Udgivet i

Låge 6 – Lun sjælevarmer

Da jeg stod op i dag, havde jeg det som om jeg var ved at blive syg. Det kan man måske høre på min stemme i dagens episode af podcasten. Det betyder dog at jeg laver Sjælevarmeren i dag, som en forlængelse af den krydret æblemost vi lavede i går. For så har jeg noget at lune mig på.

Den originale version af denne, var med alkohol, men da jeg skulle skrive den ind i min bog, Mocktails, som er alkoholfrie cocktails, så ændrede jeg lidt på den. Og faktisk fortrækker jeg den, som den er nu. Den har masser af smag og kan alt den den skal kunne, også uden alkohollen.

Har man nogle med om bordet, der skal køre hjem eller unge sjæle, der ikke er gamle nok til alkohol, er den oplagt som en erstatning for en gløgg.

Opskrift på både mosten, og denne Sjælevarmer, finder du også i låge 5

Lun sjælevarmer – 1 person

  • 2,5 dl sjælevarmer most
  • 1-2 spsk letpisket flødeskum
  • 1-2 knuste makroner
  • revet eller stødt muskatnød

Lun sjælevarmer mosten forsigtigt op. Den må ikke komme over 70 grader

Fyld en glas med lun sjælevarmer most og kom 1-2 spsk. letpisket flødeskum oven på. Knus en makron på toppen og riv eller drys muskatnød henover.

Server med en ske i glasset.

God fornøjelse!

Udgivet i

Sjælevarmer med calvados

Sjælevarmer med calvados

I dag laver vi en varm drik der passer perfekt til vejret lige nu. Det her er faktisk en drik jeg har efterlignet som jeg fik serveret af min svoger. Jeg har lavet lidt om på den, så den er lettere at tilgå. Originalt bruger man en fransk tør cider. Det vil jeg selvfølgelig anbefale, jeg har faktisk en del af mine egne på lager, men det kan være svært i en håndevending at få fat på, så derfor er cideren her skiftet ud med æblemost.

Sjælevarmer

  • 1 l æblemost / 1 fl. fransk tør cider
  • 2 stjerneanis
  • 2 kanelstænger
  • 3 nelliker
  • 5 limeblade
  • 100 g honning

Lad det hele varme op, Lige inden det når kogepunktet, så tages det af varmen og trækker i omkring 5 timer.

Herefter varmes det op igen ved servering. Ved servering blandet det således

Sjælevarmer med calvados

  • 5 cl calvados
  • letpisket flødeskum
  • 1 knust makron
  • Top op med æblemosten
  • evt. revet muskatnød

Varm sjælevarmeren op.

I et glas hældes calvados. top på med sjælevarmer som er lunet. Pynt med letpisket fløde og en knust makron. Hvis du er til muskatnød, kan du rive en lille bitte smule på toppen for at krydder den ekstra.

God fornøjelse.