par tips og tricks til hyldeblomst champagnen.

God fornøjelse med brygningen!

Udgivet i

Cider brygning er lettere end du tror

Da jeg skrev min nyeste bog Cider & frugtvin, var et af målene at skrive en bryggebog, der havde udtryk som en traditionel kogebog. Lige bort set fra teoriafsnittet først i bogen, så skulle opskrifterne være lige til at gå til. Så man som ny brygger bare blev suget ind med det sammen. Jeg skulle også sætte en sværhedsgrad for det at brygge cider, og relaterer det til processer man allerede kender til fra køkkenet.

Det kan virke lidt skræmmende at skulle igang med at brygge, og du synes måske ikke det virker som noget, du har gjort før. Et af målene med bogen var at afmystificere det at brygge. Og skabe bro mellem nogle af de lækre sager du allerede har lavet før i dit køkken og det at videreudvikle det i en brygge sammenhæng.

Du har måske kogt en saft af bær, lavet årets hyldeblomst saft af blomsterne i haven, eller måske bager du et brand godt brød derhjemme. Hvis du kan sige ja til et par af tingene, så er du godt på vej.

Rugbrød og cider

Det at bage et godt brød, ligger meget op af det at brygge cider & frugtvin. Det er fordi processen mere eller mindre er den samme. Altså lige op til det punkt, hvor du sætter dejen i ovnen og bager den.

Der er selvfølgelig forskel på æblemost og mel, men når først gæren er gået igang med at fermentere, så skelner den ikke så meget. Altså principelt set. Melet indeholder næring, som sammen med vandet kan aktivere gæren og få den til at fermentere og producere Co2 og alkohol. Så får dit brød lufthuller og hæver. Det danner en smag på grund af fermenteringen, så brødet ikke blot smager af vådt mel. Det er sådan set ligegyldigt om du bruger en surdej, som jo er mel der er vildtgæret, eller om du bruger en bagegær.

I en bryggesammenhæng kan man nemlig også bruge begge metoder. Enden er æblemosten vildtgæret, eller også har man tilsat bryggegær. Det er klart at vildgæret æblemost måske er lidt mere romantisk, men det er ikke nødvendigvis mere rigtig. Lige som med brødbagning.

Fra saft til vin

Når du koger saft og den er sød lækker og drikkeklar, så har du faktisk allerede gjort en stor del af arbejdet. For når du brygger frugtvine, så er saften en stor del af processen.

Den kan være den rene saft fra bærret. der ikke er fortyndet. Eller det kan være vand og bær der er kogt op, og eventuelt sigtet. Begge dele bruges side om side.

Så mangler du blot at få det til at gære, flasket det og eventuelt få lidt brus på. Det lyder måske lige lovligt let, men med et godt teoriafsnit i baghånden er du klædt godt på.

Ikke bare opskrifter for opskrifternes skyld

Når du først er godt igang, så begynder du at lave nye opskrifter helt selv. I Cider & frugtvin har jeg med vilje ikke sat en masse opskrifter ind for opskrifternes skyld. Der er dem der skal være, for at du kommer godt omkring forskellige teknikker og ideer.

Skal du eksempelvis lave en rabarber vin, som der ikke er en opskrift på i bogen, bruger du blot en af de andre opskrifter, som du synes minder om det du vil brygge. Eksempelvis hindbær eller stikkelsbær vinen. Så bytter du ud med rabarber. Til sidst skal du overveje at rabarber indeholder en hel del syre, og derfor kan det være en ide at bytte gæren ud. Eksempelvis med en MA33, som er mere velegnet til syreholdige frugtsafter. Alt det kan lige nu virke som sort snak, men efter du har brygget et par gange, er du helt med på det.

Men hvor finder du så svarene, på alle dine andre spørgsmål? Du er velkommen til at spørge mig, lige her eller på de andre platforme jeg er på. Eller forhøre dig i din lokale bryggebutik.

God fornøjelse med brygningen.

Find mig på:

Udgivet i

Æblerne er på vej, men hvad så mens vi venter?

Æbleblomster

Rundt omkring i haverne er æblerne så småt på vej. Der er blomster på træerne og det tegner godt, selvom træerne blev ramt af lidt frost tidligt på sæsonen.

I min bog Cider & frugtvin, der behandler jeg selve cider produktionen meget gennemgående. Det står faktisk også med større typer på forsiden end frugtvin. Jeg tager udgangspunkt i cider metoden, som så dander grundstenene for resten af opskrifterne i min bog. Man kan således godt kalde cider for en æblevin. I bogen er der mange opskrifter på forskellige typer af ciders, og en helt del frugtvine.

Til de dage på året hvor vi går og venter på æblerne skal blive klar, er frugtvinene i bogen ideelle at brygge. Bærrene i din have, bliver klar til høst før æblerne, så det er bare om at komme igang.

Æbleblomster
Æbleblomster

Gem de friske frugter og bær, til senere bryggeprojekter

Hvis du løbende har adgang til friske frugter og bær, så gem dem på frost til senere. De taber ikke kvalitet, og hvis du alligevel har dem ved hånden, så er det tossede ikke at høste dem. Specielt hvis du har bær der er blevet en tand for sure. De er perfekte og brygge af, da de typiske giver en masse fylde til din vin. Det gælder også vindruerne fra haven.

Hvad så hvis du ikke har æbler eller bær i haven?

Et af mine ynglingsbilleder fra bogen er af min datter Luna, der hælder æblemost fra karton på en glasballon. Det er for at understrege at du sagtens kan få gode resultater den vej omkring. Det kan bruges som en base, som subliment, eller udelukkende.

Skal du eksempelvis brygge en æble og hindbær vin. Så kunne du hvis du ikke har adgang til æbler, bruge en kvalitets most fra karton, og så hindbærrene fra din have. Omvendt kunne frosne hindbær sagtens være en god smags og farvegiver til en hjemmepressede æblemost. Du sætter selv dit tempo.

God fornøjelse med brygningen

Luna hælder most op. Fra bogen Cider & frugtvin
Luna hælder most op. Fra bogen Cider & frugtvin
Udgivet i

Hvad siger loven om dit hjemmebryg

Æblecider klar til at drikke

Når det kommer til det man brygger derhjemme, er der et par regler, der kan være gode at have styr på. I min bog Cider & frugtvin har jeg ikke gået så meget i dybten med loven på området. Det er mest fordi, at man inde for bogens premis, ikke kommer på kant med loven. I bogen brygger vi jo derhjemme, og i små mængder, så videresalg giver ikke rigtig mening.

Hvad så hvis du står og er inviteret til en fest og de spørger om du ikke tager noget hjemmebryg med?

Brygning derhjemme

Hvis du brygger derhjemme, og drikker dit bryg derhjemme, så skal du ikke rigtig tænke over så meget, hvad loven angår.

Det må du:

  • I Danmark er det nemligt tilladt at brygge Cider & frugtvin derhjemme, samt øl og vin.
  • Du må drikke det selv, og du må servere det for din familie og dine gæster i dit eget hus.
  • Du må holde en privatfest og skænke hjemmebryg til dine gæster.
  • Du behøver ikke at have fødevare godkendelse, og kan brygge det i dit eget køkken
  • Holde en cidersmagning, hvor der smages igennem forskellige cider. Alle deltagerer skal være informeret om fremstillingen.
  • Hvis du eksempelvis skal hjælpe andre med at brygge til deres fest, så kan de hjælpe til med brygget. I så fald er brygget lige så meget deres, som dit. Og derfor kan de servere det for deres gæster. Du må i det tilfælde ikke tage penge for at hjælpe dem.

Det må du ikke:

  • Sælge dit hjemmebryg til private eller engros til butikker til videresalg.
  • Udskænke det til offentlige begivenheder, bare, restauranter osv.
  • Holde fest med betalende gæster, hvor du udskænker dit hjemmebryg
  • Brygge med henblik på at fremstille spiritus eksempelvis ved destilering af dit hjemmebryg

Undtagelsen

Ved visse lejligheder kan en særtilladelse hentes, til det man kalder lejlighedsvis salg. Det kunne være en årlig begivenhed i børnehaven eller byens marked. Der kan ikke være tale om noget man gør eksempelvis hver måned. Tag fat i de lokale myndigheder. Under alle omstændigheder skal alle der smager eller køber en flaske være informeret om hvordan de er produceret.

Læs mere om mine bøger på mit forslags side lige her

Udgivet i

Skal du bruge en gærstarter eller ej

Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?

I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.

Hvad er en Gærstarter?

Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.

Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.

Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.

Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.

Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.

Glaskolbe fra en bryggebutik er god til at lave en gærstarter i.

Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt. 

Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?

I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.

Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.

Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.

Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.

God fornøjelse med brygningen.

Udgivet i

Jeg tester AW4 gæren fra Jack’s

Stikkelsbær og æblecider med AW4 gær

Da jeg var forbi min lokale bryggebutik for noget tid siden, faldt jeg over en AW4 gær, som jeg bruger i dette bryg.

I min bog “Cider & frugtvin“, er der en virkelig lækker opskrift på en stikkelsbærvin, og man kunne sagtens skifte gæren ud, med en AW4 gær for at få et andet resultat.

AW4 gæren er god til at nedbryde den store mængde syre der er i stikkelsbær. Og hvis der er noget stikkelsbær har rigeligt af, så er det syre. Til gengæld har stikkelsbær ikke den store fylde, og det kan AW4 gæren skabe.

Stikkelsbærvin må siges at være nordens hvidvin. Er den brygget rigtig, så kan resultaten virkeligt slå igennem, og efter min mening helt erstatte den almindelige vin omkring middagsbordet.

Producenten skriver selv at den er god til tysk inspireret vine, som eksempelvis Gewurztraminer, Sauvignon, Semillon og Riesling. Ud over at være vine jeg personligt ret godt kan lide, så er det lige nøjagtigt den stil jeg ønsker til min stikkelsbærvin. Jeg vil også efterkarbonerer den, så den får lidt blide bobler.

Valg af gær, er en stor del af brygprocessen

Som i ser i filmene neden under, så kan et simpelt skift af gær, gøre underværker, for ens brygning. Det er ikke kun valget af æbler og bær, men gæren har i store dele ansvar for at danne en god smagsprofil. Og du behøver ikke at vælge gærtyper, der som udgangspunt er henvendt til det du brygger. Eksempelvis, kan en rødvinsgær, være rigtig god til frugtvine med røde bær. Det kan gøre den tungere i smagen, og give en rigtig god krop. På samme måde kan en hvidvinsgær, der normalt bruges til at lave lækre sprøde hvidvine, være lige dét der skal til for at få ens stikkelsbærvin til at skille sig ud. Den kommer ikke til at smage af hvidvin, det skal der jo hvide druer til for at gøre. Men der gemmer sig noget i smagen som har lidt den samme stilart.

Se med i denne video serier og se hvad jeg ender med af resultat. (Jeg er ikke sponsoreret af producenten af AW4 gær)

Hvis du vil tage et kig i min bryggebog, kan du finde den lige her på siden, eller dér hvor du normalt køber dine bøger.

Del 1 sætter jeg min stikkelsbærvin over og gære. I del 2 er det et kontrol bryg med æblemost. Og så i del 3 skal vi smage på resultatet.

Del 1

Del 2

Del 3

Du kan også se min post om at lave cider på den lette måde lige her. Og læse mere om mine bøger på mit forlags hjemmeside Muusmann-forlag.dk

Udgivet i

Jeg sigter en af mine eddiker

Hjemmelavet eddike, med mundbind på

Den sidste opskrift i bogen er en eddikeopskrift.

Bogen.. altså min næste bog der udkommer midt marts!

Derfor har jeg testet en del på eddikerne, og jeg har nogle forskellige der står oven på skabet og hygger sig. Når du skal lave din egen eddike, er det lettere end man skulle tro. Nedenfor er den originale video linket, så du kan se mig starte en op helt fra bunden.

Hvis du ikke brygger din egen cider som mig, kan du stadig godt brygge eddike. Og har du ikke en eddikemor, så er det heller ikke noget problem.

Hvordan laver man eddike?

Eddikesyre, eller blot eddike som vi kalder det i hverdagstale, kommer helt af sig selv. Du har helt sikkert lavet eddike på dit køkkenbord uden at vide det. For når eddikesyrebakterier går i forbindelse med alkohol, og får tilføjet ilt, så dannes der eddikesyre.

Det er også det vi siger når en vin er oxyderet. Den har stået på bordet efter den er åbnet, og så er den efter et par dage blevet direkte sur at drikke. Det er helt basalt set den proces vi udnytter her.

Det kan virke svært hvis man ikke har prøvet det gør, at vurderer om den vin, eller cider man har haft stående oven på skabet i flere måneder er sikker at drikke eller ej. Du kan dog være helt rolig, for hvis din vin eller cider efter et par måneder har fået en udpræget smag af eddike, ikke bare sur længere, men direkte eddike sur. Som om man har blandet lidt lager eddike ned i vinen, ja så er processen gået rigtig til.

Husk og dække dit eddike til! Hvis du ikke har noget lige ved hånden, så bare brug et mundbind!

Den første cidereddike

Nedenunder kommer videoen fra første eddike jeg satte over. Den giver et godt overblik.

Husk at hvis du ikke brygger cider som mig, så kan du bruge andre alkoholiske drikke. Eksempelvis vin du har til overs.

Udgivet i

Tilføj smag til din æblecider

Cider står og bobler

Ren æblecider har helt klart sin plads.

Tænk også ud af boksen. Ved at tilsætte eksempelvis skovbær kan du meget let skabe en ny dybde i din cider.

I forrige video hvor jeg startede en eddike op, bruger jeg most fra dette bryg, da det også i eddikebrygningen vil skabe dynamik, at det ikke kun er æblecidereddike.

Til sidst når denne cider er brygget færdig vil jeg tilsætte julesnaps til den. I stedet for at se snapsen for hvad den er, skal man i den her sammenhæng se den som en ekstrakt. Nemlig af alle de krydderier og smage, som vi forbinder med jul. En note kan siges at med julesnaps, tænker jeg her en man selv har lavet, eksempelvis denne.

Æblecider, med skovbær og mange varme krydderier ender nemlig med at blive en ret spændene julecider, eller kold glögg om man vil 🙂

Udgivet i

Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost

Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost

Når det ikke lige er vejr til at komme i haven og lave most, og der ikke er æbler på træerne, ja så skal det ikke nødvendigvis stoppe en fra at brygge æblecider.

Det er helt klart muligt at brygge cider med æblemost man køber og stadig komme i hus med en cider, der smager godt. Man skal blot vælge en æblemost der er ren og gerne en der er ufiltreret. Æblesaft, æblejuice og andre koncentrartbaseret drikke kan i princippet godt bruges, men skal man tæt på et hjemmelavet produkt, så vælg ren ufiltreret æblemost.

Hvis man smager på en kvalitetenæblemost man køber, så vil den, selvom den tit er til den søde side, være tæt på det man presser derhjemme i haven. Det er i sin enkelthed, fordi metoden som et mosteri presser most på, mere eller mindre er den samme, som den man benytter i haven. De har større anlæg, der er automatiserede, men grundlæggende er metoden den samme. Deres most er tit til den søde side, fordi de er designet til at være drikkeklar og skal kunne ramme et bredt publikum.

Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost
Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost

Æblecider med humle, lavet på supermarkedsmost

  • Cider brygge startsæt (kan fås i alle bryggebutikker)
  • 8 liter ufiltreret æblemost, gerne fra forskellige mærker
  • 23 gram tørret humle (bryggebutik)
  • SAF Cidergær (bryggebutik)

I videoen her forklarer jeg hele processen fra start til at den er sat igang. Næste video går jeg i dybden med at flaske, og det vigtige at få brus på så den er lækker perlende. Alt udstyr kan fås i en bryggebutik. Der ligger flere end du tror, og du kan finde dem alle på nettet. Jeg startede ud med et begynder sæt, og i mine videoer bruger jeg det samme begynder sæt, så det er let at forholde sig til.

Se med i næste video hvor jeg tapper og flasker min humlecider.

God fornøjelse

Udgivet i

Nu gærer det derudaf

gærlåsen bobler derudaf

Vi er ventelegen igang

Vores æblemost er godt igang med at fermentere. Gæret er ved at omdanne sukkeret til alkohol og co2, og det er netop den co2 der er på vej ud i gærlåsen.

Gær + Sukker -> Alcohol + Co2 + Smag

Det er tegn på at alt er i orden, og nu er det sådan set bare at vente til at den er færdig med at gære. Hvornår er den så det?

Det forklarer jeg her i videoen, hvor jeg også fortæller hvad man må og ikke må, når mosten fermenterer.

Udgivet i

Hvordan man sætter en æblemost over og gære

Gærlås

Det er relativt let at sætte en æblemost igang med at gære.

Det er faktisk så let at vikingerne gjort det, selv uden at vide hvad det var der omdannede æblerne til en alkoholisk væske. Da processen er så enkel er det umuligt at vide med sikkerhed hvem der gjort det første gang med vilje.

Her gennemgår jeg elementerne i at sætte en æblemost til gæring, det er en lidt lang snakke video, men der er også mange informationer.

Udgivet i

Lav din helt egen koldpresset æblemost

Rødt æble

Fra Æble til Cider Del 1

Lige nu er det et særligt godt tidspunkt at lave æblecider. Der er æbler på træerne over alt, og det er utroligt let at få fat på vilde æbler, helt gratis.

I min by sætter folk æbler ud ved vejen, så det er bare at samle sammen.

Vilde æbler

Vilde æbler tilbyder det, som æbler fra supermarkedet ikke tilbyder i lige så høj grad, og det er en meget stor diversitet i smag. Mens det ene træ laver æbler, der smager sødt kan nabotræet bære bitre næsten uspiselige æbler.

De æbler vi normalt ikke anser som ideelle spiseæbler, har et enormt potentiale for at kunne mostes til æblemost med en dyb og nuanceret smag.

Noget som vores færdige cider kun bliver bedre af.

Koldpresset æblemost
Koldpresset æblemost. Her løber saften stille og roligt fra æblestykkerne i saftpresseren.

Koldpresset

Der er mange måder at lave æblemosten på. Vi kunne kører alle æblerne igennem en juicer, hvis det skulle være. Det er hurtigt og let. Her rives æblerne til stumper og saften centrifugeres ud af frugtkødet. Ud over at der går en del saft til spilde på den måde, så dannes der også et meget tykt lag skum på mosten og æblemosten bliver under processen udsat for en iltning og varmepåvirkning. Det er alt sammen noget som, selvom det helt klart er den letteste måde at lave det selv på, langt fra er optimal.

Man kan også købe færdig mostet æblemost fra supermarkedet. Mange mærker tilbyder mange forskellige æblemost, som er ufiltrerede, og ikke tilsat noget som helst og klart til brug. I modsætning til gratis vilde æbler, så er denne løsning dyr, men helt klart den mest bekvemt. Kan man lave en god cider med en æblemost fra supermarkedet? Det korte svar er ja, det kan man helt klart.

Helt traditionel koldpresset æblemost er den absolut mest optimale æblemost du kan lave. Den er nænsom, og bevarer mest smag i slutproduktet. Det er også den der giver de bedste overarme.

Her i første del, laver vi æblemosten, og i morgen skal vi sætte gang i fermenteringen, så vi kan omdanne den til vores helt egen cider.

Udgivet i

Fermenteret the, men ikke kombucha

Cool Herbal urte the

Jeg er igang med at fermentere the. Urtethe faktisk.
Altså ikke som kombucha, men på Méthode Champenoise. Eller som man ville fermenterer en vin eller cider. Det er super spændene. 

Jeg har sat alkohol procenten til ca. 5 %, lidt men godt. Når det kommer til væsker, der ikke har et naturligt indhold af sukker, som eksempelvis æblemost har, så kan man helt selv styre hvor meget eller hvor lidt alkohol, der skal være i det færdige bryg.

Ved helt naturligt presset æblemost, som ikke er fra koncentrat, vil alkoholprocenten være på omkring 5-6%, man kan altid tilføje mere sukker for at øge procenten, men det er ikke rigtig muligt at mindske sukkerindholdet, med mindre man fortynder med vand eller en anden væske der ikke indeholder sukker.

Det er første gang jeg fermenterer the på denne måde, så jeg har absolut ingen ide om, hvor vidt det færdige bryg bliver godt, men hvorfor skulle det ikke det?

Jeg har brugt en s-04 gær, den skulle efter beskrivelsen på pakken efterlade en masse rastsødme. Det er helt sikkert dét, der skal til for at få denne brusende, lettere alkoholiske isthe til at side lige i skabet.

Urte te der fermenterer
Urtethe der fermenterer. Husk at fermentering af denne slags er bedst gjort i mørke. Det ser dog død godt ud i vindueskarmen.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Man kan sagtens inddrage sine børn
Man kan sagtens inddrage sine børn. Det kan være rigtig hyggeligt.
Udgivet i

Æblecider – på den lette måde

Æblemost til cider fyldes på glasballon

Der er en slående forskel på engelske og amerikanske cider videoer. Hvor man tit i engelske videoer går meget op i en process helt fra æblet til det færdige produkt, ser man i mange amerikanske videoer at man bruger færdig most fra supermarkedet eller i de fleste tilfælde æblejuice.

Forskellen på æblemost og æblejuice er, at når et produkt kaldes for æblemost, så skal det være saften, der kommer ud af æblet ved presning. Det må godt være pasteuriseret og er det ofte, men må ikke være blandet op på andre måder, eller være fremkommet på anden vis.

Æblejuice er ofte lavet på koncentrat. Dette koncentrat er æblerester der er kogt til sirup. Som så kan transporteres over store distancer. Man kan så opløse det med vand, ved destinationen, og har så Æblejuice fra koncentrat. Dette gøres af økonomiske årsager. Og blot for at ens æblejuice er eksempelvis økologisk, betyder det ikke at det indeholder mere æble.

Det er derfor det er vigtig at skelne mellem de to, og kun brygge cider på æblemost, og gerne ufiltreret.

Når du brygger cider, kan du helt selv vælge hvor meget du vil nørde ud. Nogle gange har man lyst at gå i dybden, finde specielle æbler, koldpresse dem og så videre. Men brygning af æblecider på most fra karton, kan være en rigtig god løsning, som jeg også selv benytter i stor stil.

Hvad skal man købe?

Nede i dit supermarked, kan du finde æblemost på karton. Hvis du ikke har smagt dem før, så kan du købe flere forskellige mærker. På den måde får du en så bred smag som muligt.

Hvis det er muligt så vælg en der smager syrligt, og en der smager af noget man selv har presset. Hold dig fra de super søde varianter.

Meget af den most der bliver produceret, er lavet ud fra at det er noget man drikker til morgenmaden. Derfor er de tit søde. Og smager ikke helt som havens æbler.

Når vi brygger skal vi bruge en god mængde syre, da det er her den dybe smag bliver skabt i den færdige most.

Da sukkeret alligevel bliver omdannet til alkohol, så vil en super sød æblemost ikke lave en sødere æblecider i sidste ende.

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Æblemost til cider fyldes på glasballon

Cider på den lette måde

  • 5-10 liter ufiltreret æblemost fra supermarkedet
  • 1/2 brev SN9 gær fra Mangrove Jack’s, Safcider gær eller en anden helt almindelig cider gær.

Rengør og desinficer din ballon eller gærings spand. Jeg bruger ballonrens, der er mange produkter på markedet. Sørg for at skylle alt rent med koldt vand efterfølgende. Alle redskaber som tragt, gærlås og propper skal også rengøres på samme måde.

Hæld din æblemost på glasballonen og herefter tilsæt gæren, så den ligger sig på toppen og stille og roligt kan dehydrere og falde til bunds. Herefter vil gæren formere sig og begynde st gærer.

Stil din ballon et lunt sted, så gæringen har gode betingelser. Lidt det samme som når du hæver en brøddej.

Toppen på en cider der gære

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Der kan komme et tygt skum på toppen, det er helt normalt.

Der kan godt komme en top på din æblemost mens den gærer. Hvis det sker, kommer det efter en dag eller to. Det er frugtfibre, raster og andet der danner et tykt skum på toppen.

Det er helt normalt. Under gæringen vil det bundfælde. Når man omstikker æblecideren, sørger man for at undgå bundfaldet.

Eftergæring på flaske

Ønsker man en cider der er med brus, skal den eftergæres på flaske. Dette gøres ved at hælde den færdig gæret cider på flasker. Tilsætte ekstra sukker, omkring en sukkerknald, og sætte en kapsel på.

Gæring vil så starte på ny, og danne Co2 der bliver i flasken og i din cider.

God fornøjelse.

Flere opskrifter, metoder og teori

I min bog Cider & frugtvin, finder du alt det du skal bruge for at komme rigtig godt fra start med at brygge derhjemme. Der er en god portion teori og mange spændene opskrifter. Læs mere om min bog lige her

Se også min serie Fra Æble til Cider

Fra Æble til Cider Del 1 – Koldpresset æblemost
Fra Æble til Cider Del 2 – Æblemosten sættes til Gæring
Nu gærer det derudaf! Så er det bare at vente til den er helt klar til at blive flasket.
Udgivet i

Æblemost, hjemmepresset, hele familien

Æblemost, i vores Camilla Plum setup

i går fik vi lige pludselig den ide at vi skulle lave æblemost. Jeg plejer, hvis jeg har tid, at bestille specielle råvare hjem, hvis vi skal lave noget mere planlagt. Det gjort ikke så meget, for vi gik i supermarkedet og heldigvis var der lige nøjagtigt dét vi skulle bruge.

Æblemost, i vores Camilla Plum setup
Æblemostproduktion, i vores Camilla Plum setup

Har man æblerne selv i haven så er det typisk gode æbler at moste. Danske haveæbler er gode, da man tit ikke har super søde æbler på træerne. Lidt sure og lidt bitre æbler er perfekte til most og herunder cider.

Køber man æblerne hjem specielt til at moste, så skal man undgå at gå efter supermarkedets søde varianter, som pink lady, golden delicious og så videre. Så ender du med en æblemost der er for sød og som ingen dybde har.

Alle Cox æbler, Elstar og eksempelvis Belle Boskop er gode mostæbler. Og generelt æbler der ligner vilde haveæbler.

Æblemost, i vores Camilla Plum setup
Æblemostproduktion, i vores Camilla Plum setup

Har man ikke en æblekværner, så vil husets food processor være tilstrækkelig. Æblerne skal nemlig kværnes inden de kan mostes. Hele æbler kan ikke presses.
Skær æblerne ud i 6-8 dele og blend dem til en blanding af småstykker og mos. Man kan også rive æblerne på et rivejern, men det tager måske lidt for langt tid.

Man skal bruge ca. 20 kilo æbler til at lave 10 liter friskpresset æblemost

For at få det bedste resultat skal du fylde kurven godt op, og gerne lige overfylde den lidt. Af den grund skal du ikke vælge en alt for stor æblepresser. Den vi købte var 12 liter, og det passer godt til ca. 20 kilo æbler. Det giver et afkast på omkring 10 liter most. Det er en god mængde, for en alminde størrelse familie.

Æblemost, i vores Camilla Plum setup
Æblemostproduktion, i vores Camilla Plum setup

Når æblemosten begynder at løbe, stopper man med at presse og lader det løbe stille og rolig. Når det stopper drejer man lidt igen. Det må godt tage tid at løbe igennem. Husk det sagtens kan være en aktivitet for hele familien. Æblerne skal jo både skylles, sorteres, skæres ud, fylde i blender og tømmes igen. Så skal man dreje og håndtaget og selvfølgelig drikke æblemost under vejs.

Dette skal du være opmærksom på når du laver æblemost:

  • Æbler med råd skal sorteres fra. Det breder sig i mosten på ingen tid.
  • Det må godt tage lidt tid. Nyd det.
  • Det sviner, så lav det uden for.
  • Det begynder at vildtgære i løbet af et par dage i stuetemperatur, derfor skal det endes fryses ned, pastoriseres eller drikkes hurtigt, hvis det ikke skal blive til cider (med en høj alkohol procent). Så længe det ikke mugner, vil en vildgæret æblemost være utroligt lækkert at drikke koldt til de voksne.
  • Køb ikke den dyreste æblepresser, Vi købte den billigste og den er meget holdbar.
  • Brug så mange forskellige æbler som muligt. 10% søde, resten skal være halvt sure halvt bitre. Hold dig fra pink lady, golden delecious osv. Brug klassiske æblesorter.
  • Æbler der ikke er gode spiseæbler er generelt gode mostæbler
  • 20 kilo æbler bliver til 10 liter most.

Har du en stor have så spred æbleresterne et sted du kunne tænke dig nye æbletræer, har du eller naboen høns, vil de elske at spise det. Har du overskud, så tør det i ovnen ved svag varme, så kan du bruge det til rugbrødsbagning.