Udgivet i

Syltede skoleagurker med ingefær

Syltede skoleagurker med ingefær

Her til aften skal vi have bao til middag. Og da vi tit har et eller andet syltet med på bordet, tænkte jeg det ville være lækkert med en syltet agurk. Det er tiltænkt at ingefæren også skal bruges, derfor er de fra start skåret ud som tændstikker. Så er de lige til at fiske op og bruge. Ud over dét, skal lagen fra agurkerne bruges til en mayo. De er derfor ret centrale og inden jeg laver maden helt færdig, vil jeg lige skrive opskriften ned, så den er klar til at blive delt.

Sylteprojekter som dette er gode, fordi efter de er blevet brugt til aftensmaden, bliver låget sat på og så indgår de i madpakkerne resten af ugen.

Syltede skoleagurker med ingefær

  • 3 skoleagurker
  • 1 tommelfinger ingefær
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 4-6 sorte peberkorn
  • 1 dl æblercidereddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand

Vask og skær agurkerne ud i tykke stave. En skoleagurk skal deles i 6 stykker. Du kan godt bruge almindelige agurker, så skærer du blot stave af dem.

Vask og skrald din ingefær. Skær den ud som tændstikker.

I en gryde tilsætter du ingefær, stjerneanis, sennepsfrø, peberkorn, eddike, sukker og vand. Giv det et opkog. Når sukkeret er opløst helt, trækker du det fra varmen.

Imens du koger lagen, vasker du og skolder et syltetøjsglas. Stop agurkerne ned i glasset, så de står op. Med en ske eller pincet stopper du ingefærtændstikkerne ned i glasset mellem agurkestavene og hælder resten fra gryden i glasset.

Sørg for at alt i glasset er dækket af lage.

Skru låg på glasset og stil det på køl. Det er klar til brug efter et par timer, men er bedst dagen efter.

Tip: Når du laver din dressing, så rør din majo og slut af med at smage til med lagen fra agurkerne, det smager simpelthen genialt!

God fornøjelse.

Læs mere om min syltebog På glas og flasker her.

Udgivet i

Syltede rødbeder som mormor lavede dem

Runde rødbeder klar til at blive syltet

I min bog “På glas og flasker” er der en rigtig lækker opskrift på bagte og syltede rødbeder, som du kan se lige her.

Der er også mulighed for ikke at bage dem, men koge dem helt traditionelt. Det var sådan mormor gjorde det og det dykker vi ned i i dag.

Det vigtigste er sådan set at få tilberedt dine rødbeder, inden de skal sylte. Ellers får du ikke den der rødbede, som både smager tilberedt og samtidigt har lidt bid. Om du bager dem eller koger dem er en smagssag.

En note til krydderierne så husk, at mormor ville synes, at sort peber var eksotisk og det ville være lækkert. Men ingefær, kanel, citrongræs osv. hører ikke hjemme her.

Kig i dit skab. Sennepskorn, laurbærblade og den slags er meget mere mormor syltning, så find dem frem i stedet. Skal du springe lidt over, kan du på samme hylde, hvor de andre sylteprodukter i supermarkedet befinder sig, finde færdige blandinger. Så behøver du ikke at købe et brev af hver.

Noget som mormor også elskede når hun syltede var konserveringsmidler. Men her er vi lidt moderne og bruger dem ikke. De er ikke nødvendige, i denne opskrift. Lagen konserverer nemlig i sig selv. Mine rødbeder, holder sig typisk i et halvt år, efter vi er begyndt at tage dem i brug.

Lagen til syltede rødbeder

  • 250 g lager eddike
  • 250 g vand
  • 250 g sukker
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 1 tsk peberkorn
  • 5 laurbærblade

Start med at koge en lage af alle ingredienserne.

Har du ikke alle krydderierne, så brug din fantasi og det er også helt ok, hvis du ikke gør som mormor.

Når lagen har kogt igennem i et par minutter, tages den af varmen.

Syltede rødbeder som mormor ville lave dem

  • 500-600 g rødbeder
  • 1 spsk salt

Start med at vaske dine rødbeder rigtig godt. Herefter koger du dem møre i vand med salt. Du skal ikke skrælle dem, det er først når de er kogt færdigt vi skal igang med det.

Kog dem i omkring 20 minutter til en halv time. De skal være som kartofler der er en lille smule underkogte.

Herefter trækker du skrællen af dine rødbeder, når de er kølet en lille smule af. Har du engangshandsker er de rigtige gode at bruge her. De beskytter mod varmen og så får du ikke røde fingre.

Skær dine rødbeder ud. Du kan skære dem i tynde skiver, eller tern. Det er lidt op til dig. Hæld dine skårede rødbeder på et glas, eller en god plastbøtte med låg, og overhæld dem med den afkølede syltelage.

Efter omkring 1 måned på køl, er de helt perfekte og klar til brug.

De kan holde sig fint i minde 6 måneder efter de er åbnet og taget i brug første gang.

God fornøjelse.

Du kan læse mere om min bog På glas og flasker på mit forlags hjemmeside. Den kan købes lige her på bloggen, eller alle andre steder du du kan købe bøger.

Udgivet i

Jeg sigter en af mine eddiker

Hjemmelavet eddike, med mundbind på

Den sidste opskrift i bogen er en eddikeopskrift.

Bogen.. altså min næste bog der udkommer midt marts!

Derfor har jeg testet en del på eddikerne, og jeg har nogle forskellige der står oven på skabet og hygger sig. Når du skal lave din egen eddike, er det lettere end man skulle tro. Nedenfor er den originale video linket, så du kan se mig starte en op helt fra bunden.

Hvis du ikke brygger din egen cider som mig, kan du stadig godt brygge eddike. Og har du ikke en eddikemor, så er det heller ikke noget problem.

Hvordan laver man eddike?

Eddikesyre, eller blot eddike som vi kalder det i hverdagstale, kommer helt af sig selv. Du har helt sikkert lavet eddike på dit køkkenbord uden at vide det. For når eddikesyrebakterier går i forbindelse med alkohol, og får tilføjet ilt, så dannes der eddikesyre.

Det er også det vi siger når en vin er oxyderet. Den har stået på bordet efter den er åbnet, og så er den efter et par dage blevet direkte sur at drikke. Det er helt basalt set den proces vi udnytter her.

Det kan virke svært hvis man ikke har prøvet det gør, at vurderer om den vin, eller cider man har haft stående oven på skabet i flere måneder er sikker at drikke eller ej. Du kan dog være helt rolig, for hvis din vin eller cider efter et par måneder har fået en udpræget smag af eddike, ikke bare sur længere, men direkte eddike sur. Som om man har blandet lidt lager eddike ned i vinen, ja så er processen gået rigtig til.

Husk og dække dit eddike til! Hvis du ikke har noget lige ved hånden, så bare brug et mundbind!

Den første cidereddike

Nedenunder kommer videoen fra første eddike jeg satte over. Den giver et godt overblik.

Husk at hvis du ikke brygger cider som mig, så kan du bruge andre alkoholiske drikke. Eksempelvis vin du har til overs.

Udgivet i

Jeg sætter en kirsebær eddike over

Mine syltekrukker

Jeg havde et par flasker kirsebærvin, der var gået galt under brygningen. Jeg havde testet hvor lidt svovl jeg kunne tilsætte, til en opskrift, men jeg ramte under grænsen.

Derfor er de ikke blevet så spændene og drikke.

Det er på den anden side en rigtig god mulighed for at starte en eddike op. For noget tid siden satte jeg en æble og skovbærcider over og syrne til eddike. Den eddike er ved at være klar nu, så hvis du var med dengang jeg lavede den, så er det nu du skal se til den. Nederst er der et link til dér hvor jeg laver den.

Det du skal bruge

Det der skal være til stede før du kan brygge eddike, er en alkoholisk drik, eksempelvis en cider du har brygget, eller en vin du ikke har fået drukket færdig, eller som måske ikke var så spændene. Sørg for at der er tilføjelse at luft, og så sker processen helt af sig selv. Får når eddikesyre bakterier går i forbindelse med alkohol og for tilføjet luft, omdanner de alkoholen til eddikesyre. Eddikesyre bakterier findes mere eller mindre på alle overflader, så processen er let at sætte igang.

Man kan købe eddikesyre bakterier på flaske og du kan også benytte en eddikemor, for at sikre at processen starter hurtigt og stabilt. Men det er ikke altafgørende.

Med tiden kan du være heldig sat skabe din egen eddikemor, den kan du dele op og give til din bedste ven et stykke, eller du kan flytte den til et nyt glas med ny vin eller cider, der skal omdannes til alkohol.

Når jeg brygger og viser det frem for jer, bruger jeg klare glas, så det er lettere at se hvad jeg gør, men mørke glas, eller keramik er at forestrække, da de er beskyttet for stærkt lys. Alternativt kan du sætte dit glas et mærke sted, i et skab eller som jeg oven på mit skab.

God fornøjelse!

Se også:

Udgivet i

Start din egen eddike op, uden en eddikemor

Eddike der står og syrner

I videoen her starter jeg en eddike op. Helt uden en eddikemor.

Faktisk kan du på denne her måde ende med at være heldig med selv at lave en eddikemor.

Jeg bruger en æblemost med skovbær til at starte den op med. og det er faktisk en most jeg senere skal brygge cider på.

Det er noget du helt selv kan lave derhjemme, også hvis du ikke i forvejen brygger cider.

Udgivet i

Hjemmelavet grov ketchup

Hjemmelavet ketchup

Her kommer min ketchup. Det kan godt være den ikke er helt klassisk og det kan også godt være, at børnene ikke er helt med på den. Men som en erstatning for ketchup, et spread på brød eller som en luksus udgave af pasta med ketchup er denne lige i skabet.

Jeg laver her en stor portion, så du skal have et par sylteglas klar til at konserverer det, du ikke lige får spist inden et par dage.

Hjemmelavet grov ketchup

  • 1/2 – 1 dl olivenolie
  • 250 g knoldseleri
  • 4 æbler
  • 1 kg tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 4 kviste frisk oregano
  • 3 dl æblecider eddike
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk sukker

Start med at vaske og skrælle din knoldselleri. Herefter skærer du det ud i små stykker omrking 2×2 cm og sammen med olivenolien sætter du dem til at sauterer i en bredbundent gryde på middel varme.

Herefter skærer du æblerne ud i både og efterfølgende halvere bådene. Tilsæt dem når sellerien er begyndt at blive bløde. Lad skrællen blive på æblerne.

Du kan bruge alle tomater. Brug dem du har i skuffen i køleskabet. Jeg bruger cherrytomater. Uanset hvad du bruger, så lad skrællen blive på.

Vask og skær tomaterne i halve og tilsæt dem når æblerne er begyndt at blive bløde

Inden længe vil saften fra tomaterne trække ud og det hele vil koge i tomatsaften. Når det sker, tilsætter du hvidløg der er halveret og oregano.

Nu skal du koge dine grøntsager lidt ind. Efter omkring 10 minutter tilsætter du eddike, salt og sukker og koger det igennem.

Nu burde sellerien være møre nok til at blive blendet. Med en stavblender eller i en foodprocessor, blender du det hele helt fint. Det bliver en grov ketchup, men blendt det så fint som muligt.

Portionen her er større, end man lige kan nå at spise før det går til. Derfor kan du med lethed gemme det i mindre glas, så du kan åbne dem lidt efter lidt. Du kan også fryse det ned i mindre poser.

Hvis du vælger at gemme dem på glas, så skal du få din ketchup op og koge igen og mens den er brand varm, hældes den på mindre, rengjorde glas hvor du lukker låget med det samme. På den måde er det hele pasteuriseret og kan holde sit i omkring et år.

Herhjemme spiser vi det som spread på madder til frokost, til dyppelse eller som en syndefyldt pasta med ketchup.

God fornøjelse.

Udgivet i

Syltede tranebær til julebordet

Syltede tranebær fra bogen På glas og flasker

Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.

Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!

Syltede tranebær

  • 100 g tranebær
  • 2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 dl balsamico
  • 3 lauerbærblade

Skyl og sorter tranebærrene, De bløde sorteres fra.

I en gryde koges lagen op af sukker, vand, balsamico og lauerbærblade.

Når lagen koger tilsættes bærrene. Når de begynder at poppe, er de færdige. Så har bærret åbnet sig op, og det sylter hurtigere.

Hæld det hele brandvarmt på et klargjort glas og luk det til med det samme. Lad det stå en uge og så er det klart. Du behøver ikke at holdet det på køl for du bruger det første gang.

Brug det som tilbehør til stegt fjerkræ, eller som en syrligt element i en salat.

Når bærrene er brugt op, koges lagen en lille smule ind, så den bliver en sirup. Nu kan den bruges som en reduceret balsamico, til at pensle fjerkræ med når det er stegt færdigt lige inden servering. Som marinade, eller dressing.

God fornøjelse.

Udgivet i

Kryddereddike – hjemmelavede

I dag laver jeg værtindegaver. Jeg kunne sagtens bruge dem selv, men lige de her, er ment som gaver. Mange køber dyre kryddereddiker i supermarkedet og kommer du med en hjemmelavet en af slagen, vil den altid falde i god jord.

Det lyder måske svært, men det er død let og faktisk også billigt at lave. Efter en måned eller 2 er den klar til at blive brugt på alt fra salater til marinader og selv til en slags bearnaisesauce, hvis man enten ikke har bearnaiseessens på lager eller ønsker at prøve noget nyt.

Du kan sagtens lave den nu og lade den stå og trække til jul i et mørkt skab. Og efter jul kan den holde sig nærmest uendeligt. Med en så høj koncentration af eddike, så kan der ikke udvikle sig mug og bakterier. Sørg blot for at alt er dækket af eddike i første omgang, mens den trækker. Efter et par måneder gør det ikke noget, hvis der stikker en lille kvist rosmarin op over væsken.

Når flasken bliver halvtom, kan man fylde lidt mere eddike på og lade den trække i et par uger, så er den klar igen.

Hjemmelavet kryddereddike

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 kvist timian
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 kvist basilikum
  • 1 kvist estragon
  • 1 teske peberkorn
  • 1 spsk sennepsfrø

Klargør en flasker, desinficer den og fyld krydderurter, peberkorn og sennepskorn i den.

Herefter topper du på med økologisk lagereddike uden farve. Det er vigtigt at alt i flasken er dækket af eddike.

Det er ikke så vigtigt, hvad du bruger af krydderurter, de fleste kombinationer ender med en død godt resultat. Jeg er altid garant for, at du bruger lige nøjagtigt dét, du har på lager, frem for at gå ud og købe 4 forskellige duske med krydderurter kun til dette ene projekt.

Lad den stå og trække i mindst et par måneder og så er den klar. Den kan som sagt holde sig i utroligt langt tid, flere år eller måske uendeligt. For bakterier, skimmel og så videre kan ikke leve i rent eddike.

Hibiskus og brombær eddike

Til denne variant kan du faktisk bruge de fleste røde bær. Rosenblade og hybenroseblade kan også enten erstatte eller supplere det tørrede hibiscus.

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 spsk tørret hibiskus, 4 rosenblade eller 4 hybenroseblade
  • 50 g brombær eller hindbær

Bearnaise essens

Dette er min bearnaise essens du også finder i min bog “På glas og flasker” Den er klar efter den har trukket i et par måneder. Skal man spise bøf samme aften, som man laver denne eddike, kan man give den et opkog, tag den mængden eddike, man skal bruge til saucen fra, hælde resten på en flaske og toppe op med mere eddike og stille den i skabet.

  • 1 patentflaske 0,5 l
  • Økologisk lagereddike uden farve
  • 1 tsk blandede peberkorn (fem peber blanding)
  • 9 laurbærblade
  • 2 kviste estragon
  • 2 skalotteløg i skiver
  • 1/2 tsk sennepskorn
Udgivet i

Syltede agurker, på 5 måder

Syltede agurker

Syltede agurker er en fast del af sortimentet af syltede sager i de fleste køleskab. Jeg har også et klart indtryk af at det et en af de første opskrifter køberne af min bog “På glas og flasker går igang med.

Hjemme hos mig kan vi sagtens lave flere versioner af dem på samme tid. Når man først har gang i lage og skyldning af glas, så kan man med lethed lave et par forskellige versioner i samme arbejdsgang. Opskrifterne her ligger også helt naturligt op til at børnene kan hjælpe til. Neden for giver jeg et par forslag, som let kan ændres til hvad du lige har hjemme i skabet.

Du kan læse mere om min bog “På glas og flasker” her. Den kan købes hos mit forlag, eller alle steder hvor du normalt køber dine bøger. Den kan også lånes på biblioteket.

Agurker til syltede agurker
Først skal agurkerne trække med groft flagesalt

Syltede agurker som vi kender den fra supermarkedet

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 1 teske gule sennepskorn
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Start med at vaske din agurk og skære den i tynde skiver. Du kan gøre det med køkkenets skarpeste kniv, eller en mandolin. Tænk lidt på hvordan du ønsker slutproduktet skal være.

Hæld herefter agurkeskiverne i et dørslag og vend det rundt med salt. Lad herefter agurkerne stå og trække i omkring en time. Stil eventuelt dørslaget i vasken, der er mere vand der løber fra end man regner med.

Saltet trækker væske ud af agurkerne ved at spænde cellerne i grøntsagen. Det gør sammentidigt også agurken istand til at trække smag til sig.

Imens agurkerne står og trækker med salten, koges en lage af resten af ingredienserne.

Klargør dit glas. Vask det af og desinficer det. Det er vigtigt at dit glas lukker tæt og har en intakt gummiring.

Herefter skyller du agurkerne fri for salt. De ender naturligt nok med at smage lidt af salt. Pak dem herefter ned i dit klargjorte glas. Med “pak”, mener jeg at du godt må trykke det lidt forsigtigt sammen, så der kan være flest mulige agurkeskiver i glasset.

Nu hældes lagen på glasset. Den må godt være rygende varm. Hældes den på lige under kogepunktet hvor efter glasset lukkes til, hjælper det med at få dine agurker til at holde sig længe. Du kan på denne måde helt undgå at det skal stå på køl til før du åbner den første gang. Af samme grund er det vigtigt at dit glas slutter helt tæt, så undertrykket ikke udlignes.

Nu stiller du dit glas i skabet, på hylden, eller i køleskabet. Hvis glasset har været disinficeret med kogende vand, vodka eller konserveringsmiddel, og lagen var hældt på kogende, og du efterfølgende ikke har haft fingrene i glasset, kan det holde sig længe også uden det står på køl.

Efter første åbning af glasset, skal det stå på køl og agurkerne skal hele tiden være dækket af lage. Det kan fortsat holde sig i en måned eller 2, men vores er typisk spist op efter en uge.

Syltede agurker med stjerneanis og peber

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 4 sorte peberkorn
  • 10 tørrede korianderfrø
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over.

Syltede agurker med dild, evt krondild og enebær

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 enebær, knuste
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 2 dildkviste, gerne krondild

Sammensætningen af enebær og agurk kender vi fra gin & tonic hvor man i visse opskrifter tilsætter agurk. På samme måde lader vi os inspirere af denne sammensætning, blot med omvendt fortegn.

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Det skal dog siges at enebær giver en meget gennemtrængende smag, hvis det får lov til at trække i langt tid. Man kan eventuelt koge enebær med i lagen i et par minutter, herefter sigtes de fra hvorefter resten af lages laves færdig,

Syltede agurker med estragon og sennepskorn

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 1-2 kviste frisk estragon
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Har du eventuelt en hjemmelavet kryddereddike, kan du bruge den her, hvis du ikke har friske krydderurter. Brug den i stedet for eddiken i opskriften.

Syltede agurker med smag af røg

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g røget flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Da jeg var i Bella Centeret og promoverer min syltebog På glas og flasker, til bogforum ’18, havde jeg blandt andet denne med som smagsprøve. Det er simpelthen genialt. Når agurkerne blot har trukket med det røget salt, og derefter skyllet, har de fået lige netop den mængde røgsmag det kræver så de er delikate uden at smage af spejderlejer.

Brug samme fremgangsmetode som ovenover.

Til slut

Hvis du er nået så langt ned i teksten, så tak fordi du læser med! Del gerne mit indlæg med dine venner!

God fornøjelse.

Udgivet i

Hindbærsyltede rødløg

Rødløg er hyper populært for tiden. Selv MCD kører med det i deres kampagneburgers.

Danskerne elsker syltede rødløg ser det ud til.

Man kan jo lige teste på google, hvad der bliver søgt mest efter, og det er vist klart at danskerne elsker syltede rødløg. Det er ihvertfald den sætning der bliver søgt mest efter. Og hvis man ikke kendte dette lille google trick, så kan man jo bare se det store 2 x 5 meter banner der hænger uden foran MCD i Helsingør med syltede rødløg i deres burgers. Det er alle mands eje.

I min syltebog På glas og flasker der udkom september 2018, har jeg et rigtig godt bud på en rødløgs opskrift, inspireret af mellemøsten men som stadig passer perfekt til det danske frokostbord.

For at imødekomme de mange der stadig søger ny inspiration til at sylte rødløg, kommer her et twist, som er lidt af en genistreg. Inspirationen er taget fra en af de andre opskrifter i samme bog, som er en opskrift på hindbæreddike.

Hvis du græder og tårene triller, mens du laver denne opskrift, så er du på rette vej. For ingen gider spise løg der som udgangspunkt, ikke er springfyldt af saft og smag.

Hindbærsyltede rødløg

  • 250 g rødløg
  • 90 g hindbær (friske)
  • 1 tsk 5 peberblanding
  • 2 dl økologisk lagereddike uden farve
  • 2 dl økologisk rørsukker

Start med at pille rødløgene, herefter halverer du dem og deler dem yderligere i mindre både. Du skal ramme den størrelse du påtænker du vil spise dem i. Det med at yderligere at skulle skære dem ud efter de er syltet holder ikke. De skal kunne sættes på bordet og spises direkte på bordet. Herefter ligger du løgene op i en skål og overhælder dem med kogerne vand. Lad dem trække i vandet i et par minutter og sigt vandet fra. Dette trækker den umiddelbare stærke løgsmag ud.

Vask dine hindbær, og dryp dem af for vand. Til denne opskrift bruger jeg friske hindbær, det gør jeg da frosne skal gennemkoges i minimum 2 minutter før brug, og det kan man ikke garanterer i denne opskrift.

Fordel løg, hindbær og peberkorn i et sylteglas på 0,5 l. Herefter koges en lage op af eddike og sukker og hældes kogende på glasset. Herefter lukkes glasset til med det samme og sættes på køl. Det er klar til at blive spist efter et par dage og kan fint holde sig i et par måneder.

Vi spiser det til stort set alt på frokostbordet, som en overraskelse i en blandet salat eller som topping I en god vegetariske burger.

Se en kort video om hvordan du hurtigt kommer i hus med at lave syltede rødløg.