Rundt omkring i haverne er æblerne så småt på vej. Der er blomster på træerne og det tegner godt, selvom træerne blev ramt af lidt frost tidligt på sæsonen.
I min bog Cider & frugtvin, der behandler jeg selve cider produktionen meget gennemgående. Det står faktisk også med større typer på forsiden end frugtvin. Jeg tager udgangspunkt i cider metoden, som så dander grundstenene for resten af opskrifterne i min bog. Man kan således godt kalde cider for en æblevin. I bogen er der mange opskrifter på forskellige typer af ciders, og en helt del frugtvine.
Til de dage på året hvor vi går og venter på æblerne skal blive klar, er frugtvinene i bogen ideelle at brygge. Bærrene i din have, bliver klar til høst før æblerne, så det er bare om at komme igang.
Æbleblomster
Gem de friske frugter og bær, til senere bryggeprojekter
Hvis du løbende har adgang til friske frugter og bær, så gem dem på frost til senere. De taber ikke kvalitet, og hvis du alligevel har dem ved hånden, så er det tossede ikke at høste dem. Specielt hvis du har bær der er blevet en tand for sure. De er perfekte og brygge af, da de typiske giver en masse fylde til din vin. Det gælder også vindruerne fra haven.
Hvad så hvis du ikke har æbler eller bær i haven?
Et af mine ynglingsbilleder fra bogen er af min datter Luna, der hælder æblemost fra karton på en glasballon. Det er for at understrege at du sagtens kan få gode resultater den vej omkring. Det kan bruges som en base, som subliment, eller udelukkende.
Skal du eksempelvis brygge en æble og hindbær vin. Så kunne du hvis du ikke har adgang til æbler, bruge en kvalitets most fra karton, og så hindbærrene fra din have. Omvendt kunne frosne hindbær sagtens være en god smags og farvegiver til en hjemmepressede æblemost. Du sætter selv dit tempo.
Når det kommer til det man brygger derhjemme, er der et par regler, der kan være gode at have styr på. I min bog Cider & frugtvin har jeg ikke gået så meget i dybten med loven på området. Det er mest fordi, at man inde for bogens premis, ikke kommer på kant med loven. I bogen brygger vi jo derhjemme, og i små mængder, så videresalg giver ikke rigtig mening.
Hvad så hvis du står og er inviteret til en fest og de spørger om du ikke tager noget hjemmebryg med?
Brygning derhjemme
Hvis du brygger derhjemme, og drikker dit bryg derhjemme, så skal du ikke rigtig tænke over så meget, hvad loven angår.
Det må du:
I Danmark er det nemligt tilladt at brygge Cider & frugtvin derhjemme, samt øl og vin.
Du må drikke det selv, og du må servere det for din familie og dine gæster i dit eget hus.
Du må holde en privatfest og skænke hjemmebryg til dine gæster.
Du behøver ikke at have fødevare godkendelse, og kan brygge det i dit eget køkken
Holde en cidersmagning, hvor der smages igennem forskellige cider. Alle deltagerer skal være informeret om fremstillingen.
Hvis du eksempelvis skal hjælpe andre med at brygge til deres fest, så kan de hjælpe til med brygget. I så fald er brygget lige så meget deres, som dit. Og derfor kan de servere det for deres gæster. Du må i det tilfælde ikke tage penge for at hjælpe dem.
Det må du ikke:
Sælge dit hjemmebryg til private eller engros til butikker til videresalg.
Udskænke det til offentlige begivenheder, bare, restauranter osv.
Holde fest med betalende gæster, hvor du udskænker dit hjemmebryg
Brygge med henblik på at fremstille spiritus eksempelvis ved destilering af dit hjemmebryg
Undtagelsen
Ved visse lejligheder kan en særtilladelse hentes, til det man kalder lejlighedsvis salg. Det kunne være en årlig begivenhed i børnehaven eller byens marked. Der kan ikke være tale om noget man gør eksempelvis hver måned. Tag fat i de lokale myndigheder. Under alle omstændigheder skal alle der smager eller køber en flaske være informeret om hvordan de er produceret.
Du har måske hørt om en gærstarter, men hvornår skal du bruge den, og hvornår er det blot proces for processens skyld. Skal man bruge en gærstarter, eller er det ligemeget? Og vigtigere hvornår bruger man den?
I min bog Cider & frugtvin, har jeg skrevet opskrifterne så man brygger små mængder af gangen. På den måde kan du tillade dig at brygge lidt mere. Og bedre endnu, flere forskellige varianter. Du kan fint skalere opskrifterne op som du ønsker. Selvom jeg ikke bruger gærstarter i mine opskrifter i bogen, kan du sagtens komme ud for at det kan være en mulighed for dig når du brygger. Hvis du eksempelvis dobler opskriften op flere gange.
Du kan få brug for en gærstarter hvis du skal brygge en meget stor mængde cider, eller frugtvin. I min bog er mængderne på omkring 10 liter, men du kan sagtens doble opskrifterne op flere gange. Rent tekniske er selve mængden af det du brygger, ikke så vigtig for processen. Om du brygger 10 liter eller 100 liter, skal det nok blive godt.
Du dobler opskriften direkte op, og det gælder også gæren. En for lille mængde gær vil starte langtsommere op, og måske slet ikke kunne få fat. Og det kan få dit bryg til at blive surt, før det rigtigt kommer igang.
Den lette løsning ville være at købe mere gær hjem, men du kan også nøjes med en enkelt pakke. I det tilfælde starter du et microbryg op i en glaskolbe, hvor du bruger den most, eller saft du skal brygge med. Så bliver gæren hurtigt aktiv, og opformerer sig. Når der er godt gang i glaskolben, kan du fordele det ud i en stor mængde most.
Normalt vil en pakke bryggegær, kunne starte et bryg op af mellem 15 og 30 liter. Det står tit på pakken, og er en rettesnor for hvor drøjt gæren er.
Det kan også være en ide tilfælde hvor du køber meget dyre gær, der er der penge at spare ved at formerer én pakke frem for at købe flere hjem.
Du kan finde de her glaskolber i alle bryggebutikker. De bruges til at lave din gærstarter i. Basalt set er det en lille glasbalong som du starter et micro bryg i, som så kan hældes ned i en stor mængde most eller frugtsaft. Det er kun relevant hvis du brygger store mængder. Til opskrifterne i Cider & frugtvin, er det ikke nødvendigt.
Er du procesorienteret eller en afslappet brygger?
I opskrifterne i min bog Cider & frugtvin bruger jeg ikke gærstarter. Det er dels fordi mængderne er små. Derfor er det ikke helt så nødvendigt.
Der kan tit gå laboratorie i den, når man brygger. Processen er helt ærligt ret spændene, og man kan tit ende et sted hvor processen, er en lige så spændene del af brygningen som det færdige resultat.
Der er dog altid en risiko ved fejl, jo flere beholdere du bruger, og jo flere gange du håndterer dine ingredienser. Der er også en fare for at du helt simpelt kommer til at blive for procesorienteret. Hvis processen bliver for lang, kan der være en fare for at man går død i brygningen, og ender med ikke at starte spændene test bryg op, når man lige har en halv dag, fordi tiden ikke er til det.
Personligt er jeg en meget afslappet brygger. Jeg bruger gerne så få arbejdsgange som muligt, og sjuser meget med mængderne. Det er ærligt talt også i høj grad dét der skiller cider brygningen fra eksempelvis ølbrygning.
Når du skal igang med at brygge cider, skal udstyret være i orden. Det er heldigvis en billig hobby at komme igang med, og jeg tænkte jeg ville skrive et indlæg hvor jeg ridser det basale op. Så har du en god ide hvad du skal kigge efter, inden du går på indkøb.
Listen her indeholder dét du skal bruge for at komme igang. Det er alt sammen noget som er let at få fat på. Og i samarbejde med Maltbazaren har jeg fået sammensat et sæt, så du kan få alt på ét sted. Har du en bryggebutik, lige i nærheden kan du også sprøge dér om de har et bryggesæt. Lige her på siden kan du købe et cider bryggesæt der indeholder alle delene. Sætter her på siden, kan på et senere tid bruges til ølbrygning også, hvis du skulle få lyst til at forsøge dig med det.
2 x Bryggespande af 10 liter med tappehane og gærlås
1 x Ballon og flaskerens
1 x Hydrometer
1 x Testcylinder
1 x Termometer
1 x Flaskepåfylder
1 x Kapsellukker
1 x Safcider gær
Bryggespand og gærlås
Når du brygger skal set ske i en bryggespand, eller i en glasballon. Grunden til at plastikspanden har vundet indpas er at den er langt mere praktisk end en glasballon. De er lette at rengøre og er billige at købe hjem. Det er dejligt praktisk at man efter at have tømt den efter et bryg, blot kan skylle efter, og sætte den i opvaskermaskinen. Det er noget du ikke kan med en glasballon.
Den bryggespand du får med i cider bryggesættet, har også en tappehane. Du kender helt sikkert tricket man bruger når man skal tømme en beholder for væske man ikke kan hælde af. Man stikker en slange ned i beholderen, suger kraftigt i slangen og fører den ned i en ny beholder. Det undgår du helt når du har en tappehane i din bryggespand. Den er også hævet lidt over bunden af spanden, så du undgår bundfaldet, når du tapper af.
Det mest ikoniske udstyr i din brygge samling, er helt klart gærlåsen. Det er dén de fleste forbinder med at man brygger. Den forhindrer at der kan komme et tilbageløb af luft som kan få din cider til at fejlgære. Den ligner en vandlås, og princippet er også det samme. under brygningen, skal den være fyldt med en væske som får den til at boble når der gæres i spanden. På samme tid, kan luft ikke løbe tilbage som vil få din cider til at udvikle eddikesyre under brygningen. Du undgår også at der lander en flue nede i din cider.
Ballon & flaskerens
Det er rart at få rensemiddel med i dit cider bryggesæt med det samme. Du skal bruge et rensemiddel der er designet til brygning. Her er Almindelig sulfosæbe ikke nok, da det ikke rengører i bunden og fjerner bakterier og svampesporer. Selvom du kan sætte din bryggespand direkte i opvaskermaskinen, så skal den desinficeres igen, inden du brygger.
Alt det udstyr som du bruger, mens du brygger skal rensen. Om det er et termometer, grydeske eller kapslerne du sætter på flaskerne. Selvom grydeskeen var ren da du lage den i køkkenskuffen, skal den desinficeres inden du bruger den til at brygge med. Det gælder også dine flasker. Selvom de kommer fra en helt ny kasse, skal de desinficeres inden brug. Derfor er der et godt kvalitets rensemiddel med i dit cider bryggesæt.
Hydrometer & testcylender
Hydrometeret er nok det mest tekniske udstyr i dit cider bryggesæt. Det ligner et termometer, men bruges som en flydevægt. Du dumper det ned i din væske du vil brygge, og så kan du i overfladen læse en værdi der er et udtryk for hvor meget sukker der er i dit væske. Det kan give dig et praj om hvor meget alkohol du har portentiele til at gære op til. Via en måling efter gæring og en simpel formel, kan du regne ud hvor meget alkohol der er i din færdige cider eller frugtvin.
Ved store mængder af frugtsaft kan du måle direkte i bryggespanden, ved mindre mængder kan du bruge testcylinderen til at måle i, så du skal bruge meget lidt væske.
Termometer
Temperaturen når du brygger er ikke helt uden betydning. Mens du forbereder din most til gæring har du måske varmet din most op. Den skal gerne over 75 grader, men ikke op og koge. Inden du så sætter mosten til at gære, skal den lige som når du laver brøddej, ikke være mere end 30 grader. Derfor er det godt at have et termometer, som er lavet til at stå nede i væsken.
Flaskepåfylder
Når du skal fylde dine flasker efter endt brygning kan du gøre det direkte fra bryggespanden. Her er det igen rigtig praktisk at din bryggespand har en tappehane. Flaskepåfylderen gør det lidt lettere, da der ikke kommer så meget skum i flasken, ved fyldningen.
Kapsellukker
Selvom der ikke er kapsler med i dit cider bryggesæt, er der tilføjet en kapsellukker. Du vil højst sandsynligt flaske på champagne flasker, og dér er den flotte champagne kortprop, ret ikonisk. Jeg vil dog anbefale dig at bruge kapsler i starten, da du vil opdage at du brygger mange flasker, og lige ledes åbner mange flasker ved tests. Derfor er kapslerne en god ide, da de er billige og lette at have med at gøre.
Kapslerne kommer i mange farver, så når du er ude og købe flasker, så vælg dem du synes best om. Kapsler kommer i 2 størrelser og den kapsel lukker der følger med i dit cider bryggesæt, kan bruges til begge størrelser.
Din første bryggegær
I sættet er der en pakke cider gær med. Det er så du ikke glemmer det, og kan gå igang med det samme, når du pakker dit sæt ud. Den gær der følger med er en SAFcider gær, som er en rigtig god begynder gær, som er let at bruge, og er let at få til at efterkarbonerer. Ved næste besøg i din bryggebutik, så kig på det store udvalg af gær de har.
Det udstyr der ikke er i ciderbryggesættet, du skal bruge
Flasker og kapsler er ikke med i dit cider bryggesæt. Der er fordi der er forskellige flasker du kan vælge. Eksempelvis er der 750ml og 350ml, og de kommer i brune, grønne og klare flasker. Så det er helt op til dig selv, om det er store eller små du vil bruge, og hvad farver du ønsker. Ud over det kommer kapslerne i mange farver.
Når du har sat din første cider over, har du omkring 2 uger at få købt dine flasker. Så brug den tid til at besøge din lokale bryggebutik, og se på deres udvalg. Her kan du også fylde legeret op med nyt gær og så videre.
Listen neden under er hvad du ellers mangler, meget af det har du sikkert i køkkenskuffen i forvejen.
Flasker
Kapsler
Grydeske
Trakt
Si
Nu har du en god ide om hvad du skal bruge før du kan brygge din første cider. Selve cider bryggesættet kan du købe lige her. Bemærk dog at sættet skal afhentes i 3000 Helsingør. Senere på måneden får du et link til hvor du kan købe cider bryggesættet hos Maltbazaren som jeg samarbejder med.
Husk at få min bog med, hvor du får alt teknikken, alt teorien og mange gode opskrifter så du kan komme godt fra start når du skal brygge cider & frugtvin derhjemme.
Da jeg var forbi min lokale bryggebutik for noget tid siden, faldt jeg over en AW4 gær, som jeg bruger i dette bryg.
I min bog “Cider & frugtvin“, er der en virkelig lækker opskrift på en stikkelsbærvin, og man kunne sagtens skifte gæren ud, med en AW4 gær for at få et andet resultat.
AW4 gæren er god til at nedbryde den store mængde syre der er i stikkelsbær. Og hvis der er noget stikkelsbær har rigeligt af, så er det syre. Til gengæld har stikkelsbær ikke den store fylde, og det kan AW4 gæren skabe.
Stikkelsbærvin må siges at være nordens hvidvin. Er den brygget rigtig, så kan resultaten virkeligt slå igennem, og efter min mening helt erstatte den almindelige vin omkring middagsbordet.
Producenten skriver selv at den er god til tysk inspireret vine, som eksempelvis Gewurztraminer, Sauvignon, Semillon og Riesling. Ud over at være vine jeg personligt ret godt kan lide, så er det lige nøjagtigt den stil jeg ønsker til min stikkelsbærvin. Jeg vil også efterkarbonerer den, så den får lidt blide bobler.
Valg af gær, er en stor del af brygprocessen
Som i ser i filmene neden under, så kan et simpelt skift af gær, gøre underværker, for ens brygning. Det er ikke kun valget af æbler og bær, men gæren har i store dele ansvar for at danne en god smagsprofil. Og du behøver ikke at vælge gærtyper, der som udgangspunt er henvendt til det du brygger. Eksempelvis, kan en rødvinsgær, være rigtig god til frugtvine med røde bær. Det kan gøre den tungere i smagen, og give en rigtig god krop. På samme måde kan en hvidvinsgær, der normalt bruges til at lave lækre sprøde hvidvine, være lige dét der skal til for at få ens stikkelsbærvin til at skille sig ud. Den kommer ikke til at smage af hvidvin, det skal der jo hvide druer til for at gøre. Men der gemmer sig noget i smagen som har lidt den samme stilart.
Se med i denne video serier og se hvad jeg ender med af resultat. (Jeg er ikke sponsoreret af producenten af AW4 gær)
Hvis du vil tage et kig i min bryggebog, kan du finde den lige her på siden, eller dér hvor du normalt køber dine bøger.
Bogen.. altså min næste bog der udkommer midt marts!
Derfor har jeg testet en del på eddikerne, og jeg har nogle forskellige der står oven på skabet og hygger sig. Når du skal lave din egen eddike, er det lettere end man skulle tro. Nedenfor er den originale video linket, så du kan se mig starte en op helt fra bunden.
Hvis du ikke brygger din egen cider som mig, kan du stadig godt brygge eddike. Og har du ikke en eddikemor, så er det heller ikke noget problem.
Hvordan laver man eddike?
Eddikesyre, eller blot eddike som vi kalder det i hverdagstale, kommer helt af sig selv. Du har helt sikkert lavet eddike på dit køkkenbord uden at vide det. For når eddikesyrebakterier går i forbindelse med alkohol, og får tilføjet ilt, så dannes der eddikesyre.
Det er også det vi siger når en vin er oxyderet. Den har stået på bordet efter den er åbnet, og så er den efter et par dage blevet direkte sur at drikke. Det er helt basalt set den proces vi udnytter her.
Det kan virke svært hvis man ikke har prøvet det gør, at vurderer om den vin, eller cider man har haft stående oven på skabet i flere måneder er sikker at drikke eller ej. Du kan dog være helt rolig, for hvis din vin eller cider efter et par måneder har fået en udpræget smag af eddike, ikke bare sur længere, men direkte eddike sur. Som om man har blandet lidt lager eddike ned i vinen, ja så er processen gået rigtig til.
Husk og dække dit eddike til! Hvis du ikke har noget lige ved hånden, så bare brug et mundbind!
Den første cidereddike
Nedenunder kommer videoen fra første eddike jeg satte over. Den giver et godt overblik.
Husk at hvis du ikke brygger cider som mig, så kan du bruge andre alkoholiske drikke. Eksempelvis vin du har til overs.
Jeg havde et par flasker kirsebærvin, der var gået galt under brygningen. Jeg havde testet hvor lidt svovl jeg kunne tilsætte, til en opskrift, men jeg ramte under grænsen.
Derfor er de ikke blevet så spændene og drikke.
Det er på den anden side en rigtig god mulighed for at starte en eddike op. For noget tid siden satte jeg en æble og skovbærcider over og syrne til eddike. Den eddike er ved at være klar nu, så hvis du var med dengang jeg lavede den, så er det nu du skal se til den. Nederst er der et link til dér hvor jeg laver den.
Det du skal bruge
Det der skal være til stede før du kan brygge eddike, er en alkoholisk drik, eksempelvis en cider du har brygget, eller en vin du ikke har fået drukket færdig, eller som måske ikke var så spændene. Sørg for at der er tilføjelse at luft, og så sker processen helt af sig selv. Får når eddikesyre bakterier går i forbindelse med alkohol og for tilføjet luft, omdanner de alkoholen til eddikesyre. Eddikesyre bakterier findes mere eller mindre på alle overflader, så processen er let at sætte igang.
Man kan købe eddikesyre bakterier på flaske og du kan også benytte en eddikemor, for at sikre at processen starter hurtigt og stabilt. Men det er ikke altafgørende.
Med tiden kan du være heldig sat skabe din egen eddikemor, den kan du dele op og give til din bedste ven et stykke, eller du kan flytte den til et nyt glas med ny vin eller cider, der skal omdannes til alkohol.
Når jeg brygger og viser det frem for jer, bruger jeg klare glas, så det er lettere at se hvad jeg gør, men mørke glas, eller keramik er at forestrække, da de er beskyttet for stærkt lys. Alternativt kan du sætte dit glas et mærke sted, i et skab eller som jeg oven på mit skab.
Tænk også ud af boksen. Ved at tilsætte eksempelvis skovbær kan du meget let skabe en ny dybde i din cider.
I forrige video hvor jeg startede en eddike op, bruger jeg most fra dette bryg, da det også i eddikebrygningen vil skabe dynamik, at det ikke kun er æblecidereddike.
Til sidst når denne cider er brygget færdig vil jeg tilsætte julesnaps til den. I stedet for at se snapsen for hvad den er, skal man i den her sammenhæng se den som en ekstrakt. Nemlig af alle de krydderier og smage, som vi forbinder med jul. En note kan siges at med julesnaps, tænker jeg her en man selv har lavet, eksempelvis denne.
Æblecider, med skovbær og mange varme krydderier ender nemlig med at blive en ret spændene julecider, eller kold glögg om man vil 🙂
Når det ikke lige er vejr til at komme i haven og lave most, og der ikke er æbler på træerne, ja så skal det ikke nødvendigvis stoppe en fra at brygge æblecider.
Det er helt klart muligt at brygge cider med æblemost man køber og stadig komme i hus med en cider, der smager godt. Man skal blot vælge en æblemost der er ren og gerne en der er ufiltreret. Æblesaft, æblejuice og andre koncentrartbaseret drikke kan i princippet godt bruges, men skal man tæt på et hjemmelavet produkt, så vælg ren ufiltreret æblemost.
Hvis man smager på en kvalitetenæblemost man køber, så vil den, selvom den tit er til den søde side, være tæt på det man presser derhjemme i haven. Det er i sin enkelthed, fordi metoden som et mosteri presser most på, mere eller mindre er den samme, som den man benytter i haven. De har større anlæg, der er automatiserede, men grundlæggende er metoden den samme. Deres most er tit til den søde side, fordi de er designet til at være drikkeklar og skal kunne ramme et bredt publikum.
Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost
Æblecider med humle, lavet på supermarkedsmost
Cider brygge startsæt (kan fås i alle bryggebutikker)
8 liter ufiltreret æblemost, gerne fra forskellige mærker
23 gram tørret humle (bryggebutik)
SAF Cidergær (bryggebutik)
I videoen her forklarer jeg hele processen fra start til at den er sat igang. Næste video går jeg i dybden med at flaske, og det vigtige at få brus på så den er lækker perlende. Alt udstyr kan fås i en bryggebutik. Der ligger flere end du tror, og du kan finde dem alle på nettet. Jeg startede ud med et begynder sæt, og i mine videoer bruger jeg det samme begynder sæt, så det er let at forholde sig til.
Se med i næste video hvor jeg tapper og flasker min humlecider.
