Udgivet i

Eventyrlige Kager 3. oplag er forsinket

Eventyrlige kager_omslag 3 oplag

Jeg har en beklagelig nyhed til jer. Eventyrlige Kager er forsinket. Der er simpelhen udbrudt corona på trykkeriet, og selvom de var godt igang med at trykke den, er efterbehandlingen af bogen ikke gjort færdig.


Det vil sige at Eventyrlige Kager højest sandsynligt ikke kan nå at komme under træet i år. Men jeg sender dem selvfølgeligt, lige så snart de kommer.

Har du bestilt min syltebog På glas og flasker, sendes den d. 18. dec. 2020, eller dagen efter, du har bestilt. Har du bestilt både Eventyrlige Kager og På glas og flasker, så kan du dele bestilling i to, eller få dem begge, når Eventyrlige Kager ankommer.

Jeg havde skudt en konkurrence igang, som skulle udtrækkes d. 18 dec. 2020. Det er nemlig sådan, at alle der bestiller en bog af mig i december måned, er med i lodtrækningen om en bog mere og du kan stadig nå at være med, når du bestiller en bog.

Konkurrencen udtrækkes derfor 31 december 2020

Vinderen kan vælge mellem:

  • Eventyrlige Kager
  • På glas og flasker
  • Min næste bog der udkommer 2021 (overraskelse)

Hvis du har spørgsmål vedrørende bøgerne, din bestilling, forudbestilling eller andet, så skriv til mig. Hvis du kunne tænke dig at bestille en bog, så kan du gøre det her, eller lige dér, hvor du normalt køber dine bøger.

Tak for din forståelse!

Udgivet i

Opskrift på klæg chokoladekage fra min bog

Brød og lækker chokoladekage

Om det er mine piger der har legeaftaler hjemme, eller om det er min kone der skal til mødregruppe, så er denne chokoladekage et hit herhjemme, og her får du opskriften på den.

I dag lavede jeg hindbærflødeskum til. Det er helt op til dig selv. Kagen kan sagtens stå alene, og det er faktisk sådan vi for det meste laver den. Jeg havde blot lyst til at gøre lidt ekstra ud af den, på en dag hvor vi havde 2 legeaftaler, og et par af vores egne venner på besøg.

klæg chokoladekage med hindbærflødeskum
klæg chokoladekage med hindbærflødeskum

Klæg chokoladekage

  • 300 g mørk chokolade ca. 57%
  • 200 g smør
  • 90 g kakaopulver
  • 1 vaniljestang
  • 6 æg
  • 270 g sukker

Start med at hakke chokoladen ud i mindre stykker, hvis du ikke har kunne finde chokoladeknapper på supermarkedshylden. Hæld det i en skål over et vandbad, sammen med smørret.

Når chokoladen og smørret er smeltet sammen, tilsætter du kakao, og rører det sammen. Tag herefter skålen af varmen og stil den på bordet for at køle lidt af.

Mens chokoladen smelter, skraber du vaniljekornene ud af vaniljestangen, og tilsætter dem i en skål, med æg og sukker.

Find flere gode opskrifter i min bog Eventyrlige Kager

Pisk æg og sukker luftigt. Du kan bruge en røremaskine til det, men det bliver mindst lige så lækket, hvis du bruger en håndmixer.

Når æggene og sukkeret er blvet til en lækker luftig masse, blander du chokoladen ned i og vender konstant rundt, ind til det er helt homogent.

Hæld herefter den samlede masse i et fad, tærteform, springform på 24 cm eller en bladepande på omkring 23 x 33 cm.

Bag den på 175 C, i omkring 35-40 minutter.

Kagen er klæg, så der vil hænge noget ved når du prikker i den, men det vigtige er om den er bagt igennem. Så længe den har fået varme hele vejen igennem er den færdig. Når kagen har kølet på bordet, kan den sættes i køleskab, så den sætter sig. Det gør den lettere at skære ud.

Så længe den er i en lukket box, kan den holde sig i en uge på køl uden problemer. Kagen kan uden problemer også fryses.

Opskriften stammer fra min bog Eventyrlige Kager

Eventyrlige Kager:
Mere info her Muusmann Forlag
Køb den også hos Arnold Busck eller Bog & Ide

Opskriften stammer fra min bog Eventyrlige Kager

Hindbærflødeskum

Det er ikke så avanceret. Det er sådan en man lige laver i en fart.

Er du til den hurtige, blender du nogle frysetørrede hindbær til pulver på en blender. Det vender du i flødeskummen sammen med en lille smule flormelis.

Vil du gå linen ud, kan du finde inspiration her til, hvordan du selv laver din helt egen bærpulver. Lige her: Opskrift på hyldebærpulver

Med varmt vand og en spiseske, kan du lave æg af fløden, så den kan stå fint på kagestykkerne. Ellers er den lige så lækker i en skål, så gæsterne selv kan forsyne sig.

God fornøjelse.