Udgivet i

Skal du bruge en gærstarter eller ej

Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?

I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.

Hvad er en Gærstarter?

Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.

Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.

Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.

Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.

Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.

Glaskolbe fra en bryggebutik er god til at lave en gærstarter i.

Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt. 

Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?

I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.

Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.

Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.

Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.

God fornøjelse med brygningen.

Udgivet i

Begynder udstyret til cider brygning

Basis brygge udstyr

Når du skal igang med at brygge cider, skal udstyret være i orden. Det er heldigvis en billig hobby at komme igang med, og jeg tænkte jeg ville skrive et indlæg hvor jeg ridser det basale op. Så har du en god ide hvad du skal kigge efter, inden du går på indkøb.

Listen her indeholder dét du skal bruge for at komme igang. Det er alt sammen noget som er let at få fat på. Og i samarbejde med Maltbazaren har jeg fået sammensat et sæt, så du kan få alt på ét sted. Har du en bryggebutik, lige i nærheden kan du også sprøge dér om de har et bryggesæt. Lige her på siden kan du købe et cider bryggesæt der indeholder alle delene. Sætter her på siden, kan på et senere tid bruges til ølbrygning også, hvis du skulle få lyst til at forsøge dig med det.

  • 2 x Bryggespande af 10 liter med tappehane og gærlås
  • 1 x Ballon og flaskerens
  • 1 x Hydrometer
  • 1 x Testcylinder
  • 1 x Termometer
  • 1 x Flaskepåfylder
  • 1 x Kapsellukker
  • 1 x Safcider gær

Bryggespand og gærlås

Når du brygger skal set ske i en bryggespand, eller i en glasballon. Grunden til at plastikspanden har vundet indpas er at den er langt mere praktisk end en glasballon. De er lette at rengøre og er billige at købe hjem. Det er dejligt praktisk at man efter at have tømt den efter et bryg, blot kan skylle efter, og sætte den i opvaskermaskinen. Det er noget du ikke kan med en glasballon.

Den bryggespand du får med i cider bryggesættet, har også en tappehane. Du kender helt sikkert tricket man bruger når man skal tømme en beholder for væske man ikke kan hælde af. Man stikker en slange ned i beholderen, suger kraftigt i slangen og fører den ned i en ny beholder. Det undgår du helt når du har en tappehane i din bryggespand. Den er også hævet lidt over bunden af spanden, så du undgår bundfaldet, når du tapper af.

Det mest ikoniske udstyr i din brygge samling, er helt klart gærlåsen. Det er dén de fleste forbinder med at man brygger. Den forhindrer at der kan komme et tilbageløb af luft som kan få din cider til at fejlgære. Den ligner en vandlås, og princippet er også det samme. under brygningen, skal den være fyldt med en væske som får den til at boble når der gæres i spanden. På samme tid, kan luft ikke løbe tilbage som vil få din cider til at udvikle eddikesyre under brygningen. Du undgår også at der lander en flue nede i din cider.

Ballon & flaskerens

Det er rart at få rensemiddel med i dit cider bryggesæt med det samme. Du skal bruge et rensemiddel der er designet til brygning. Her er Almindelig sulfosæbe ikke nok, da det ikke rengører i bunden og fjerner bakterier og svampesporer. Selvom du kan sætte din bryggespand direkte i opvaskermaskinen, så skal den desinficeres igen, inden du brygger.

Alt det udstyr som du bruger, mens du brygger skal rensen. Om det er et termometer, grydeske eller kapslerne du sætter på flaskerne. Selvom grydeskeen var ren da du lage den i køkkenskuffen, skal den desinficeres inden du bruger den til at brygge med. Det gælder også dine flasker. Selvom de kommer fra en helt ny kasse, skal de desinficeres inden brug. Derfor er der et godt kvalitets rensemiddel med i dit cider bryggesæt.

Hydrometer & testcylender

Hydrometeret er nok det mest tekniske udstyr i dit cider bryggesæt. Det ligner et termometer, men bruges som en flydevægt. Du dumper det ned i din væske du vil brygge, og så kan du i overfladen læse en værdi der er et udtryk for hvor meget sukker der er i dit væske. Det kan give dig et praj om hvor meget alkohol du har portentiele til at gære op til. Via en måling efter gæring og en simpel formel, kan du regne ud hvor meget alkohol der er i din færdige cider eller frugtvin.

Ved store mængder af frugtsaft kan du måle direkte i bryggespanden, ved mindre mængder kan du bruge testcylinderen til at måle i, så du skal bruge meget lidt væske.

Termometer

Temperaturen når du brygger er ikke helt uden betydning. Mens du forbereder din most til gæring har du måske varmet din most op. Den skal gerne over 75 grader, men ikke op og koge. Inden du så sætter mosten til at gære, skal den lige som når du laver brøddej, ikke være mere end 30 grader. Derfor er det godt at have et termometer, som er lavet til at stå nede i væsken.

Flaskepåfylder

Når du skal fylde dine flasker efter endt brygning kan du gøre det direkte fra bryggespanden. Her er det igen rigtig praktisk at din bryggespand har en tappehane. Flaskepåfylderen gør det lidt lettere, da der ikke kommer så meget skum i flasken, ved fyldningen.

Kapsellukker

Selvom der ikke er kapsler med i dit cider bryggesæt, er der tilføjet en kapsellukker. Du vil højst sandsynligt flaske på champagne flasker, og dér er den flotte champagne kortprop, ret ikonisk. Jeg vil dog anbefale dig at bruge kapsler i starten, da du vil opdage at du brygger mange flasker, og lige ledes åbner mange flasker ved tests. Derfor er kapslerne en god ide, da de er billige og lette at have med at gøre.

Kapslerne kommer i mange farver, så når du er ude og købe flasker, så vælg dem du synes best om. Kapsler kommer i 2 størrelser og den kapsel lukker der følger med i dit cider bryggesæt, kan bruges til begge størrelser.

Din første bryggegær

I sættet er der en pakke cider gær med. Det er så du ikke glemmer det, og kan gå igang med det samme, når du pakker dit sæt ud. Den gær der følger med er en SAFcider gær, som er en rigtig god begynder gær, som er let at bruge, og er let at få til at efterkarbonerer. Ved næste besøg i din bryggebutik, så kig på det store udvalg af gær de har.

Det udstyr der ikke er i ciderbryggesættet, du skal bruge

Flasker og kapsler er ikke med i dit cider bryggesæt. Der er fordi der er forskellige flasker du kan vælge. Eksempelvis er der 750ml og 350ml, og de kommer i brune, grønne og klare flasker. Så det er helt op til dig selv, om det er store eller små du vil bruge, og hvad farver du ønsker. Ud over det kommer kapslerne i mange farver.

Når du har sat din første cider over, har du omkring 2 uger at få købt dine flasker. Så brug den tid til at besøge din lokale bryggebutik, og se på deres udvalg. Her kan du også fylde legeret op med nyt gær og så videre.

Listen neden under er hvad du ellers mangler, meget af det har du sikkert i køkkenskuffen i forvejen.

  • Flasker
  • Kapsler
  • Grydeske
  • Trakt
  • Si

Nu har du en god ide om hvad du skal bruge før du kan brygge din første cider. Selve cider bryggesættet kan du købe lige her. Bemærk dog at sættet skal afhentes i 3000 Helsingør. Senere på måneden får du et link til hvor du kan købe cider bryggesættet hos Maltbazaren som jeg samarbejder med.

Husk at få min bog med, hvor du får alt teknikken, alt teorien og mange gode opskrifter så du kan komme godt fra start når du skal brygge cider & frugtvin derhjemme.

Udgivet i

Solbærsaft – drikkeklar og pasteuriseret

solbærsaft

Min ene datter er blevet vild med solbærsaft. Hun bad mig købe noget mere til hende, men jeg tænkte jeg ville gøre lidt ekstra ud af det.

Hjemme hos os, drikker vi ikke sodavand. Til gengæld kan vi nogle gange sætte saft på bordet, og herunder hjemmelavede saftevand. Usundt måske lidt, men her styrer jeg helt selv hvad jeg putter i mine børn. Og heldigvis sætter de pris på det.

Her laver jeg en drikkeklar saft. Den er som udgangspunkt klar til at nye lige ud af flasken, men det har sine begrænsninger.

Hvis man lavede en meget koncentreret solbærsaft med rigtig meget sukker i, der skulle blandet op 1:5, som det saft man køber i butikkerne, ville det på grund af den store sukkermængde kunne holde sig længe.

I dag laver jeg en drikkeklar solbærsaft, og der er holdbarheden under normale omstændigheder ikke mere end et par dage. Dog skal jeg pasteurisere den, og så forlænges holdbarheden med op til 2 år. Uden at den behøver at komme på køl.

Solbærsaft
Solbærsaft

Solbærsaft

  • 1 kg solbær, friske eller frosne
  • 3,5 liter vand
  • 150-250 Sukkerrørs blok / sukker rørs krystaller eller en anden mørk ikke raffineret sukker
  • 100 g almindeligt hvidt sikker

Til denne opskrift kan du bruge friske eller frosne solbær. Hvis du bruger friske, så skal du starte med at skylle dem godt.

Hæld solbær i en stor gryde med vand. Sukkeret må ikke koge med, da det vil hæmme vandets evne til at trække smag ud af solbærene. Lad det koge igennem i 10 minutter. Træk det herefter af varmen og lad det stå og trække i omkring en time på bordet.

Sukkerrørs blok
Sukkerrørs blok

Mens solbærene står og trækker rives din sukkerblok på et groft rivejern. Man kan få det som en massiv blok, eller hvor det allerede er revet. Alternativt kan en anden mørk ikke raffineret sukker fra sukkerrør bruges. Riv sukkeret ned i en stor skål sammen med det hvide sukker.

Grunden til at der bruges 2 slags sukker er at den ikke raffineret sukker giver en dyb smag, med toner af karamel, lakrids og varme, mens det hvide giver saften en sød kant.

Sigt den varme saft over i skålen ned til sukkeret gennem en fin si, gerne gennem et klæde.

Når alt sukkeret er opløst i saften, smages den til. Man kan eventuelt holde lidt af sukkeret tilbage og smage til med resten. Det er meningen at den skal være sød, men man skal stadig kunne antyde at der er tale om bær der i sin natur er sure. Er saften for tyk, kan man også fortynde den lidt ekstra, men det skal gøres med forsigtighed, Hvis først saften bliver for tynd er toget kørt. Husk at det skal smages til mens det er koldt. Så brug eventuelt et glas med isterninger for at sikre at slut resultatet bliver lige i skabet.

Nu er saften sådan set færdig og kan nyes.

Flasker
Flasker

Pastorisering af saften, så den kan holdes sig som den er i 2 år, uden for køl og uden kemi

Når man har lavet en saft man ønsker at gemme længe, er der mere eller mindre 3 metoder man med lethed kan bruge derhjemme.

  • Man kan fryse saften ned i mindre portioner. Herefter tager man en lille pose op, tør den, og drikker den. Det er helt klart en holdbar løsning.
  • Man kan bruge kemi. Der er forskellige på markedet. De kan få alt til at holde sig. Men det er ikke min stil. Et stort problem ved konserveringsmidler er at man med lethed kan komme til at overdoserer. Og så er det absolut ikke nødvendigt at bruge.
  • Man kan pasteurisere det man har lavet, uden brug af andet end varme, og flaske det på vildt fede flasker med kapsel eller prop, etikette og det hele.
Flasker og kapsler
Flasker og kapsler

Jeg brygger cider, og derfor har jeg alt på lager til at flaske, påsætte kapsler og trykke etiketter. Jeg har også kassevis af 375ml champagne flasker, som gør sig godt på bordet når der skal hygges. Har du ikke alt det, så brug dette som en inspiration, eller bedre endnu, køb ind, og gå all in.

Fremgangsmetioden her gælder for alle frugtvæsker, æblemost osv.

pasteuriserering af flasker

  • 8 flasker af 375 ml (til opskriften på solbærsaft)
  • 8 kapsler
  • Kapselpåsætter
  • Termometer
  • Trakt
  • Gryde
  • Etiketter

Start med at varme frugtvæsken op til 84 grader. Her er alt microbiologi slået ned. Det gælder i sidste ende også det der måtte være i flaskerne, så det er ikke strengt nødendigt at desinficere flaskerne, dog skal de som udgangspunkt vaskes godt af.

Herefter hældes saften på flasker, brug en trakt og vær forsigtig så du ikke spilder ud på flaskemunden. Det kan nemlig udvikle sig til mug under kapslen ved opbevaring i længere tid.

Sæt kapsel på med det samme, luk den til og vend herefter flasken på hovedet og hold den der i 5 sekunder. På den måde skyldes kapslen på indersiden, med den varme saft og nu er din flaske konserveret helt uden kemi.

Lav en fed etikette, på en printer, skriv et flot manillamærke, eller find på noget helt andet. Best før dato er +1 år fra flaskedatoen. På grund af eventuelt lyspåvirkning af flasken, og den relative primitive metode pasteuriseringen gøres på, vil den være best at drikke inden et år, men rent sundhedsmæssigt vil der ikke være noget for at gemme den længere).

Note: Hvis du åbner din flaske og den bruser og siger som en cola, så er den gæret og skal hældes ud. I det tilfælde har den ikke været pasteuriseret rigtigt.

God fornøjelse