Da jeg skrev min nyeste bog Cider & frugtvin, var et af målene at skrive en bryggebog, der havde udtryk som en traditionel kogebog. Lige bort set fra teoriafsnittet først i bogen, så skulle opskrifterne være lige til at gå til. Så man som ny brygger bare blev suget ind med det sammen. Jeg skulle også sætte en sværhedsgrad for det at brygge cider, og relaterer det til processer man allerede kender til fra køkkenet.
Det kan virke lidt skræmmende at skulle igang med at brygge, og du synes måske ikke det virker som noget, du har gjort før. Et af målene med bogen var at afmystificere det at brygge. Og skabe bro mellem nogle af de lækre sager du allerede har lavet før i dit køkken og det at videreudvikle det i en brygge sammenhæng.
Du har måske kogt en saft af bær, lavet årets hyldeblomst saft af blomsterne i haven, eller måske bager du et brand godt brød derhjemme. Hvis du kan sige ja til et par af tingene, så er du godt på vej.
Rugbrød og cider
Det at bage et godt brød, ligger meget op af det at brygge cider & frugtvin. Det er fordi processen mere eller mindre er den samme. Altså lige op til det punkt, hvor du sætter dejen i ovnen og bager den.
Der er selvfølgelig forskel på æblemost og mel, men når først gæren er gået igang med at fermentere, så skelner den ikke så meget. Altså principelt set. Melet indeholder næring, som sammen med vandet kan aktivere gæren og få den til at fermentere og producere Co2 og alkohol. Så får dit brød lufthuller og hæver. Det danner en smag på grund af fermenteringen, så brødet ikke blot smager af vådt mel. Det er sådan set ligegyldigt om du bruger en surdej, som jo er mel der er vildtgæret, eller om du bruger en bagegær.
I en bryggesammenhæng kan man nemlig også bruge begge metoder. Enden er æblemosten vildtgæret, eller også har man tilsat bryggegær. Det er klart at vildgæret æblemost måske er lidt mere romantisk, men det er ikke nødvendigvis mere rigtig. Lige som med brødbagning.
Fra saft til vin
Når du koger saft og den er sød lækker og drikkeklar, så har du faktisk allerede gjort en stor del af arbejdet. For når du brygger frugtvine, så er saften en stor del af processen.
Den kan være den rene saft fra bærret. der ikke er fortyndet. Eller det kan være vand og bær der er kogt op, og eventuelt sigtet. Begge dele bruges side om side.
Så mangler du blot at få det til at gære, flasket det og eventuelt få lidt brus på. Det lyder måske lige lovligt let, men med et godt teoriafsnit i baghånden er du klædt godt på.
Ikke bare opskrifter for opskrifternes skyld
Når du først er godt igang, så begynder du at lave nye opskrifter helt selv. I Cider & frugtvin har jeg med vilje ikke sat en masse opskrifter ind for opskrifternes skyld. Der er dem der skal være, for at du kommer godt omkring forskellige teknikker og ideer.
Skal du eksempelvis lave en rabarber vin, som der ikke er en opskrift på i bogen, bruger du blot en af de andre opskrifter, som du synes minder om det du vil brygge. Eksempelvis hindbær eller stikkelsbær vinen. Så bytter du ud med rabarber. Til sidst skal du overveje at rabarber indeholder en hel del syre, og derfor kan det være en ide at bytte gæren ud. Eksempelvis med en MA33, som er mere velegnet til syreholdige frugtsafter. Alt det kan lige nu virke som sort snak, men efter du har brygget et par gange, er du helt med på det.
Men hvor finder du så svarene, på alle dine andre spørgsmål? Du er velkommen til at spørge mig, lige her eller på de andre platforme jeg er på. Eller forhøre dig i din lokale bryggebutik.
God fornøjelse med brygningen.
Find mig på:
