Udgivet i

Rabarber og hindbær marmelade

Rabarber og jordbær syltetøj fra bogen På glas og flasker

Jeg var nede for at handle i dag og faldt over en bunke rabarber, som var i datokøleren.

Her kommer jeg med en god og hurtig marmeladeopskrift med rabarber fra min bog På glas og flasker. I min bog er opskriften med rabarber og jordbær, men da jeg har handlet i datokøleren i dag, bruger jeg hvad der var, og ændrer på opskriften. Så længe jeg holder mig til samme mængde frugt, går det fint.

Jeg fortæller også, hvordan datokølerens systen fungerer med hensyn til, hvornår frugt og grønt kommer på tilbud.

Som en note til opskriften skal det siges, at den samlede mængde frugt skal være 800 g. Du kan blande dem, som du vil, så hvis du handler som mig i datokøleren en dag, så slå dig løs og vælg det du lige bliver inspireret til.

Rabarber og hindbær marmelade

  • 800 g klargjort frugt
  • 1 teske vanilje, kanel eller kardemomme
  • 6 kefir lime blade
  • 2,5 dl vand
  • 400 g syltesukker

Start med at skylle alt din frugt og skær den ud. Rabarberne skal være 1-2 cm. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem. Opskriften er skrevet ud fra, at du har 800 g samlet ordnet frugt. Har du et andet mål, så juster de andre mål tilsvarende.

Tilsæt krydderier, de kan sagtens være en blanding, og du kan fint benytte lidt ekstra af de varme krydderier, hvis du laver denne marmelade i de kolde måneder.

Tilsæt vand og lad det koge op. Hvis det koger tørt før det begynder at koge ud, så tilsæt en lille smule mere vand.

Når din frugt er kogt helt ud, tilsætter du syltesukker og lader det koge op igen. Kog det yderligere 3 minutter og tag din marmelade af varmen.

Mens din marmelade er brand varm, hældes den på klargjorte glas, og de lukkes med det samme. Sørg for, at der er et så lille mellemrum af luft i toppen af glasset, det øger holdbarheden.

Nu er din marmelade færdig og konserveret. Den kan fint holde sig i 2 år, uden at skulle på køl. Når du åbner den første gang, skal den efterfølgende på køl og kan derefter holde sig i omkring 2 måneder, sikkert mere.

God fornøjelse.

Udgivet i

Rabarber butterdejstærte med vanilleis

Rabarber butterdejs tærte med vaniljeis

Denne tærte er super lækker og hurtig at lave. Jeg har brugt rabarber, men du kan sagtens bruge andre frugter og bær.

Den kan spises kold, men den tager flest kegler, hvis den er lun. Og du kan sagtens bage den før gæsterne kommer og lune den i et par minutter inden servering.

Først skal du bage rabarberne og så samler du og bager tærten.

Bagte rabarber

  • 1 bundt danske rabarber
  • 1/2 teske vaniljesukker
  • 1 teske kardemomme
  • 1 stor spsk brun farin
  • 10 cl portvin

Start med at skære top og bund af rabarberne og vask dem godt. Herefter deler du dem i 2-3 stykker og yderligere skære dem i mindre stave.

I et mindre ildfast fad, vender du rabarberne med vaniljesukker, kardemomme, brunfarin og portvin. Vælg et lille fad der får dine rabarber til at ligge i lag. Når de begynder at smide saft under bagningen vil de nemlig på den måde ligge og baserer i deres egen væske. Vælger du et for stort fad, eller en bageplade, så vil væsken lynhurtigt fordampe. Senere skal vi nemlig bruge saften til anretningen.

Bag rabarberne på 200 C, i omkring 20 minutter.

Rabarber tærte
Rabarber tærte

Rabarber butterdejs tærte

  • Butterdej, eventuelt frossent i plader.
  • 1 æggeblomme
  • Haglsukker til drys
  • Bagte rabarber fra opskriften oven over

Til at lave de her tærter skal du bruge 2 metal udstikkere der har forskellig størrelse. Den store ring skal have en diameter på 9 cm, og den lille skal have en diameter på 6 cm. Du kan også bruge to glas eller lign.

Hver tærte skal bruge 2 stykker butterdej, der er stukket ud med den store ring. Det ene stykke skal yderligere stikkes ud i midten med den lille ring, så du laver en lille krans.

Butterdejsstykket der ikke yderligere er stykket ud i midten er bund stykket. Stik det et par gange med en gaffel. Herefter pensler du med æggeblomme. Lig herefter kranssen oven på og pensel den med æggeblomme.

Ved at stikke butterdej med en gaffel, gør du, at det ikke hæver lige så meget som det ellers ville. Kanten må godt hæve godt op, så det andet butterdejs stykke stikker vi ikke med en gaffel.

Rabarber tærte, før og efter
Rabarber tærte, før og efter

Nu ligger du de bagte rabarberstave rundt i midten af tærten. Lad ikke rabarberne overdække kanten, da den så ikke vil hæve så godt op. Lig rabarberne i ét lag.

Herefter drysser du med haglsukker.

Bag tærterne ved 200 C i 13 minutter. Eller til de er lysebrune og er sprøde. Servér med vaniljeis.

Alle butterdejs rasterne kan du slå sammen og rulle ud. De bliver de til sticks med revet ost, eller noget andet kreativt.

God fornøjelse

Butterdejs sticks med vesterhavsost
Butterdejs sticks med vesterhavsost
Udgivet i

Brombærsyltetøj på 15 minutter

Brombær syltetøj

Fra mit vindue kan jeg ane et hus, omkring det hus er der en have, og i den have er der en brombærbusk der leverer et enormt afkast brombær hver år.

Det sker at afkastet er så stort, at vi ender med at få en bakke med hjem, når ungerne hentes efter en legeaftale. Nu skal der laves brombærsyltetøj.

Brombær
Brombær

Brombærsyltetøj med ingefær

  • 1 kg friske brombær fra naboens have
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang eller 1-2 tsk vanilla pulver (det sorte)
  • 3 tsk ingefær pulver
  • 500 g syltesukker

Da der her er tale om ægte økologisk, er vask af bær en smagssag. Jeg gør det ikke. Hvis du synes dine hjemmedyrkede bær er lidt porøse kan du komme til at vaske smag ud af dem så det skal du også tage højde for.

Sorter bærrene, kviste, den grønne tut på brombærret og alt andet som ikke er brombær skal sorteres fra. Hvis der er bær der er lidt smattet gør det ikke spor, men de må ikke være på vej til at rådne.

Hæld dem i en gryde med vand, kornene fra vaniljestangen, den tomme stang eller vaniliesukker, samt ingefærpulver. Og kog det langsomt op. Sætter du fuld blus på gryden, kan det brænde på i bunden, inden saften koger ud af bærrene.

Når saften fra bærrene er begyndt at trække ud sætter du fuldt blus på gryden. Det kan godt virke lidt tyndt, men det er helt som det skal være.

Tilsæt syltesukker og lad det koge op. Når det koger skal det koge i ca. 2 minutter, hvorefter du tager det af varmen. Nu er din brombærsyltetøj næsten færdig!

Vend det rundt og hælder det direkte på klargjorte glas. Det sikre en god holdbarhed. Når du har fyldt glasset, og lukket låget godt til, Så vend det på hovedet og hold det sådan i 10 sekunder. Det sikre at indersiden af låget også er blevet varmebehandlet. Brug eventuelt et viskestykke til at holde glasset med hvis du synes det er for varmt.

En note om syltesukker

Syltesukker er den lette måde. I syltesukker er der alt hvad der skal til for at omdanne kogte bær og frugter til syltetøj. Man skal bare være super varsom med at doserer. Følger man anvisningen på pakken bliver det meget fast gelé, og alt for sødt.

Jeg anbefaler min opskrift, som er 2 del bær til maks 1 del syltesukker. 1 til 1 bliver for meget, for sødt og for fat i konsistens.

God fornøjelse

På glas og flasker
Min bog, på glas og flasker