Udgivet i

Rabarber og hindbær marmelade

Rabarber og jordbær syltetøj fra bogen På glas og flasker

Jeg var nede for at handle i dag og faldt over en bunke rabarber, som var i datokøleren.

Her kommer jeg med en god og hurtig marmeladeopskrift med rabarber fra min bog På glas og flasker. I min bog er opskriften med rabarber og jordbær, men da jeg har handlet i datokøleren i dag, bruger jeg hvad der var, og ændrer på opskriften. Så længe jeg holder mig til samme mængde frugt, går det fint.

Jeg fortæller også, hvordan datokølerens systen fungerer med hensyn til, hvornår frugt og grønt kommer på tilbud.

Som en note til opskriften skal det siges, at den samlede mængde frugt skal være 800 g. Du kan blande dem, som du vil, så hvis du handler som mig i datokøleren en dag, så slå dig løs og vælg det du lige bliver inspireret til.

Rabarber og hindbær marmelade

  • 800 g klargjort frugt
  • 1 teske vanilje, kanel eller kardemomme
  • 6 kefir lime blade
  • 2,5 dl vand
  • 400 g syltesukker

Start med at skylle alt din frugt og skær den ud. Rabarberne skal være 1-2 cm. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem. Opskriften er skrevet ud fra, at du har 800 g samlet ordnet frugt. Har du et andet mål, så juster de andre mål tilsvarende.

Tilsæt krydderier, de kan sagtens være en blanding, og du kan fint benytte lidt ekstra af de varme krydderier, hvis du laver denne marmelade i de kolde måneder.

Tilsæt vand og lad det koge op. Hvis det koger tørt før det begynder at koge ud, så tilsæt en lille smule mere vand.

Når din frugt er kogt helt ud, tilsætter du syltesukker og lader det koge op igen. Kog det yderligere 3 minutter og tag din marmelade af varmen.

Mens din marmelade er brand varm, hældes den på klargjorte glas, og de lukkes med det samme. Sørg for, at der er et så lille mellemrum af luft i toppen af glasset, det øger holdbarheden.

Nu er din marmelade færdig og konserveret. Den kan fint holde sig i 2 år, uden at skulle på køl. Når du åbner den første gang, skal den efterfølgende på køl og kan derefter holde sig i omkring 2 måneder, sikkert mere.

God fornøjelse.

Udgivet i

Opskrift på klæg chokoladekage fra min bog

Brød og lækker chokoladekage

Om det er mine piger der har legeaftaler hjemme, eller om det er min kone der skal til mødregruppe, så er denne chokoladekage et hit herhjemme, og her får du opskriften på den.

I dag lavede jeg hindbærflødeskum til. Det er helt op til dig selv. Kagen kan sagtens stå alene, og det er faktisk sådan vi for det meste laver den. Jeg havde blot lyst til at gøre lidt ekstra ud af den, på en dag hvor vi havde 2 legeaftaler, og et par af vores egne venner på besøg.

klæg chokoladekage med hindbærflødeskum
klæg chokoladekage med hindbærflødeskum

Klæg chokoladekage

  • 300 g mørk chokolade ca. 57%
  • 200 g smør
  • 90 g kakaopulver
  • 1 vaniljestang
  • 6 æg
  • 270 g sukker

Start med at hakke chokoladen ud i mindre stykker, hvis du ikke har kunne finde chokoladeknapper på supermarkedshylden. Hæld det i en skål over et vandbad, sammen med smørret.

Når chokoladen og smørret er smeltet sammen, tilsætter du kakao, og rører det sammen. Tag herefter skålen af varmen og stil den på bordet for at køle lidt af.

Mens chokoladen smelter, skraber du vaniljekornene ud af vaniljestangen, og tilsætter dem i en skål, med æg og sukker.

Find flere gode opskrifter i min bog Eventyrlige Kager

Pisk æg og sukker luftigt. Du kan bruge en røremaskine til det, men det bliver mindst lige så lækket, hvis du bruger en håndmixer.

Når æggene og sukkeret er blvet til en lækker luftig masse, blander du chokoladen ned i og vender konstant rundt, ind til det er helt homogent.

Hæld herefter den samlede masse i et fad, tærteform, springform på 24 cm eller en bladepande på omkring 23 x 33 cm.

Bag den på 175 C, i omkring 35-40 minutter.

Kagen er klæg, så der vil hænge noget ved når du prikker i den, men det vigtige er om den er bagt igennem. Så længe den har fået varme hele vejen igennem er den færdig. Når kagen har kølet på bordet, kan den sættes i køleskab, så den sætter sig. Det gør den lettere at skære ud.

Så længe den er i en lukket box, kan den holde sig i en uge på køl uden problemer. Kagen kan uden problemer også fryses.

Opskriften stammer fra min bog Eventyrlige Kager

Eventyrlige Kager:
Mere info her Muusmann Forlag
Køb den også hos Arnold Busck eller Bog & Ide

Opskriften stammer fra min bog Eventyrlige Kager

Hindbærflødeskum

Det er ikke så avanceret. Det er sådan en man lige laver i en fart.

Er du til den hurtige, blender du nogle frysetørrede hindbær til pulver på en blender. Det vender du i flødeskummen sammen med en lille smule flormelis.

Vil du gå linen ud, kan du finde inspiration her til, hvordan du selv laver din helt egen bærpulver. Lige her: Opskrift på hyldebærpulver

Med varmt vand og en spiseske, kan du lave æg af fløden, så den kan stå fint på kagestykkerne. Ellers er den lige så lækker i en skål, så gæsterne selv kan forsyne sig.

God fornøjelse.

Udgivet i

Vilde syrenblomster og hindbær snaps

Syren og hindbær snaps

På søndag besøger jeg Torvehallerne kbh. og skal lave en snapse workshop i forbindelse med Købehavesdag. Altså – Køb En Have – dag. Så skulle den være på plads.

På vej til min cafe hver morgen går jeg forbi en syrenhæk og der er masser af blomster der dufter dejligt og ser smukke ud, men de er desvære kun at nyde i så kort tid. Derfor lavede jeg denne opskrift for at man kan nyde syrenerne året rundt.

Min ide er at lave en syren og hindbær snaps, som jeg her til sommer vil blande op med danskvand og syv milioner isterninger.

Nogle kan synes den har lidt for meget kant og det er helt ok. Jeg tænker denne som en indgang til snapsens verden, så er man ikke så hårdhudet, kan man sagtens søde den en lille smule. Det kan du gøre efter du har filtreret den, eller ved servering. Har man ikke sukkerlage på lager når man serverer den, kan man snige en lille teske almindeligt sukker ned i glasset ved servering.

Den er super let at lave, og har du aldrig lavet en snaps før, så er denne en perfekt starter. Den er nemlig unik og ikke noget man ser på alles snapsehylder. Den er let at lave, og så kan den bruges både som en man drikker rent, med en isterning, men også blandet op.

Vilde syrenblomster og hindbær snaps

  • Patentglas på 0,5 liter
  • Vilde syrenblomster
  • Økologiske hindbær
  • 250 ml. Absolut vodka
  • Eventuelt sukkerlage til eftersødning.

I et rengjort glas, dækkes bunden med vilde syrenblomster. Brug kun den lilla blomst, og undgå den grønne stængel. Herefter dækker du med et lag økologiske skyllede hindbær. Top til sidst op med vodka.

Den skal filtreres når den har trukket en passende smag. Det er svært at sige hvad passende smag er. Jeg har lavet denne snaps, hvor jeg har ladet den trække i 3 måneder, men venter til der kom syren blomster igen året efter. Det er et temperaments spørgsmål, men har du ikke travlt, så lad den stå og trække et helt år mørkt og køligt.

Den kan drikkes ung. Drikkes ung betyder at du kan nyde den efter omkring et par uger efter den er blevet filtreret.

Har din snaps for meget kant til din smag, kan du eftersøde den med en lille smule sukkerlage. Men vær varsom, hvis du søder den for meget, forsvinder den sarte syren aroma og så bliver det bare sødt. I sammenhæng hvor du alligevel skal blanden den op, vil jeg ikke anbefale dig at søde den. Lidt som en flaske vodka der ikke er sød, men har en god smag.

De snaps som er enkelte at lave, men hvor man skal gøre en indsats for at få fat på ingredienserne er dem jeg nyder mest at lave. Når man snupper syrener fra en have et stykke fra hvor man bor, og man gør alt for ikke at blive opdaget følger man sig som et barn der er på æblerov. Det er fantastisk.

God fornøjelse

Udgivet i

Hindbærsyltede rødløg

Rødløg er hyper populært for tiden. Selv MCD kører med det i deres kampagneburgers.

Danskerne elsker syltede rødløg ser det ud til.

Man kan jo lige teste på google, hvad der bliver søgt mest efter, og det er vist klart at danskerne elsker syltede rødløg. Det er ihvertfald den sætning der bliver søgt mest efter. Og hvis man ikke kendte dette lille google trick, så kan man jo bare se det store 2 x 5 meter banner der hænger uden foran MCD i Helsingør med syltede rødløg i deres burgers. Det er alle mands eje.

I min syltebog På glas og flasker der udkom september 2018, har jeg et rigtig godt bud på en rødløgs opskrift, inspireret af mellemøsten men som stadig passer perfekt til det danske frokostbord.

For at imødekomme de mange der stadig søger ny inspiration til at sylte rødløg, kommer her et twist, som er lidt af en genistreg. Inspirationen er taget fra en af de andre opskrifter i samme bog, som er en opskrift på hindbæreddike.

Hvis du græder og tårene triller, mens du laver denne opskrift, så er du på rette vej. For ingen gider spise løg der som udgangspunkt, ikke er springfyldt af saft og smag.

Hindbærsyltede rødløg

  • 250 g rødløg
  • 90 g hindbær (friske)
  • 1 tsk 5 peberblanding
  • 2 dl økologisk lagereddike uden farve
  • 2 dl økologisk rørsukker

Start med at pille rødløgene, herefter halverer du dem og deler dem yderligere i mindre både. Du skal ramme den størrelse du påtænker du vil spise dem i. Det med at yderligere at skulle skære dem ud efter de er syltet holder ikke. De skal kunne sættes på bordet og spises direkte på bordet. Herefter ligger du løgene op i en skål og overhælder dem med kogerne vand. Lad dem trække i vandet i et par minutter og sigt vandet fra. Dette trækker den umiddelbare stærke løgsmag ud.

Vask dine hindbær, og dryp dem af for vand. Til denne opskrift bruger jeg friske hindbær, det gør jeg da frosne skal gennemkoges i minimum 2 minutter før brug, og det kan man ikke garanterer i denne opskrift.

Fordel løg, hindbær og peberkorn i et sylteglas på 0,5 l. Herefter koges en lage op af eddike og sukker og hældes kogende på glasset. Herefter lukkes glasset til med det samme og sættes på køl. Det er klar til at blive spist efter et par dage og kan fint holde sig i et par måneder.

Vi spiser det til stort set alt på frokostbordet, som en overraskelse i en blandet salat eller som topping I en god vegetariske burger.

Se en kort video om hvordan du hurtigt kommer i hus med at lave syltede rødløg.