Udgivet i

Låge 8 – Syltede agurker til julbordet

Syltede agurker er en fast del af sortimentet af syltede sager i de fleste køleskabe. Jeg har også et klart indtryk af, at det et en af de første opskrifter køberne af min bog “På glas og flasker går igang med.

Hjemme hos mig kan vi sagtens lave flere versioner af dem på samme tid. Det sker, at vi både har nogle som er godt krydret, og så nogle helt almindelige som minder om dem, man ville finde i et supermarked. Så er alle om bordet glade.

Her i december måned kan vi godt lide, at der er godt med krydderier i de syltede agurkerne, så passer de nemlig godt til julemaden. Hvis det med at sylte sin egne agurker ikke er noget du plejer at gøre, er det oplagt at lave dem her i år. Så vil du opleve at julemaden får et løft. Og bare rolig, de kan sagtens holde sig helt til jul, og et godt stykke tid efter.

“Lang peber” kan være svære at finde. Min købmand på hjørnet har dem, og så fandt jeg også en kryddeributik i torvehallerne i KBH som også havde dem. Alternativt, kan du bruge almindelige sorte peberkorn.

syltede agurker til julebordet
syltede agurker til julebordet

Syltede agurker til julebordet

  • 1 økologisk agurk
  • Groft salt
  • 1 dl vand
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk sennepskorn
  • 2 stjerneanis
  • 2 lang peber

Start med at vaske din agurk og del den på langs. Herefter skraber du kernerne ud med en teske.

Skær dine halve agurker i zig zag stykker, så de bliver “trekantede”.

Har du lyst til at gøre lidt ekstra ud af det, så læg dem i en si og vend dem med groft salt. Så trækker salten vand ud af agurkerne, så de bliver spændstige og samtidigt bliver de saltet. Efter omkring en halv time, kan du skylle dem kort, og forsigtigt kramme vandet ud af dem.

Læg dine agurker, i et rengjort glas.

Kog en lage op af de øvrige ingredienser, hæld den i glasset og skru låg på med det samme.

Agurkerne holder sig fint frem til jul. Og lang tid efter, så længe agurkerne er dækket af syltelagen og der ikke har været fingre nede i dem.

God fornøjelse!

lang peber
lang peber
Udgivet i

Låge 3 – Syltede tranebær

Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.

Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!

Opskriften stammer fra min bog, På glas og flasker som kan købes i min shop.

på glas og flasker forside
på glas og flasker forside

Syltede tranebær

  • 100 g tranebær
  • 2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 dl balsamico
  • 3 lauerbærblade

Skyl og sorter tranebærrene, De bløde sorteres fra. 

I en gryde koges lagen op af sukker, vand, balsamico og lauerbærblade.

Når lagen koger tilsættes bærrene. Når de begynder at poppe, er de færdige. Så har bærret åbnet sig op, og det sylter hurtigere.

Hæld det hele brandvarmt på et rengjort glas og luk det til med det samme. Lad det stå en uge og så er det klart. Du behøver ikke at holdet det på køl før du bruger det første gang.

Brug det som tilbehør til stegt fjerkræ, eller som en syrligt element i en salat.

Når bærrene er brugt op, koges lagen en lille smule ind, så den bliver en sirup. Nu kan den bruges som en reduceret balsamico, til at pensle fjerkræ med når det er stegt færdigt lige inden servering, som marinade eller dressing.

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede skoleagurker med ingefær

Syltede skoleagurker med ingefær

Her til aften skal vi have bao til middag. Og da vi tit har et eller andet syltet med på bordet, tænkte jeg det ville være lækkert med en syltet agurk. Det er tiltænkt at ingefæren også skal bruges, derfor er de fra start skåret ud som tændstikker. Så er de lige til at fiske op og bruge. Ud over dét, skal lagen fra agurkerne bruges til en mayo. De er derfor ret centrale og inden jeg laver maden helt færdig, vil jeg lige skrive opskriften ned, så den er klar til at blive delt.

Sylteprojekter som dette er gode, fordi efter de er blevet brugt til aftensmaden, bliver låget sat på og så indgår de i madpakkerne resten af ugen.

Syltede skoleagurker med ingefær

  • 3 skoleagurker
  • 1 tommelfinger ingefær
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 4-6 sorte peberkorn
  • 1 dl æblercidereddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand

Vask og skær agurkerne ud i tykke stave. En skoleagurk skal deles i 6 stykker. Du kan godt bruge almindelige agurker, så skærer du blot stave af dem.

Vask og skrald din ingefær. Skær den ud som tændstikker.

I en gryde tilsætter du ingefær, stjerneanis, sennepsfrø, peberkorn, eddike, sukker og vand. Giv det et opkog. Når sukkeret er opløst helt, trækker du det fra varmen.

Imens du koger lagen, vasker du og skolder et syltetøjsglas. Stop agurkerne ned i glasset, så de står op. Med en ske eller pincet stopper du ingefærtændstikkerne ned i glasset mellem agurkestavene og hælder resten fra gryden i glasset.

Sørg for at alt i glasset er dækket af lage.

Skru låg på glasset og stil det på køl. Det er klar til brug efter et par timer, men er bedst dagen efter.

Tip: Når du laver din dressing, så rør din majo og slut af med at smage til med lagen fra agurkerne, det smager simpelthen genialt!

God fornøjelse.

Læs mere om min syltebog På glas og flasker her.

Udgivet i

Lunas Jordbær og hyldeblomst marmelade

Vi var i haven her i weekenden og plukke hyldeblomster, og i forbindelse med det, havde min ene datter Luna et syltetøjsprojekt hun godt ville lave. Hun havde for noget tid siden smagt en jordbær og hyldeblomst marmelade og tænkte, om vi også kunne lave en. Vi går rigtig meget op i det at hjemmelave mad, sylte, bage og brygge. Det er noget der virkeligt betyder noget i vores familie. Og jeg har ikke pisket børnene til det. Det er noget der sker omkring dem, og så når de viser interesse for det, hugger jeg til, og får dem med, med det samme.

I det her tilfælde er det min datters projekt, så i stedet for at overtage det, understøtter vi det herhjemme, og skaber rammerne for at projektet kommer godt i hus. Men der var ret mange hyldeblomster der skulle pilles af stilkene. De små grønne stilke, selv de mindste skal ikke med. Da blomsterne kommer ned hele. Det store pille arbejde kan godt blive langsommelig, så i det tilfælde er det i orden, at hun så lige skal væk fra det og lave noget andet, og så kommer tilbage til projektet, når der igen er noget nyt der skal gøres. Det synes jeg også gør projektet til en fælles ting.

Jordbær syltetøj med hyldeblomster i. Det lød vildt lækkert, så vi købte ind til det og sørgede for at få plukkede nok hyldeblomst skærme til også at få en marmeladen i hus. Så vi lavede hyldeblomst saft, hyldeblomst champagne og så også Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade.

Luna er 5 år og er den midterste ud af af en pigeflok på tre. Hun har altid gode ideer til aftensmaden og elsker at hjælpe med når vi brygger, sylter, laver aftensmad eller farver garn.

Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade

  • 800 g jordbær
  • 1 dl vand
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 400 g syltesukker
  • 2-3 børnehænder med plukkede hyldeblomster

Start med at plukke hyldeblomsterne fri af de grønne grene. De må ikke vaskes da det vasker pollen bort, som er dét der giver smagen fra hyldeblomsterne.

Jordbærene vaskes og deles eventuelt. Koges op med vand og vanilje.

Herefter blendes jordbærene ud, så der ikke er klumper i. Tilsæt syltesukker og lad det koge op. I omkring 2 minutter.

Mens syltetøjet er brand varmt tilsættes hyldeblomsterne. De skal i mens syltetøjet er varmt for eller kan de starte med at gære, da der er vildgær på blomsterne.

Hæld på glas og køl ned.

Ind til du åbner syltetøjet første gang skal den ikke stå på køl. Efter åbning kan det holde et par måneder.

God arbejdslyst.

Glas og flasker er udgivet af Muusmann Forlag og er min anden bog til dig der vil igang med at sylte derhjemme. Opskriften her er ikke fra bogen, men er inspireret af jordbær og rabarber fra bogen.

Udgivet i

Syltede rødbeder som mormor lavede dem

Runde rødbeder klar til at blive syltet

I min bog “På glas og flasker” er der en rigtig lækker opskrift på bagte og syltede rødbeder, som du kan se lige her.

Der er også mulighed for ikke at bage dem, men koge dem helt traditionelt. Det var sådan mormor gjorde det og det dykker vi ned i i dag.

Det vigtigste er sådan set at få tilberedt dine rødbeder, inden de skal sylte. Ellers får du ikke den der rødbede, som både smager tilberedt og samtidigt har lidt bid. Om du bager dem eller koger dem er en smagssag.

En note til krydderierne så husk, at mormor ville synes, at sort peber var eksotisk og det ville være lækkert. Men ingefær, kanel, citrongræs osv. hører ikke hjemme her.

Kig i dit skab. Sennepskorn, laurbærblade og den slags er meget mere mormor syltning, så find dem frem i stedet. Skal du springe lidt over, kan du på samme hylde, hvor de andre sylteprodukter i supermarkedet befinder sig, finde færdige blandinger. Så behøver du ikke at købe et brev af hver.

Noget som mormor også elskede når hun syltede var konserveringsmidler. Men her er vi lidt moderne og bruger dem ikke. De er ikke nødvendige, i denne opskrift. Lagen konserverer nemlig i sig selv. Mine rødbeder, holder sig typisk i et halvt år, efter vi er begyndt at tage dem i brug.

Lagen til syltede rødbeder

  • 250 g lager eddike
  • 250 g vand
  • 250 g sukker
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 1 tsk peberkorn
  • 5 laurbærblade

Start med at koge en lage af alle ingredienserne.

Har du ikke alle krydderierne, så brug din fantasi og det er også helt ok, hvis du ikke gør som mormor.

Når lagen har kogt igennem i et par minutter, tages den af varmen.

Syltede rødbeder som mormor ville lave dem

  • 500-600 g rødbeder
  • 1 spsk salt

Start med at vaske dine rødbeder rigtig godt. Herefter koger du dem møre i vand med salt. Du skal ikke skrælle dem, det er først når de er kogt færdigt vi skal igang med det.

Kog dem i omkring 20 minutter til en halv time. De skal være som kartofler der er en lille smule underkogte.

Herefter trækker du skrællen af dine rødbeder, når de er kølet en lille smule af. Har du engangshandsker er de rigtige gode at bruge her. De beskytter mod varmen og så får du ikke røde fingre.

Skær dine rødbeder ud. Du kan skære dem i tynde skiver, eller tern. Det er lidt op til dig. Hæld dine skårede rødbeder på et glas, eller en god plastbøtte med låg, og overhæld dem med den afkølede syltelage.

Efter omkring 1 måned på køl, er de helt perfekte og klar til brug.

De kan holde sig fint i minde 6 måneder efter de er åbnet og taget i brug første gang.

God fornøjelse.

Du kan læse mere om min bog På glas og flasker på mit forlags hjemmeside. Den kan købes lige her på bloggen, eller alle andre steder du du kan købe bøger.

Udgivet i 1 kommentar

Syltede græskar

Opskrift på syltede græskar fra bogen På glas og flasker

Her kommer en af de spændene opskrifter fra min bog På glas og flasker. De er som et perfekt tilbehør til eksempelvis en græskarsuppe, som jeg har en opskrift på her.

Grillet og syltet hokkaido 

Forventet arbejdstid: 30 min. 

  • 1 økologisk hokkaido
  • 1⁄2 økologisk appelsin
  • 2-4 røde chilier

Syltelage 

  • 21⁄2 dl æblejuice
  • 21⁄2 dl æblecidereddike
  • 1 tsk fem-peber-blanding 
  • 2 kviste timian 

Start med at vaske dit græskar rigtig godt. Det kommer ikke i emballage, og skrællen skal blive på. 

Flæk det nu midt over og skrab med en spiseske kernerne ud. Du kan i princippet pille kernerne fra alt det bløde og bage dem med salt til en lækker snack, men det er en helt anden bog. I hvert fald skal alt det bløde og hårede ud fra midten. 

Herefter skærer du først de to halve græskar i skiver på ca. 1-2 cm, og dernæst deler du disse skiver i 2-3 stykker. Læg dem til side. 

Din halve appelsin, også med skræl og vasket godt, deles i mindre både, som igen deles på tværs. 

Tag en grillpande, hvis du har en, eller brug en almindelig pande. På fuldt blus og uden fedtstof skal dine hokkaidostykker grilles. De må godt få en del farve og brænde lidt på. Det giver nemlig både en flot finish og endnu vigti- gere også god smag. I et klargjort glas fordeles de grillede hokkaidostykker med stykker af appelsin og 2-4 hele chilier efter smag. 

Til slut koger du en lage op af juice, eddike, peber og timian. Lad den koge i 1 minut og hæld den direkte i glasset. 

Luk glasset og stil det på køl med det samme. Lad det trække i 2-3 uger. Græskarrene holder sig fint i 1-2 måneder og nok også længere, inden der bliver åbnet. 

Vi bruger dem som en ekstra dimension, når vi ellers serverer hokkaido.
Med hensyn til tilsatte chilier, så må de færdigsyltede græskar godt være lige en tand for stærke, da de ender med at blive et superlækkert komplement til fx en græskarsuppe, hvis de hakkes fint og drysses på toppen ved servering. De kan også eksempelvis vendes med bagte grøntsager. 

Udgivet i

Rabarber og hindbær marmelade

Rabarber og jordbær syltetøj fra bogen På glas og flasker

Jeg var nede for at handle i dag og faldt over en bunke rabarber, som var i datokøleren.

Her kommer jeg med en god og hurtig marmeladeopskrift med rabarber fra min bog På glas og flasker. I min bog er opskriften med rabarber og jordbær, men da jeg har handlet i datokøleren i dag, bruger jeg hvad der var, og ændrer på opskriften. Så længe jeg holder mig til samme mængde frugt, går det fint.

Jeg fortæller også, hvordan datokølerens systen fungerer med hensyn til, hvornår frugt og grønt kommer på tilbud.

Som en note til opskriften skal det siges, at den samlede mængde frugt skal være 800 g. Du kan blande dem, som du vil, så hvis du handler som mig i datokøleren en dag, så slå dig løs og vælg det du lige bliver inspireret til.

Rabarber og hindbær marmelade

  • 800 g klargjort frugt
  • 1 teske vanilje, kanel eller kardemomme
  • 6 kefir lime blade
  • 2,5 dl vand
  • 400 g syltesukker

Start med at skylle alt din frugt og skær den ud. Rabarberne skal være 1-2 cm. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem. Opskriften er skrevet ud fra, at du har 800 g samlet ordnet frugt. Har du et andet mål, så juster de andre mål tilsvarende.

Tilsæt krydderier, de kan sagtens være en blanding, og du kan fint benytte lidt ekstra af de varme krydderier, hvis du laver denne marmelade i de kolde måneder.

Tilsæt vand og lad det koge op. Hvis det koger tørt før det begynder at koge ud, så tilsæt en lille smule mere vand.

Når din frugt er kogt helt ud, tilsætter du syltesukker og lader det koge op igen. Kog det yderligere 3 minutter og tag din marmelade af varmen.

Mens din marmelade er brand varm, hældes den på klargjorte glas, og de lukkes med det samme. Sørg for, at der er et så lille mellemrum af luft i toppen af glasset, det øger holdbarheden.

Nu er din marmelade færdig og konserveret. Den kan fint holde sig i 2 år, uden at skulle på køl. Når du åbner den første gang, skal den efterfølgende på køl og kan derefter holde sig i omkring 2 måneder, sikkert mere.

God fornøjelse.

Udgivet i

Hjemmelavet grov ketchup

Hjemmelavet ketchup

Her kommer min ketchup. Det kan godt være den ikke er helt klassisk og det kan også godt være, at børnene ikke er helt med på den. Men som en erstatning for ketchup, et spread på brød eller som en luksus udgave af pasta med ketchup er denne lige i skabet.

Jeg laver her en stor portion, så du skal have et par sylteglas klar til at konserverer det, du ikke lige får spist inden et par dage.

Hjemmelavet grov ketchup

  • 1/2 – 1 dl olivenolie
  • 250 g knoldseleri
  • 4 æbler
  • 1 kg tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 4 kviste frisk oregano
  • 3 dl æblecider eddike
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk sukker

Start med at vaske og skrælle din knoldselleri. Herefter skærer du det ud i små stykker omrking 2×2 cm og sammen med olivenolien sætter du dem til at sauterer i en bredbundent gryde på middel varme.

Herefter skærer du æblerne ud i både og efterfølgende halvere bådene. Tilsæt dem når sellerien er begyndt at blive bløde. Lad skrællen blive på æblerne.

Du kan bruge alle tomater. Brug dem du har i skuffen i køleskabet. Jeg bruger cherrytomater. Uanset hvad du bruger, så lad skrællen blive på.

Vask og skær tomaterne i halve og tilsæt dem når æblerne er begyndt at blive bløde

Inden længe vil saften fra tomaterne trække ud og det hele vil koge i tomatsaften. Når det sker, tilsætter du hvidløg der er halveret og oregano.

Nu skal du koge dine grøntsager lidt ind. Efter omkring 10 minutter tilsætter du eddike, salt og sukker og koger det igennem.

Nu burde sellerien være møre nok til at blive blendet. Med en stavblender eller i en foodprocessor, blender du det hele helt fint. Det bliver en grov ketchup, men blendt det så fint som muligt.

Portionen her er større, end man lige kan nå at spise før det går til. Derfor kan du med lethed gemme det i mindre glas, så du kan åbne dem lidt efter lidt. Du kan også fryse det ned i mindre poser.

Hvis du vælger at gemme dem på glas, så skal du få din ketchup op og koge igen og mens den er brand varm, hældes den på mindre, rengjorde glas hvor du lukker låget med det samme. På den måde er det hele pasteuriseret og kan holde sit i omkring et år.

Herhjemme spiser vi det som spread på madder til frokost, til dyppelse eller som en syndefyldt pasta med ketchup.

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede salte skoleagurker

Syltede salte skoleagurker

Ud over helt almindelige syltede agurker, eller agurksalat som man også kalder det, laver jeg også de her saltede agurker.

Da drueagurker er lidt svære at få fat på året rundt, hvis ikke helt umuligt, så bruger jeg skoleagurker.

Det der skiller disse agurker ud fra helt almindeligt agurkesalat, er at de har et saltet bid i sig. Du bruger dem de samme steder hvor du ville bruge en syltet agurk, men hvor den også godt må være saltet.

Dag 1 – Salt agurkerne

  • 1 kg skoleagurker (35 stk)
  • 1,5 l vand
  • 250 g salt

Agurkerne skal salte i et døgn for at trække smag til sig og få sin salte smag. Dette konserverer også agurkerne. Start med at vaske agurkerne.

Nu prikker du dem med en urtekniv hele vejen rundt, ellers kan salten ikke trænge ind.

Læg alle agurkerne i en bøtte.

Bland en saltlage af koldt vand og salt. Hvis noget af saltet ikke er helt opløst, er det helt ok. Hæld lagen på agurkerne, luk bøtten og stil den på køl til dagen efter.

Dag 2 – Sylt agurker og læg dem på glas

  • 1 lille bundt dild
  • 2-3 stjerneanis
  • 4-6 laurbærblade
  • 14 kardemomme kapsler
  • 0,5 l vand
  • 0,5 l æblecider eddike
  • 500 g sukker

Nu skulle agurkerne være saltet færdige, og nu skal vi sylte dem og lækker dem på glas.

Klargør dine glas. Gerne flere små glas, frem for ét stort.

Med plastikhandsker på tager du agurkerne op og lægger dem på glas. Du må godt presse dem godt sammen og undevejs maser du krydderierne med ned. Lige som jeg gør på videoen. Fordel krydderierne i glassene så der er nogenlunde lige meget i hver.

Kog en lage op af vand, æblecidereddike og sukker og hæld den i glassene med agurkerne kogende, og luk omgående glassene.

Agurkerne er klar til at blive spist efter omkring en uge. Og kan holde sig i omkring et år. Efter åbning af et glas er holdbarheden 1-2 måneder.

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede tranebær til julebordet

Syltede tranebær fra bogen På glas og flasker

Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.

Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!

Syltede tranebær

  • 100 g tranebær
  • 2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 dl balsamico
  • 3 lauerbærblade

Skyl og sorter tranebærrene, De bløde sorteres fra.

I en gryde koges lagen op af sukker, vand, balsamico og lauerbærblade.

Når lagen koger tilsættes bærrene. Når de begynder at poppe, er de færdige. Så har bærret åbnet sig op, og det sylter hurtigere.

Hæld det hele brandvarmt på et klargjort glas og luk det til med det samme. Lad det stå en uge og så er det klart. Du behøver ikke at holdet det på køl for du bruger det første gang.

Brug det som tilbehør til stegt fjerkræ, eller som en syrligt element i en salat.

Når bærrene er brugt op, koges lagen en lille smule ind, så den bliver en sirup. Nu kan den bruges som en reduceret balsamico, til at pensle fjerkræ med når det er stegt færdigt lige inden servering. Som marinade, eller dressing.

God fornøjelse.

Udgivet i

Æbleskiver og hjemmelavet syltetøj

Æblerskiver i en æbleskivepande

Det er weekend og jeg vil bage æbleskiver til familien. Hvis du som mig laver æblerskiverne selv, så fortjener de en hjemmelavet syltetøj.

Jeg har lånt en opskrift på syltetøj fra min bog “På glas og flasker”. Skrevet den om så den passer ind i juletiden og så får I også den opskrift på æbleskiver, vi altid bruger herhjemme.

Æbleskivedej

  • 3 æg
  • 4 dl kærnemælk
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk kardemommepulver
  • 1 tsk vaniljepulver, eller en halv vaniliestang
  • 1/2 tsk natron
  • nip salt
  • 250 g mel

Del æggene i blommer og hvider og stil blommerne til side.

I en skål pisker du hviderne helt stive med en håndpisker.

Herefter blander du blommer, kærnemælk, sukker, kardemomme, vanilje, natron og salt i en anden skål og pisker det sammen. Brug gerne piskeriset direkte, så undgår du at vaske det af 2 gange.

Nu sigter du melet i dejen, mens du pisker på lav hastighed indtil, der ikke er klumper i dejen.

Med en dejskraber vender du nu de stive æggehvider i dejen. Når dejen er rørt helt homogen, stilles den til side og hviler i omkring 20-30 minutter, gerne på køl.

Homogen er, når en blanding er blevet helt ensartet igen og man ikke længere kan skelne det man sidst rørte i dejen.

Mens dejen står og hviler, kan du lige nå at lave den hjemmelavet syltetøj. Opskriften er længere nede.

Når din æbleskivedej har hvilet, tager du din æbleskivepande frem og varmer den godt igennem.

Jeg anbefaler en støbejernspande, da de holder en konstant varme og giver den helt rigtige overflade på æbleskiverne. Husk ikke at vaske den af i opvaskemaskinen, det kan ædelægge overfladen. Den skal blot skyldes i vand og tørres med en klud efter brug.

Når de alle er bagt færdigt skal de 10-15 minutter i ovnen på 150 C. Så er de helt bagt igennem og varme.

Hjemmelavet syltetøj til dine æbleskiver

En god hjemmelavet æbleskive fortjener en hjemmelavet syltetøj. Du kan sagtens nå at lave denne, mens din æbleskivedej står og hviler.

Min opskrift her er målt ud efter det man omkring får af bær når man køber 4 bakker forskellige friske bær. Køber du frosne bær skal du tage udgangspunkt i hvad der er i dén pose du køber og bruge halvt mængde af syltesukker i forhold til bær. Juster også krydderierne i omkring det samme forhold.

  • 800 g forskellige bær
  • 1 dl vand
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 400 g syltesukker

Vask dine bær og hæld dem i en gryde. Hvis du har friske jordbær med, så del dem en gang, så koger bærrene nemlig ud på samme tid. Tilsæt vand og kog bærrene ud på mellem varme. Rør i dem undervejs.

Når bærrene er kogt ud, tilsætter du syltesukker og koger det hele igennem i 2 minutter. Herefter er syltetøjen færdig. Du kan med stor success give din syltetøj en omgang med en stavblender. Det gør både at den er lettere at få til at hænge fast på æbleskiverne, men det gør også at smagen fra bærrene bliver mere homogen og derfor bliver smagen også bedre.

Hvis du skal nyde denne syltetøj med det samme til æbleskiverne, tager du den mængde fra du regner med i skal bruge og sætter i køleskabet med det samme. Resten hælder du på et skoldet glas. Hvis du hælder det brandvarmt på glasset, lukker det med det samme og stiller på køl, så kan det holde sig i mange måneder. Efter du åbner det første gang, holder det sig i mindst en måned men sansynligvis længer.

God fornøjelse.

Julesyltetøj
Julesyltetøj
Udgivet i

Kryddereddike – hjemmelavede

I dag laver jeg værtindegaver. Jeg kunne sagtens bruge dem selv, men lige de her, er ment som gaver. Mange køber dyre kryddereddiker i supermarkedet og kommer du med en hjemmelavet en af slagen, vil den altid falde i god jord.

Det lyder måske svært, men det er død let og faktisk også billigt at lave. Efter en måned eller 2 er den klar til at blive brugt på alt fra salater til marinader og selv til en slags bearnaisesauce, hvis man enten ikke har bearnaiseessens på lager eller ønsker at prøve noget nyt.

Du kan sagtens lave den nu og lade den stå og trække til jul i et mørkt skab. Og efter jul kan den holde sig nærmest uendeligt. Med en så høj koncentration af eddike, så kan der ikke udvikle sig mug og bakterier. Sørg blot for at alt er dækket af eddike i første omgang, mens den trækker. Efter et par måneder gør det ikke noget, hvis der stikker en lille kvist rosmarin op over væsken.

Når flasken bliver halvtom, kan man fylde lidt mere eddike på og lade den trække i et par uger, så er den klar igen.

Hjemmelavet kryddereddike

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 kvist timian
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 kvist basilikum
  • 1 kvist estragon
  • 1 teske peberkorn
  • 1 spsk sennepsfrø

Klargør en flasker, desinficer den og fyld krydderurter, peberkorn og sennepskorn i den.

Herefter topper du på med økologisk lagereddike uden farve. Det er vigtigt at alt i flasken er dækket af eddike.

Det er ikke så vigtigt, hvad du bruger af krydderurter, de fleste kombinationer ender med en død godt resultat. Jeg er altid garant for, at du bruger lige nøjagtigt dét, du har på lager, frem for at gå ud og købe 4 forskellige duske med krydderurter kun til dette ene projekt.

Lad den stå og trække i mindst et par måneder og så er den klar. Den kan som sagt holde sig i utroligt langt tid, flere år eller måske uendeligt. For bakterier, skimmel og så videre kan ikke leve i rent eddike.

Hibiskus og brombær eddike

Til denne variant kan du faktisk bruge de fleste røde bær. Rosenblade og hybenroseblade kan også enten erstatte eller supplere det tørrede hibiscus.

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 spsk tørret hibiskus, 4 rosenblade eller 4 hybenroseblade
  • 50 g brombær eller hindbær

Bearnaise essens

Dette er min bearnaise essens du også finder i min bog “På glas og flasker” Den er klar efter den har trukket i et par måneder. Skal man spise bøf samme aften, som man laver denne eddike, kan man give den et opkog, tag den mængden eddike, man skal bruge til saucen fra, hælde resten på en flaske og toppe op med mere eddike og stille den i skabet.

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 tsk blandede peberkorn (fem peber blanding)
  • 9 laurbærblade
  • 2 kviste estragon
  • 2 skalotteløg i skiver
  • 1/2 tsk sennepskorn
Udgivet i

Syltede rødløg, til julebordet

Syltede Rødløg til julebordet

Her i denne uge får i en opskrift fra min bog “På glas og flasker” hver dag. Altså syv i alt.

I dag skal vi lave syltede rødløg, som I finder på side 62 i bogen. I bogen sylter jeg med sumak, et mellemøstligt krydderi, så er det en god lejlighed til at vise, hvor let det er at lave lidt om på opskrifterne.

Man kan sagtens skifte et krydderi ud med noget helt andet og komme i hus med et lækkert glas. Da det skal åbnes omkring juletid, har jeg denne gang brugt en kanelstang og en enkelt stjerneanis.

Stjerneanis har et kæmpe smagspotentiale, så det er rigeligt at bruge en enkelt per glas, når de skal sylte helt til jul.

Laver du dem i dag, kan de sagtens holde sig helt til julebordet, uden at gå til, også uden at stå på køl.

Syltede rødløg til julebordet

  • 1 kg rødløg
  • 1 kvist rosmarin, 1 kanelstang, 1 stjerneanis i hver sylteglas
  • 8 dl lagereddike
  • 8 dl sukker

Start med at pille alle løgene, og del dem 4-8 gange. Det afhænger af, hvor store du ønsker de færdige løg skal være og hvor store de løg du har fået fat på er.

Hæld dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække i et par minutter og sigt herefter vandet fra dem.

Dette gør, at de færdige løg ikke giver én så oppustet mave, når man spiser dem.

Nu fordeler du løgene i mindre glas, der er skoldet først. Jeg vil ikke anbefale dig at sylte dem alle i ét stort glas, det kan være svært at nå at få dem spist. Ved flere små glas er de også oplagte som værtindegaver.

Mens du fordeler løgene i glassene presser du dem godt ned og fordeler også en kvist rosmarin, en kanelstang og en stjerne anis i hvert glas. Det sikre, at der er lige mange smagsgivere i hvert glas.

Kog en lage op af eddike og sukker og hæld den brand varm på glassene ned til løgene. Luk glasset med det samme, og skriv en etikette til dem.

Nu er de syltet og skal blot have tid til at blive rigtig gode, helt til jul. De kan fint holde sig til jul uden at stå på køl. Når du åbner dem første gang, holder de sig i omkring en måned.

God fornøjelse.

Syltede Rødløg til julebordet
Syltede Rødløg til julebordet
Udgivet i

Syltede radiser og gulerødder

Syltede radiser og gulerøder

Noget jeg elsker at servere til stegt fisk er sådan en form for kryderurtesalat, med lækre syltede sager i. Her til morgen har jeg syltet nogle radiser og gulerødder, som sagtens kan nå at blive klar til i aften.

Sylteprojekter som dette, der skal serveres mere eller mindre på dagen, behøver man nødvendigvis ikke at sylte i et glas. Det kan fint gøres i en skål eller anden beholder, der lige er praktisk at bruge. Det er klart at holdbarheden vil ikke være den samme, men er der lidt tilovers, som man spiser et par dage efter, er det helt i orden.

Det kan virkeligt sætte et godt pift på maden derhjemme, da syrlige og sprøde elementer skaber en dybde, både i smag og konsistens. Frem for at alt på tallerkenen kommer fra oven.

Radiser skåret på en mandolin
Radiser skåret på en mandolin

Syltede Radisser og gulerødder

  • 2 bundt radiser
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 5 peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 2 dl kryddereddike, alternativt farveløst lagereddike
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker

Vask radiserne godt, skær toppen og bunden af dem. Skræld gulerødderne og skær dem i en længde på 5-7 cm.

Med en skarp kniv, eller på en mandolin skal både radiserne og gulerødderne skæres i tynde skiver.

I et klargjort glas, en plastbøtte eller en skål, blandes radiser, gulerødder, sennepsfrø, peberkorn, lauerbærblade og basilikum.

Kog en lage op af resten af ingredienserne. For at få mere smag ned i din syltning, kan du her med stor succes bruge en kryddereddike. Det kan være en du har købt, eller en du selv har lavet. Har du ikke sådan en på lager, bruger du en farveløs økologisk lager eddike.

Laver du dem tidligt på dagen, er de klar til brug ved aftensmaden. De kan fint holde sig i en måned, indtil de bliver åbnet første gang, hvis du syltede dem på glas.

krydderurtesalat
krydderurtesalat med syltede radiser og gulerødder.

Krydderurtesalat med syltede radiser og Gulerrtøder

En krydderurtesalat består hovedsageligt af krydderurter. Så i stedet for en masser salatblade, bruger du udelukkende hovedsageligt friske krydderurter med lidt spæde salater. Det der egner sig kunne være:

  • Dild
  • Basilikum
  • Estragon
  • Spæd timian, som ikke er blevet træet
  • Purløg
  • Brønkarse
  • Toppen af spæde rødbeder, eller Bulls Blood
  • Skovsyre, både grøn og rød
  • Det inderste og helt lysegrønne af en frissesalat
  • Spiselige blomster, fås tit som blandede i en lille bakke
  • Det helt lysegrønne i toppen på en fenekel, det man tit smidde væk

Variation er nøglen her, og jo flere forskellige man kan blande sammen jo bedre. Når du har lavet din krydderurtesalat, dræner du dine syltede radiser og gulerødder og vender dem i.

Det er en perfekt topping til stegt fisk.

God fornøjelse.

Basilikum i min vindueskarm
Basilikum i min vindueskarm
Udgivet i

Syltede chili og pikante tomater

syltede chili og pikante tomater

Jeg har både syltede chilier og tomater mange gange. I min bog På glas og flasker, er der opskrifter på begge dele. Men i dag skal vi sylte dem sammen.

Jeg vil ikke bruge de stærkeste chilier man kan finde, da det mange gange kan blive lidt af en manddomsprøve at komme igennem. Ideen med at blande chili og tomater, er er at sylte tomaterne pikante. Det går godt sammen med hjemmelavede burgers, eller en pandestegt hvid fisk.

Chili, tomater og basilikum
Chili, tomater og basilikum

Syltede chili og pikante tomater

  • 10 stk røde chili, gerne cayenne eller noget i den styrke.
  • 400 g små økologiske små røde tomater
  • 1 håndfuld basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 1 teske gule sennepsfrø
  • 6 dl økologisk farveløst lagereddike
  • 4 dl vand
  • 3 dl sukker

Start med at vaske chilierne, tomaterne og basilikumbladene. Tomaterne halveres. Chilierne halveres og kernerne inden i fjernes. Pil basilikumbladene af kvistene. Pil 3 fed hvidløg.

Det hele hældes på et klargjort glas.

En lage koges op af resten og hældes varmt på glasset. Luk glasset med det samme og stil det på køl. De er klar efter en lille uge. Og kan efter første åbning holde sig i omkring en måned.

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede og bagte rødbeder

Syltrede og bagte rødbeder

Markedet er fyldt med friske, økologiske rødbeder og det er nu du skal sylte dem, uanset om det er heleåret du spiser dem, eller kun til jul.

Hele ideen bag at sylte er at gemme det der er godt lige nu, til senere. Derfor kan vi sagtens sylte rødbeder til jul i denne tid. Hvis din køkkenhygiejne er i orden, vil de holde sig fint.

Jeg saltbager mine først. På den måde trækker de salt til sig og forstærker deres smag, og de dehydrerer lidt i ovnen. Det giver en god koncentreret smag af rødbede.

Bagte rødbeder
Bagte rødbeder. Hvis du bager dem lidt inden du sylter dem, så koncentrerer du smagen af dem.

Bagte og Syltede Rødbeder

  • 1/2 kg friske økologiske rødbeder
  • 100 g groft salt
  • 1/2 liter økologisk farveløst eddike
  • 1/2 liter vand
  • 1/2 kg sukker
  • 2-4 laurbærblade
  • 1 spsk krydderier efter eget valg (sennepskorn, peberkorn, koriander, kardemomme, kanel stang, nelliker, chilli osv.

Tag et ildfast fad frem og drys et lag salt ud i bunden af det.

Vaske rødbederne godt. De skal være helt fri for jord. Hvis du sylter de runde rødbeder skærer du toppen af dem og stiller dem på skærefladen i saltet. Bruger du lange rødbeder, så kan du skære langs siden på dem, så de stadig kan stå på saltet.

Bag rødbederne på ca. 150 grader i 1 1/2 time.

Herefter tager du rødbederne ud. Nu burde de være bagte let, uden at være smattede. Når de har kølet lidt af, gnupper du skrællen af dem. Brug eventuelt en lille kniv og pil dem, som du ville pille en kartoffel. Brug eventuelt plastik handsker, da de både bestykker mod varmen og røde fingre.

Skær herefter rødbederne ud. Jeg synes best om dem, når de er som små terninger på omkring 2-5 cm. Men du kan også skive dem, dog skal skiverne ikke være for tynde.

Læg de skårede rødbeder ned i et klargjort glas. Glasset skal være rengjort, og desinficeret enten med et konserveringsmiddel.

På glas og flasker
Min bog, “På glas og flasker”

Herefter koges en lage op af resten af ingredienserne. De krydderier du bruger skal være bestem af hvad du best synes om, årstid og hvad de skal bruges til. Du kan købe færdige blandinger. Du kan bruge din egen specielle husets blanding som er nedarves fra oldemor, eller du kan fra tid til anden sammensætte det du lige har ved hånden. Mit tip er at jo koldere det er, og jo tættere på jul det er, jo flere varme krydderier. Kanel, kardemomme, koriander og alle de andre sager som de 3 vise mænd gav Jesus i gave på hans fødselsdag. Ellers holder du dig til sennepsfrø, laurbærblade og peberkorn.

Hæld den kogende lage brandvarm ned i glasset til rødbederne og luk det med det samme. Rødbederne skal være dækket af lage.

Rødbederne behøver ikke at stå på køl inden de åbnes første gang. Herefter skal de på køl og holder sig i et par måneder efter, hvis de hele tiden fortsat er dækket af lage.

God fornøjelse og del gerne min opskrift med dine venner, der burde sylte flere rødbeder end de gør i forvejen.

Udgivet i

Brombærsyltetøj på 15 minutter

Brombær syltetøj

Fra mit vindue kan jeg ane et hus, omkring det hus er der en have, og i den have er der en brombærbusk der leverer et enormt afkast brombær hver år.

Det sker at afkastet er så stort, at vi ender med at få en bakke med hjem, når ungerne hentes efter en legeaftale. Nu skal der laves brombærsyltetøj.

Brombær
Brombær

Brombærsyltetøj med ingefær

  • 1 kg friske brombær fra naboens have
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang eller 1-2 tsk vanilla pulver (det sorte)
  • 3 tsk ingefær pulver
  • 500 g syltesukker

Da der her er tale om ægte økologisk, er vask af bær en smagssag. Jeg gør det ikke. Hvis du synes dine hjemmedyrkede bær er lidt porøse kan du komme til at vaske smag ud af dem så det skal du også tage højde for.

Sorter bærrene, kviste, den grønne tut på brombærret og alt andet som ikke er brombær skal sorteres fra. Hvis der er bær der er lidt smattet gør det ikke spor, men de må ikke være på vej til at rådne.

Hæld dem i en gryde med vand, kornene fra vaniljestangen, den tomme stang eller vaniliesukker, samt ingefærpulver. Og kog det langsomt op. Sætter du fuld blus på gryden, kan det brænde på i bunden, inden saften koger ud af bærrene.

Når saften fra bærrene er begyndt at trække ud sætter du fuldt blus på gryden. Det kan godt virke lidt tyndt, men det er helt som det skal være.

Tilsæt syltesukker og lad det koge op. Når det koger skal det koge i ca. 2 minutter, hvorefter du tager det af varmen. Nu er din brombærsyltetøj næsten færdig!

Vend det rundt og hælder det direkte på klargjorte glas. Det sikre en god holdbarhed. Når du har fyldt glasset, og lukket låget godt til, Så vend det på hovedet og hold det sådan i 10 sekunder. Det sikre at indersiden af låget også er blevet varmebehandlet. Brug eventuelt et viskestykke til at holde glasset med hvis du synes det er for varmt.

En note om syltesukker

Syltesukker er den lette måde. I syltesukker er der alt hvad der skal til for at omdanne kogte bær og frugter til syltetøj. Man skal bare være super varsom med at doserer. Følger man anvisningen på pakken bliver det meget fast gelé, og alt for sødt.

Jeg anbefaler min opskrift, som er 2 del bær til maks 1 del syltesukker. 1 til 1 bliver for meget, for sødt og for fat i konsistens.

God fornøjelse

På glas og flasker
Min bog, på glas og flasker
Udgivet i

Syltede agurker, på 5 måder

Syltede agurker

Syltede agurker er en fast del af sortimentet af syltede sager i de fleste køleskab. Jeg har også et klart indtryk af at det et en af de første opskrifter køberne af min bog “På glas og flasker går igang med.

Hjemme hos mig kan vi sagtens lave flere versioner af dem på samme tid. Når man først har gang i lage og skyldning af glas, så kan man med lethed lave et par forskellige versioner i samme arbejdsgang. Opskrifterne her ligger også helt naturligt op til at børnene kan hjælpe til. Neden for giver jeg et par forslag, som let kan ændres til hvad du lige har hjemme i skabet.

Du kan læse mere om min bog “På glas og flasker” her. Den kan købes hos mit forlag, eller alle steder hvor du normalt køber dine bøger. Den kan også lånes på biblioteket.

Agurker til syltede agurker
Først skal agurkerne trække med groft flagesalt

Syltede agurker som vi kender den fra supermarkedet

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 1 teske gule sennepskorn
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Start med at vaske din agurk og skære den i tynde skiver. Du kan gøre det med køkkenets skarpeste kniv, eller en mandolin. Tænk lidt på hvordan du ønsker slutproduktet skal være.

Hæld herefter agurkeskiverne i et dørslag og vend det rundt med salt. Lad herefter agurkerne stå og trække i omkring en time. Stil eventuelt dørslaget i vasken, der er mere vand der løber fra end man regner med.

Saltet trækker væske ud af agurkerne ved at spænde cellerne i grøntsagen. Det gør sammentidigt også agurken istand til at trække smag til sig.

Imens agurkerne står og trækker med salten, koges en lage af resten af ingredienserne.

Klargør dit glas. Vask det af og desinficer det. Det er vigtigt at dit glas lukker tæt og har en intakt gummiring.

Herefter skyller du agurkerne fri for salt. De ender naturligt nok med at smage lidt af salt. Pak dem herefter ned i dit klargjorte glas. Med “pak”, mener jeg at du godt må trykke det lidt forsigtigt sammen, så der kan være flest mulige agurkeskiver i glasset.

Nu hældes lagen på glasset. Den må godt være rygende varm. Hældes den på lige under kogepunktet hvor efter glasset lukkes til, hjælper det med at få dine agurker til at holde sig længe. Du kan på denne måde helt undgå at det skal stå på køl til før du åbner den første gang. Af samme grund er det vigtigt at dit glas slutter helt tæt, så undertrykket ikke udlignes.

Nu stiller du dit glas i skabet, på hylden, eller i køleskabet. Hvis glasset har været disinficeret med kogende vand, vodka eller konserveringsmiddel, og lagen var hældt på kogende, og du efterfølgende ikke har haft fingrene i glasset, kan det holde sig længe også uden det står på køl.

Efter første åbning af glasset, skal det stå på køl og agurkerne skal hele tiden være dækket af lage. Det kan fortsat holde sig i en måned eller 2, men vores er typisk spist op efter en uge.

Syltede agurker med stjerneanis og peber

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 4 sorte peberkorn
  • 10 tørrede korianderfrø
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over.

Syltede agurker med dild, evt krondild og enebær

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 enebær, knuste
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 2 dildkviste, gerne krondild

Sammensætningen af enebær og agurk kender vi fra gin & tonic hvor man i visse opskrifter tilsætter agurk. På samme måde lader vi os inspirere af denne sammensætning, blot med omvendt fortegn.

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Det skal dog siges at enebær giver en meget gennemtrængende smag, hvis det får lov til at trække i langt tid. Man kan eventuelt koge enebær med i lagen i et par minutter, herefter sigtes de fra hvorefter resten af lages laves færdig,

Syltede agurker med estragon og sennepskorn

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 1-2 kviste frisk estragon
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Har du eventuelt en hjemmelavet kryddereddike, kan du bruge den her, hvis du ikke har friske krydderurter. Brug den i stedet for eddiken i opskriften.

Syltede agurker med smag af røg

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g røget flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Da jeg var i Bella Centeret og promoverer min syltebog På glas og flasker, til bogforum ’18, havde jeg blandt andet denne med som smagsprøve. Det er simpelthen genialt. Når agurkerne blot har trukket med det røget salt, og derefter skyllet, har de fået lige netop den mængde røgsmag det kræver så de er delikate uden at smage af spejderlejer.

Brug samme fremgangsmetode som ovenover.

Til slut

Hvis du er nået så langt ned i teksten, så tak fordi du læser med! Del gerne mit indlæg med dine venner!

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede hyldeblomst citroner

Syltede hyldeblomst citroner

Når det er sæson for hyldeblomster, er det ikke kun saft vi skal lave. Vi er nemlig igang med forarbejdet til flere lækre sager uden vi måske lige er opmærksom på det.

Denne opskrift stammer fra min bog: På glas og flasker.

Læs mere om min syltebog “På glas og flasker” her:
Mere info om min bog her
Køb og læs mere om mine bøger hos Muusmann Forlag
Køb den hos Arnold Busck
Køb den hos Bog & Ide

Først i bogen finder du nemlig opskriften på sukker citroner. Det er en super god og kreativ måde at genbruge de økologiske citroner du brugte til hyldeblomstsaften. De er dyre nok i forvejen, så hvis de kan genbruges er det lækkert.

Få opskriften på hyldeblomst ekstrakt her: Hyldeblomst saft / ekstrakt

Sukker citroner

  • Økologiske citroner i skiver, gerne dem du har taget op fra hyldeblomst ekstrakten når de har trukket færdigt.
  • Hvidt sukker

I et rent glas ligger du skiftevis citronskiverne og hvidt sukker. Lidt som når du laver en lasagne, lag på lag. Slut til sidst af med at dække citronerne helt med sukker.

Det er svært at sætte mål på denne opskrift, for hele ideen er at man bruger de overskydende citroner. Altså vi bruger det vi ikke ellers vil bruge, og skal ikke sætte flere citroner til livs.

Efter en uge eller to, vil det meste af sukkeret være opløst til en sirup. Der vil være sukker på bunden af glasset, og det er helt ok. Hvis citronerne lige pludselig ikke er dækket af sukker mere tilføjer du blot lidt mere.

Når koncentrationen af sukker er så høj, så er holdbarheden utrolig lang. På køl, uden konserveringsmidler kan det holde sig i 1-2 år uden problemer.

Citronerne er gode til kagepynt, eksempelvis citronmåne og cupcakes. De kan bruges der hvor man ville bruge en skive citron i en kop te hvis den også må være sød, eller for eksempel i en couscous salat, som et sur/sød element.

Som en bonus er den sirup der kommer ud af denne syltning et produkt i sig selv, og kan igen anvendes til et hav af kreative projekter. Sidst brugte jeg den til at frembringe nogle ret lækre cocktails af.

Udgivet i

Syltede cherry tomater, søde og fulde af smag

Syltede tomater

I min bog På glas og flasker sylter jeg søde grønne tomater med vanilje. Det er en klassiker, som jeg selv elsker på alt fra salater og til det kolde bord.

Jeg tænkte at da min vindueskarm er ved at gro til med friske krydderurter, der bare venter på et godt sylteprojekt, vil jeg fokuserer på det.

Da jeg var i supermarkedet fandt jeg nemlig en omgang lækre søde og helt friske cherry tomater, og så var det lige til højrebenet. Her kommer så en tidlig sommer syltning af røde cherry tomater.

De grønne venter vi med. Det er nemlig dem fra haven der ikke når at blive røde vi skal bruge, og det er for tidligt at tænke på nu. Også selvom solen har været nærig med sig.

Tallerkensmækker i min vindueskarm
Tallerkensmækker i min vindueskarm

Syltede cherry tomater

  • 500 g økologiske cherry tomater, springfyldte af smag
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld friske krydderurter fra haven eller vindueskarmen
  • 1,5 dl økologiske lager eddike
  • 1,5 dl vand
  • 300 g økologiske lyst rørsukker

Start med at vaske tomaterne. Herefter skal skinnet prikkes med en urtekniv. Det gør at skinnet allerede er bristet og de sylter hurtigt.

Herefter fordeler du tomater, hvidløg og krydderurter i et klargjort glas.

Kog en syltelage op af eddike, vand og sukker og hæld det straks over tomaterne når det koger og alt sukkeret er opløst. Herefter lukker du straks glasset og vender det på hovedet i 10 sekunder. Det sikre at den varme lage har skoldet glasset på indersiden af låger og også at glasset er tæt, når det er varmt.

Stil glasset på køl, og lad det stå og sylte i omkring en uge.

Det kan holde sig i langt tid, så længe tomaterne er dækket af lage, og man ikke stikker fingre i glasset. Nogle tomater vil naturligt poppe op over overfladen af væsken, det er ok.

God fornøjelse

Basilikum i mit vindue
Basilikum i mit vindue

Udgivet i

Blåbær citron mousse på mandelbund (Glutenfri)

Blåbær citron på mandelbund

Det er forår og tid til noget friskt og lækkert. Denne opskrift er delt i to, da det er en syltetøj, som så senere skal bruges i en mousse.

Når jeg laver mousser, så bruger jeg en syltetøj jeg selv laver. Jeg køber det ikke færdigt, da det altid vil være for sødt, og derfor ikke kan bruges i en mousse, uden at den bliver for sød. Dernæst kan en færdigkøbt syltetøj, ikke tilbyde den friskhed, som friskpresset citronsaft kan, da det skal være pastoriseret, konserveret, koncentrationifisseret, og så er den syltetøj man køber i supermarkedet typisk produceret så billigt som muligt, da den ikke må koste noget at fremstille.

Blåbær og citron syltetøj

  • 1-2 økologiske citroner (2 små eller 1 stor)
  • 500 g blåbær
  • 125 g syltesukker (Hvis du ikke skal bruge det til mousse).

Start med at vaske citronerne, herefter skal du bruge skallen, kødet og saften. Riv skallen af med et fint, skarpt rivejern ned i en skål. Pas på med at få det hvide med, det smager nemlig bittert på den dårlige måde. Herefter skærer du med en skarp kniv, toppen og bunden af citronerne. Stil citronerne op på en af skærefladerne, og skær skrællen af citronen. Herved blotter du kødet og du kan nu med lethed skærer citronfileterne ud, uden at få det hvide med. Nu har du en slatten citronrast tilbage, den knuger du i hånden og presser saften ud. Eventuelle kerner, sorteres fra. Nu har du brugt at det der er godt på en citron.

Blåbærene vaskes og hældes i en passende gryde (Frosne blåbær kan også bruges). Tænd på lidt over middel varme og få dem op at koge. Hvis blåbærrene smider meget væske fra sig, koges blåbærsaften en smule ind i yderliger et par minutter. Når de har kogt, tilsættes citronskal, fileter og saften. Kog fortsat det hele lidt mere ind, i et par minutter, og træk det herefter af varmen.

Hvis du skal bruge det som en stand alone syltetøj og ikke vil bruge den videre til mousse opskriften rører du sukkeret i, under den sidste indkogning. Det konserverer din syltetøj og gør den sød, så du kan bruge den som almindelig syltetøj.

Mandelbund til moussen

  • 150 g mandler med hinde
  • 200 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker, eller kornene fra en vaniljestang
  • 1 dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
  • 4 æg

Blend mandlerne groft.

Alle ingredienserne blandes og piskes sammen til en homogen masse.

En springform på ca. 24 cm sprøjtes godt med sprayfedt eller smør formen med smør.

Hæld dejen i formen og bag bunden ved 170 °C i 1 time, eller til den er lysebrun og gennembagt.

Lad bunden afkøle på bordet, og sæt den så i fryseren til den er frosset igennem. Bunden skal blive i formen. Frysningen gør den sej i konsistensen og vil gøre den færdige kage endnu bedre.

Mandelbunden er lånt fra min kagebog: Eventyrlige kager. Den er fyldt med lette opskrifter der både er lige til at gå til og som vil impornere dine gæster.

Eventyrlige Kager:
Mere info her Muusmann Forlag
Køb den også hos Arnold Busck eller Bog & Ide

Blåbær citron mousse

  • 6 bl husblas
  • 6 æggeblommer
  • 150 g flormelis
  • 4 dl piskefløde

Start med at sætte husblassen i blød i rigligt koldt vand.

Æggeblommer og flormelis piskes herefter til helt luftigt æggesnaps.

Fløden pisken til en let og luftig flødeskum og blandes med æggesnapsen.

Hvis blåbær citron syltetøjen lige er lavet smeltes den udblødte husblas nu i den. Det gør hele processen skudsikker og du vil med lethed kunne vende det hele rundt, uden problemer. Den ideelle temperatur for syltetøjen er lige over 40 grader. Det er nemlig her hvor husblas med sikkerhed er smeltet, og klar til brug. Hvis du har lavet syltetøjen på forhånd eller den er nået at blive kold, så kan den varmes op til 40-50 grader igen uden problemer.

Nu vender du syltetøjen med husblas i, ned i fløde og æggeblandingen stille og roligt, men sikkert. Brug en dejskraber. Varmen og det syrlige fra citronerne, sikre at husblassen ikke kan sætte sig, før den er blevet kold, og rørt ud.

Når moussen er rørt helt homogen, tages mandelbunden ud fra frost. Hæld moussen ned i formen og sæt den på køl.

Moussen har sat sig efter ca. 6 timer på køl, eller lidt før hvis dit køleskab er meget koldt.

Pynt kagen med friske bær, revet citronskal og eventuelt chokoladespåner eller hvad du har lyst til. Jeg plejer at pynte mine kager, med det som jeg er sikker på mine gæster vil elske.

Godt forår!

Udgivet i

Du skal sylte med dine børn

Jeg spurgte ud på nettet her for et par dage siden, om der var nogle af mine læsere af min bog: På glas og flasker, der havde spørgsmål? Lidt tips og tricks eller måske var der en opskrift, som drillede.

En følger skrev en kommentar og søgte opskrifter i bogen, der var gode og lave sammen med børnene. Og ikke kun lave sammen, men også noget de vil kunne spise efterfølgende.

Man skal selvfølgelig altid tage udgangspunkt i hvad børnene i forvejen spiser. Det er altid min fremgangsmetode, når jeg skal introducere noget nyt. Det med at sætte noget på bordet, som er græseoverskridende, fungerer bare ikke. Og så er det også utroligt vigtigt at give børnene en successoplevilse i køkkenet, det giver dem nemlig lysten til igen og igen at være med.
Denne opskrift her, kan børn i alle aldre være med til at lave, spise og servere. Lige bort set fra den varme del, med kogende sukkerlage og så videre, som specielt de mindre børn ikke bør lege med.

Henkogte pærer er både sjovt at lave, og er noget børnene kender i forvejen

Har man nogen sinde åbnet en dåse frugt derhjemme og serveret den, så har man spist henkogt frugt. Det vil sige mere eller mindre os alle sammen.
Når man laver det selv, styrer man helt selv hvad der skal i, og selve processen har jeg altid synes var sjov. Selve blandingen af sukkerlagen, behøves ikke at være super nøjagtig, så har man små børn, der er med i køkkenet, vil børnemål også ende med et godt resultat.
I bogen er opskriften gjort simpel. Det er den, fordi jeg påtænkte, at man her skulle lære teknikken. Har man gjort det før, kan man med lethed tilsætte andre ting og sager. Der er stort set ingen regler. Bare du er tilbageholdene med krydderier, da de jo trækker i langt tid, og holder dig fra bananer.

Pære, ananas, blommer, figner, ferskner og alle andre stenfrugter. Og selvfølgelig alle bær fra haven.

Figner, lakridsrod, limeblad

Henkogte pærer

  • 5 friske, sprøde og ikke bløde økologiske conference-pærer, eller en anden sammensætning af frugt som du finder på, lige har i frugtfadet, eller som børnene elsker
  • 1 vaniljestang
  • 700 g sukker
  • 7 dl vand
  • 2 stjerneanis eller fx en lakridsrod, eller undlad hvis det ikke er børnevenligt
  • 1 l af den bedste vaniljeis du kan købe dig til eller lave selv

Start med at vaske og skrælle din frugt. Hold frugterne i forholdsvist store stykker. En pære er hel, men skrællet og kerne huset er evt. taget ud. En fersken eller figen er halveret. Bær tilsættes hele. Alle stenfrugter skal have fjernet stenen.
Denne opskrift bliver ikke nødvendigvis bedre af at man blandet mest muligt. Simpelt er helt sikkert et solidt valg i denne opskrift.
Frugten ligges ned i rengjorte henkogningsglas. Sammen med de udskrabede vaniljekorn og den tomme vaniljestang.

Er man usikker på hvad et sådan glas er, så kig på billederne i denne opskrift. Det SKAL være de her glas, ellers kan de springe inde i din ovn. Et henkogningsglas med patentlukning, der har en intakt gummiring, sikre at den varme luft og trykket kan slippe ud af glasset, selv når det er lukket til. Når glasset så køler af efterfølgende, trækker luften sig sammen inde i glasset og danner et undertryk. Det er denne finte, der konserverer frugten inde i glasset og sikre at det kan holde sig i 2 år, på bordet uden køl.

Alt udtagen den varme del, kan børn i alle aldre være med til at lave og ikke mindst at spise og servere.

Sæt en dyb bradepande i ovnen fyldt med vand og tænd ovnen på 150 grader. Når den er næsten varmet helt op, koges en sukkerlage op af vand og sukker og eventuelt krydderier. Når lagen koger, hældes den på glasset med frugterne og glasset lukkes herefter. Der skal hældes lage op, så der lige er 2 fingre i toppen som er fri. Glasset kan nu, med et viskestykke sættes i ovnen i bradepanden, så det står i vandet.
Nu skal glasset henkoge til det bobler inden i glasset. Når det begynde at boble, slukkes ovnen og glasset køler nu af i ovnen med lågen lukket. Du kan med fordel doble opskriften op, og lave flere glas på samme tid.

Når det er kølet af, eventuelt næste dag, er frugten inde i glasset ikke blot tilberedt, men også konserveret. Det kan nu holde sig i viktorialrummet i 2 år. Sæt en mærkat på det, med en mindst holdbar til også. Og gem det til i skal hygge en aften. Server frugten, og lidt af lagen med vaniljeis og lad børnene tage æren for det.

Det er klar til at spise lige så snart det er kølet af, og kan holde sig i 2 år.


Udgivet i

Hindbærsyltede rødløg

Rødløg er hyper populært for tiden. Selv MCD kører med det i deres kampagneburgers.

Danskerne elsker syltede rødløg ser det ud til.

Man kan jo lige teste på google, hvad der bliver søgt mest efter, og det er vist klart at danskerne elsker syltede rødløg. Det er ihvertfald den sætning der bliver søgt mest efter. Og hvis man ikke kendte dette lille google trick, så kan man jo bare se det store 2 x 5 meter banner der hænger uden foran MCD i Helsingør med syltede rødløg i deres burgers. Det er alle mands eje.

I min syltebog På glas og flasker der udkom september 2018, har jeg et rigtig godt bud på en rødløgs opskrift, inspireret af mellemøsten men som stadig passer perfekt til det danske frokostbord.

For at imødekomme de mange der stadig søger ny inspiration til at sylte rødløg, kommer her et twist, som er lidt af en genistreg. Inspirationen er taget fra en af de andre opskrifter i samme bog, som er en opskrift på hindbæreddike.

Hvis du græder og tårene triller, mens du laver denne opskrift, så er du på rette vej. For ingen gider spise løg der som udgangspunkt, ikke er springfyldt af saft og smag.

Hindbærsyltede rødløg

  • 250 g rødløg
  • 90 g hindbær (friske)
  • 1 tsk 5 peberblanding
  • 2 dl økologisk lagereddike uden farve
  • 2 dl økologisk rørsukker

Start med at pille rødløgene, herefter halverer du dem og deler dem yderligere i mindre både. Du skal ramme den størrelse du påtænker du vil spise dem i. Det med at yderligere at skulle skære dem ud efter de er syltet holder ikke. De skal kunne sættes på bordet og spises direkte på bordet. Herefter ligger du løgene op i en skål og overhælder dem med kogerne vand. Lad dem trække i vandet i et par minutter og sigt vandet fra. Dette trækker den umiddelbare stærke løgsmag ud.

Vask dine hindbær, og dryp dem af for vand. Til denne opskrift bruger jeg friske hindbær, det gør jeg da frosne skal gennemkoges i minimum 2 minutter før brug, og det kan man ikke garanterer i denne opskrift.

Fordel løg, hindbær og peberkorn i et sylteglas på 0,5 l. Herefter koges en lage op af eddike og sukker og hældes kogende på glasset. Herefter lukkes glasset til med det samme og sættes på køl. Det er klar til at blive spist efter et par dage og kan fint holde sig i et par måneder.

Vi spiser det til stort set alt på frokostbordet, som en overraskelse i en blandet salat eller som topping I en god vegetariske burger.

Se en kort video om hvordan du hurtigt kommer i hus med at lave syltede rødløg.
Udgivet i

Henkogte figner og brombær med portvin

figner

Det er let at henkoge figner. Prøv min version med brombær og portvin. Det er en dessert i sig selv. 

Henkogte figner og brombær med portvin

  • 1 henkogningsglas
  • 8 figner
  • 2 små bakker brombær
  • 1 vaniljestang
  • 3 dl sukker
  • 3 dl vand
  • 2 dl portvin

Start med at vaske dine figner og brombær. Halvere fignerne og lig dem i glasset sammen med brombærrene. Tilsæt kornene fra en vaniljestang sammen med den tomme stang.  

Kog en lage af sukker og vand. Når det koger tages det fra varmen og portvin tilsættes. Hæld lagen i glasset og fyld op så det dækker frugten, mens lagen er varm. Luk glasset og stil det i en bakke med vand i en forvarmet ovn. Vandet i bakken skal være varmt ved henkogningen begyndelse.

Henkog det i 30 minutter på 150 grader. Når tiden er gået slukkes ovnen og glasset køler af i ovnen med lukket låge. 

Når det er blevet koldt er det tilberedt og konserveret. 

Når du skal nyde dine figner, åbnes glasset. Frugt og lage anrettes i en dyb tallerken. Server en kugle vaniljeis til. Lunes frugten op først, bliver det kun bedre.

Glasset kan fint holde sig i et år og behøver ikke at stå på køl, efter åbning holder det sig i omkring en uge.