Udgivet i

Græskarsuppe for hele familien

Plukselv græskar

Når vi skærer græskar ud med ungerne herhjemme, er der altid en masse raster vi skærer fra, som man kan bruge med det samme, hvis man er kreativ

Herhjemme har vi indført, som en ny tradition, at efter vi har været til pluk-selv-græskar, spiser græskarsuppe samme aften. 

Siden vi har børn på 2, 5 og 7 år, laver jeg suppen lige til at spise for alle.

Græskar suppe med gnocchi (4-6 personer)

  • 1 kg græskar udskærings rester uden det trævlede og uden kerner
  • 500 g gulerødder
  • 200 g kartofler
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 friske kviste timian eller 1 tsk tørret
  • 1-2 friske kviste rosmarin eller 1 tsk tørret
  • 150 g smør
  • 3-4 dl tør hvidvin eller tør cider
  • 7-8 dl vand l vand
  • 2,5 dl fløde 38%
  • Salt
  • 1 kg gnocchi
  • Vesterhavs ost

Start med at sortere i dine græskar raster. Alt det trævlede og kernerne skal sorterers fra. Der skal bruges ret meget, så hvis de græskar I har valgt er små, som dem mine børn vælger, så kan det været en god ide med et hokaido græskar i baghånden. Skær græskaret ud i mindre stykker.

Skrald gulerødderne og kartoflerne og skær dem ud i mindre stykker. 

Tilsæt timian og rosmarin. Jeg er stor fan af at bruge hvad man har, så hvis du ikke har den ene, men en anden krydderurt du elsker, så brug den i stedet. 

I en gryde sauteres grøntsagerne og krydderurterne i smør ved middel varme i 10 minutter. Det må ikke tage farve, men skal blot have varme. 

Tilsæt vin eller cider og kog det op og lad det reducere til omkring 1/3. Herefter tilsætter du vand og lader grønsagerne koge helt ud.

Giv suppen en tur med en stavblender eller i en foodprosessor, når det hele er kogt mørt. Tag eventuelt kvistene op af suppen, først. Hvis der er meget væske ved stadig, kan det være en god ide at tage væske fra, før du blender det. Du kan altid fortynde den efterfølgende, hvis den bliver for tyk. Husk der skal fløde i den efterfølgende, så den må godt være en tand for tyk.

Giv suppen et opkog og tilsæt fløde. Er du ikke til meget cremede supper, kan du tilsætte lidt mindre fløde. 

Smag til med salt. Det er her alle smagene kommer frem, så det er om at finde balancen, så den ikke er for salt, men heller ikke smager tyndt.

Steg dine gnocchi på en pande i 1 cm olie til de er gyldne. Steg dem af af flere omgange. 

Server suppen brand varm med gnocchi og revet ost. Du kan også drysse med syltede græskartern, se opskriften her. Den er fra min bog “På glas og flasker”.

Velbekommen!

Udgivet i 1 kommentar

Syltede græskar

Opskrift på syltede græskar fra bogen På glas og flasker

Her kommer en af de spændene opskrifter fra min bog På glas og flasker. De er som et perfekt tilbehør til eksempelvis en græskarsuppe, som jeg har en opskrift på her.

Grillet og syltet hokkaido 

Forventet arbejdstid: 30 min. 

  • 1 økologisk hokkaido
  • 1⁄2 økologisk appelsin
  • 2-4 røde chilier

Syltelage 

  • 21⁄2 dl æblejuice
  • 21⁄2 dl æblecidereddike
  • 1 tsk fem-peber-blanding 
  • 2 kviste timian 

Start med at vaske dit græskar rigtig godt. Det kommer ikke i emballage, og skrællen skal blive på. 

Flæk det nu midt over og skrab med en spiseske kernerne ud. Du kan i princippet pille kernerne fra alt det bløde og bage dem med salt til en lækker snack, men det er en helt anden bog. I hvert fald skal alt det bløde og hårede ud fra midten. 

Herefter skærer du først de to halve græskar i skiver på ca. 1-2 cm, og dernæst deler du disse skiver i 2-3 stykker. Læg dem til side. 

Din halve appelsin, også med skræl og vasket godt, deles i mindre både, som igen deles på tværs. 

Tag en grillpande, hvis du har en, eller brug en almindelig pande. På fuldt blus og uden fedtstof skal dine hokkaidostykker grilles. De må godt få en del farve og brænde lidt på. Det giver nemlig både en flot finish og endnu vigti- gere også god smag. I et klargjort glas fordeles de grillede hokkaidostykker med stykker af appelsin og 2-4 hele chilier efter smag. 

Til slut koger du en lage op af juice, eddike, peber og timian. Lad den koge i 1 minut og hæld den direkte i glasset. 

Luk glasset og stil det på køl med det samme. Lad det trække i 2-3 uger. Græskarrene holder sig fint i 1-2 måneder og nok også længere, inden der bliver åbnet. 

Vi bruger dem som en ekstra dimension, når vi ellers serverer hokkaido.
Med hensyn til tilsatte chilier, så må de færdigsyltede græskar godt være lige en tand for stærke, da de ender med at blive et superlækkert komplement til fx en græskarsuppe, hvis de hakkes fint og drysses på toppen ved servering. De kan også eksempelvis vendes med bagte grøntsager.