Udgivet i

Hyldebærsuppe med hyldebærmakroner og fløde

Hyldebærsupper med makroner og fløde

Nu er hyldebærren i sæson. De hænger flot på træerne og det er nu vi skal bruge dem, inden de går til.

For et par uger siden skrev jeg om hyldebær og faren ved at bruge dem forkert. Det kan du læse om her.

Det var ikke for at afskrække, men for at gøre det klart, hvad man må og hvad man ikke må, når det kommer til hyldebær. Der er så mange kreative opskrifter rundt omkring. Og jeg synes personligt at hyldebær har en dejlig dyb smag af sensommer, så det ville være ærgerligt at lade dem gå til, frem for at få dem ind i køkkenet.

Modne hyldebær i en kurv
Modne hyldebær i en kurv

Måde at bruge hyldebær på

I min bog På glas og flasker, har jeg en opskrift på hyldebær likør. Man kan også lave helt almindelig saft af hyldebær, så længe man overholder de 20 minutters kogetid, som jeg også beskriver i samme indlæg nævnt oven over.

For at buge hyldebærrene til deres fulde. vil jeg her bruge hyldebær, som saft, suppe og det vi har tilbage når vi har sigtet saften fra, skal tørres og køres til pulver. Så åbner der sig nemlig nye muligheder op. eksempelvis når vi skal lave marengs der smager af hyldebær. Hvis vi hælder hyldebærsaft ned til vores marengs, så skiller den. Hvis vi derimod vender pulver i, så holder den sig. Pulveret har så 2 funktioner, nemlig både at giver smag og farve. Helt naturligt.

Har man en ismaskine ville det være oplagt at lave en hyldebæris eller sorbet af saften. Man kan også lave en parfet hvis man ikke har en ismaskine.

Hyldebærsuppe

  • 1500 g hyldebær
  • 2 liter vand
  • 1 stk kanelstang
  • 10 stk kardemommefrø
  • 1/2 vaniliestang
  • 1 Citron
  • 300 g sukker
  • 50 g majsstivelse (rørt ud i en lille smule koldt vand)

Start med at plukke en kurv fuld helt mørke, modne hyldebær.

Når du kommer hjem piller du alle bærrene af stilkene. Stilkene må ikke koge med da de giver en bitter smag. Hvis der er grønne hyldebær ind i mellem, skal de sorteres fra. Jeg plejer at bruge engangsplastikhansker, da bærrene afgiver meget farve.

Når du har pillet bærrene af, vaskes de igennem, herefter løftes de ud af vandet med hænderne over i en gryde. Hælder du dem igennem en si, vil de fange meget af det du har skyllet af bærrene igen og det er vi ikke ude efter.

Kog bærrene op med vandet, kanel, kardemomme og vanilje. Når det koger skal det koge i minimum 20 minutter i træk. Dette sikre at de ikke længere er giftige. Herefter trækkes de fra varmen, og trækker yderligere i omkring en time.

Sigt saften fra op i en gryde, og husk og gem bærrene der er tilbage i sien til senere. De udkogte bær skal bruges i opskriften neden for.

Herefter river du skallen af en økologisk citron ned i din hyldebærsaft, presser saften ud af citronen og tilsætter den sammen med sukkeret.

Hæld mejsmelet i en lille skål og rør det ud med koldt vand. Herefter koger du hyldebærsaften op igen. Når den koger tilsættes den udrørte majsmel og piskes let i med et piskeris. Kog suppen igennem i 2-3 minutter.

Så er din Hyldebærsuppe færdig. Hvis du synes den ikke er sød nok, kan du tilsætte mere sukker, men gør det forsigtigt, da det let kommer til at smage af varm saftevand hvis den bliver for sød.

Server den lun med mandel makronerne neden for.

Hyldebærpulver

Det vi har tilbage når vi har sigtet saften fra, skal tørres og kører til pulver. Hvis vi hælder hyldebærsaft ned til vores marengs, så skiller den. Hvis vi derimod vender pulver i, så holder vores marengs sig. Pulveret har så 2 funktioner den giver både farve og smag. Helt naturligt.

Pulveret kan bruges i opskriften neden for, men også som syrligt drys på morgenmaden og også i brød.

Jeg bruger en tørremaskine, den sikre at temperaturen er stabil, lav og med god ventilation. Har man ikke sådan en, kan man bruge en ovn på de laveste grader og med en lille ske i ovnlågen, så fugten kan slippe ud.

Når bærrene er blevet helt tørre, kan de med lethed køres til pulver i en foodprocessor. Hvis bærrene stadig er lidt fugtige klumper det sammen, så være sikker på de er tørret helt færdig.

Hyldebær pulver
Hyldebær pulver

Hyldebær og mandelmakron

  • 1 æggehvider
  • 100 g sukker
  • 3 store tsk hyldebærpulver
  • 100 g mandelmel

Til denne opskrift bruger jeg hyldebærpulveret fra opskriften oven over. Ud over at det giver god farve og vigtigst af alt smag, så er det for at demonstrerer at man sagtens kan bruge hele hyldebærret. Der blev også stemt for et hjemmelavet alternativ på instagram. Hvis du ikke har mulighed for at tørre bærrene, eller ønsker at springe den del over, kan du uden problemer bruge frysetørrede bær, eksempelvis hindbær, jordbær eller blåbær, som er let at få fat på. Det kan du selv kører til pulver, lige som jeg gør med hyldebærrene.

Æggehviden piskes først stiv med en håndpisker. Herefter tilsættes sukkeret, og det piskes videre i 5-10 minutter til en stiv marengs.

Tilsæt 3 store teske hyldebærpulver og den det sammen med en dejstraber. Herefter tilsættes mandelmelet.

Til denne opskrift, kan jeg godt li at bruge groft mandelmel. Jeg anbefaler at du bruger lige nøjagtigt det du har derhjemme allerede. Men har du hele mandler med hinde, så gør som mig, og blend halvdelen til mel og så tilsæt resten, og blend lidt mere, så du har en rustik mandelmel.

Når det hele er vendt sammen. så lav små klatter på en bageplade med bagepapir. klatterne skal være omkring på størrelse med en femkrone.

Bag dem på en plade i ovnen på 100-120 grader i omkring 15-20 minutter. Når de er bagt færdig, så tjek dem. hvis de er bløde inden i, så sluk ovnen og åben ovnlågen og lad dem stå på eftervarmen. Så ender de med at blive sprøde. Pas på mens du bagerne dem at de ikke lige pludselig bliver for mørke.

Hyldebær makroner
Hyldebær makroner
Udgivet i

Hyldebær, mine tanker omkring dem

Hyldebær

Hyldebærrene er på vej til at modne på træerne rundt omkring. Det er også nu, at vi begynder at se opskrifter, hvor hyldebær indgår.

Noget der har trendet på det sidste har været kapers, lavet på grønne hyldebær. Der bliver også snapset i stor stil på hyldebær både grønne og modne.

Før man skriver opskriften færdig

Da jeg skrev opskriften på Hyldebærlikør til min bog På glas og flasker, ringede jeg til skov og naturstyrelsen og kom i kontakt med en naturvejleder dér.

Jeg fortalte hende om bogen, ideen med opskriften og om der var noget som helst, jeg skulle være opmærksom på med hensyn til min fremgangsmetode.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Mange er jo bange for at bruge dem fordi de er giftige.

Min første ide var at lave en snaps, som jeg efterfølgende ville gøre sød. Hun mente det nok var ok. Hun sagde i første omgang til mig, at hun ikke ville have nogle bekymringer ved det. Vi sagde pænt farvel og lagde på.

Efter 10 minutter ringede min telefon. Det var samme naturvejleder. Hun havde tænkt over det. Måske enda spurgt en kollega til råds. Og nu var meldingen en helt anden. Hun fortalte mig, at hun på ingen måde ville stå inde for en opskrift med den fremgangsmetode. Det var jo en klar melding.

Sammen snakkede vi frem og tilbage om, hvordan den bedre kunne drejes, så hun igen kunne stå inde for det.

Det er utroligt vigtigt, når man laver opskrifter, lige at tjekke op på detaljerne. Måske er det livrem og seler, men bedre end skulle tilbagekalde en bog fra butikkerne.

Snaps med kraft

Tidligere her i år, da jeg ordnede udstillingen i vinduet i min café, stødte jeg på en snaps. Den havde stået længe og bærrene var stadig i. Jeg åbnede den. Det var en hyldebær snaps der var blevet sat over, på samme tid som vi lavede den originale opskrift til bogen, som vi senere skrottede. Det var alt for spændene til bare at hælde ud, så jeg nød en snaps i caféen ved lukketid, med en ansat.

“Vil du smage en snaps med en forholdsvis høj mængde blåsyre?” Spurgte jeg mens jeg hælde et glas op. Det var en smag som garvesyre, altså det vi kender fra fadlagret rødvine der får munden til at snurre sammen og virke tør. Ikke noget man hverken kan eller skal drikke for meget af, men spændene var det. Resten donerede vi til afløbet.

Hvad hvis mine børn spiser hyldebær?

Når det kommer til børn, så er der nok ikke så meget fare for, at de spiser dem. Altså med mindre det er min lille Freja der bare tygger på alt for tiden, men selv hun ville nok spytte det første ud igen. De smager jo ikke særligt godt rå. Af samme grund er jeg helt tryk ved at ungerne leger omkring hyldebærtræet, plukker bærrene og laver legesuppe af dem.

Kan jeg juice dem til min morgenjuice, der er jo masser vitaminer i dem

Der var en café inde i København der bruge friske hyldebær i deres juice. Det blev stoppet af myndighederne, da det blev opdaget, det er fuldstændig no-go. Der var også en sag med et konferencecenter der forgiftede en masse gæster også med juice lavet på blandet andet rå hyldebær.

Blåsyre lyder ikke rart

Grønne hyldebær kan udvikle blåsyre. Som også er i de modne bær efterfølgende. Det kan fjernes ved at koge dem i mindste 20 minutter. Man dør ikke af at komme til at spise et par, men hvert år er der folk der bliver alvorligt forgiftet af dem.

Men man har jo spist hyldebærsuppe altid?

Hyldebærsuppe og hyldebærsaft har man altid lavet. Det smager faktastisk. Ungerne elsker det, og jeg elsker det. Når man skal lave saft af bær, koger man dem i forholdsvist langt tid, jeg plejer også at lade dem trække i måske en time efter kogning, før jeg sigter dem. Derfor er der absolut ingen fare ved at drikke hyldebærsaft lavet fra havens hyldetræer. Det er ikke bare noget man kan gøre, man skal!

Lige så snart at hyldetræet uden foran mit vindue er klar med årets afkast as hyldebær, laver vi likør, saft, suppe, cider og frugtlæder af dem.