Udgivet i

Syltede agurker, på 5 måder

Syltede agurker

Syltede agurker er en fast del af sortimentet af syltede sager i de fleste køleskab. Jeg har også et klart indtryk af at det et en af de første opskrifter køberne af min bog “På glas og flasker går igang med.

Hjemme hos mig kan vi sagtens lave flere versioner af dem på samme tid. Når man først har gang i lage og skyldning af glas, så kan man med lethed lave et par forskellige versioner i samme arbejdsgang. Opskrifterne her ligger også helt naturligt op til at børnene kan hjælpe til. Neden for giver jeg et par forslag, som let kan ændres til hvad du lige har hjemme i skabet.

Du kan læse mere om min bog “På glas og flasker” her. Den kan købes hos mit forlag, eller alle steder hvor du normalt køber dine bøger. Den kan også lånes på biblioteket.

Agurker til syltede agurker
Først skal agurkerne trække med groft flagesalt

Syltede agurker som vi kender den fra supermarkedet

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 1 teske gule sennepskorn
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Start med at vaske din agurk og skære den i tynde skiver. Du kan gøre det med køkkenets skarpeste kniv, eller en mandolin. Tænk lidt på hvordan du ønsker slutproduktet skal være.

Hæld herefter agurkeskiverne i et dørslag og vend det rundt med salt. Lad herefter agurkerne stå og trække i omkring en time. Stil eventuelt dørslaget i vasken, der er mere vand der løber fra end man regner med.

Saltet trækker væske ud af agurkerne ved at spænde cellerne i grøntsagen. Det gør sammentidigt også agurken istand til at trække smag til sig.

Imens agurkerne står og trækker med salten, koges en lage af resten af ingredienserne.

Klargør dit glas. Vask det af og desinficer det. Det er vigtigt at dit glas lukker tæt og har en intakt gummiring.

Herefter skyller du agurkerne fri for salt. De ender naturligt nok med at smage lidt af salt. Pak dem herefter ned i dit klargjorte glas. Med “pak”, mener jeg at du godt må trykke det lidt forsigtigt sammen, så der kan være flest mulige agurkeskiver i glasset.

Nu hældes lagen på glasset. Den må godt være rygende varm. Hældes den på lige under kogepunktet hvor efter glasset lukkes til, hjælper det med at få dine agurker til at holde sig længe. Du kan på denne måde helt undgå at det skal stå på køl til før du åbner den første gang. Af samme grund er det vigtigt at dit glas slutter helt tæt, så undertrykket ikke udlignes.

Nu stiller du dit glas i skabet, på hylden, eller i køleskabet. Hvis glasset har været disinficeret med kogende vand, vodka eller konserveringsmiddel, og lagen var hældt på kogende, og du efterfølgende ikke har haft fingrene i glasset, kan det holde sig længe også uden det står på køl.

Efter første åbning af glasset, skal det stå på køl og agurkerne skal hele tiden være dækket af lage. Det kan fortsat holde sig i en måned eller 2, men vores er typisk spist op efter en uge.

Syltede agurker med stjerneanis og peber

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 4 sorte peberkorn
  • 10 tørrede korianderfrø
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over.

Syltede agurker med dild, evt krondild og enebær

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 enebær, knuste
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 2 dildkviste, gerne krondild

Sammensætningen af enebær og agurk kender vi fra gin & tonic hvor man i visse opskrifter tilsætter agurk. På samme måde lader vi os inspirere af denne sammensætning, blot med omvendt fortegn.

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Det skal dog siges at enebær giver en meget gennemtrængende smag, hvis det får lov til at trække i langt tid. Man kan eventuelt koge enebær med i lagen i et par minutter, herefter sigtes de fra hvorefter resten af lages laves færdig,

Syltede agurker med estragon og sennepskorn

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske
  • 1-2 kviste frisk estragon
  • 1 tsk gule sennepsfrø

Brug samme fremgangsmetode som oven over. Har du eventuelt en hjemmelavet kryddereddike, kan du bruge den her, hvis du ikke har friske krydderurter. Brug den i stedet for eddiken i opskriften.

Syltede agurker med smag af røg

  • 1 økologisk agurk
  • 40 g røget flagesalt
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 dl klar økologisk lagereddike
  • 2 laurbærblade, gerne friske

Da jeg var i Bella Centeret og promoverer min syltebog På glas og flasker, til bogforum ’18, havde jeg blandt andet denne med som smagsprøve. Det er simpelthen genialt. Når agurkerne blot har trukket med det røget salt, og derefter skyllet, har de fået lige netop den mængde røgsmag det kræver så de er delikate uden at smage af spejderlejer.

Brug samme fremgangsmetode som ovenover.

Til slut

Hvis du er nået så langt ned i teksten, så tak fordi du læser med! Del gerne mit indlæg med dine venner!

God fornøjelse.

Udgivet i

Fermenteret the, men ikke kombucha

Cool Herbal urte the

Jeg er igang med at fermentere the. Urtethe faktisk.
Altså ikke som kombucha, men på Méthode Champenoise. Eller som man ville fermenterer en vin eller cider. Det er super spændene. 

Jeg har sat alkohol procenten til ca. 5 %, lidt men godt. Når det kommer til væsker, der ikke har et naturligt indhold af sukker, som eksempelvis æblemost har, så kan man helt selv styre hvor meget eller hvor lidt alkohol, der skal være i det færdige bryg.

Ved helt naturligt presset æblemost, som ikke er fra koncentrat, vil alkoholprocenten være på omkring 5-6%, man kan altid tilføje mere sukker for at øge procenten, men det er ikke rigtig muligt at mindske sukkerindholdet, med mindre man fortynder med vand eller en anden væske der ikke indeholder sukker.

Det er første gang jeg fermenterer the på denne måde, så jeg har absolut ingen ide om, hvor vidt det færdige bryg bliver godt, men hvorfor skulle det ikke det?

Jeg har brugt en s-04 gær, den skulle efter beskrivelsen på pakken efterlade en masse rastsødme. Det er helt sikkert dét, der skal til for at få denne brusende, lettere alkoholiske isthe til at side lige i skabet.

Urte te der fermenterer
Urtethe der fermenterer. Husk at fermentering af denne slags er bedst gjort i mørke. Det ser dog død godt ud i vindueskarmen.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Man kan sagtens inddrage sine børn
Man kan sagtens inddrage sine børn. Det kan være rigtig hyggeligt.
Udgivet i

Nøgler er blevet afleveret

Lige som et hussalg, kommer dagen hvor nøglen skal afleveres.

Man fumler lidt med nøglerne, det er lidt svært at give dem fra sig. For det er nu engang så symbolsk.



Nu er det gjort
Nu er jeg arbejdsløs
Nu har jeg ingen indtægt
Nu skal jeg i tænkebox.

Udgivet i

5 tips før du åbner en cafe

Jeg besøgte en nyåbnet cafe forleden for at få mig en kop kaffe. Ejeren var igang med bordet ved siden af, og gav dem en lang sø-forklaring omkring kaffen. De to håndværkere skulle sådan set bare bedre om 2 kopper kaffe.

Lige dér fik jeg et flash back til mig selv som nystartet cafeejer for godt 8 år siden. Det dér var mig!

Der er så mange ting man fokuserer på i starten, som man ligger for meget i, i forhold til hvor meget det betyder.

Jeg overtog et færdigt lokale, der var en isbar, og kørte videre med det. Andre river alt ned og bruger mange penge på at renovere, og efterfølgende indrette med utroligt dyre møbler. Ny dyr espressomaskine og de helt rigtige klinker på toilettet.

Gæsterne er ligeglade med sådan noget, de vil bare hygges om, føle sig velkommen og slappe af. Den dér dyre espressomaskine bag disken, er 100% til ære for ejerens ego, gæsterne bemærker det ikke.

Jeg blev inspireret til en video om mine tanker, her 8 år efter. Og fik en snak med min mor omkring det, mens vi pyntede kager.

Få styr på.

  • Knowhow, ved du noget om cafedrift?
  • Få de rigtige ansatte, der kan det du ikke kan.
  • De faste udgifter, som vil komme måned efter måned, uanset hvor travlt du har.
  • Styr på dine naboer, der også driver cafe.
  • Dine specielle kaffebønner er ikke nok.
  • Dyrt interiøret har kun noget med dit ego at gøre.
  • Hvorfor vil dine gæster besøge lige dig?
  • Styr på rollen som vært.
  • Hvorfor vil du åbne en cafe?
  • Det er dit ansvar at din cafe giver overskud. Det er ikke gæsternes opgave at støtte dit projekt, støtte er noget Rød kors får.
  • Hænger din familiesituation sammen med livet som cafeejer.

Udgivet i

Jeg har valgt at sælge min cafe!

Det har været 8 gode år. Vi har givet den gas, og nu er det tid til at prøve noget nyt.

Jeg har skrevet et meget længere opslag på Cafe André’s egen hjemmeside her. Der kommer lidt videoer op til overtagelsen, og så er vi klar på efter at tage fat på et nyt eventyr.

Sidste åbningsdag er 11 Aug. 2019

Udgivet i

Hyldeblomst snaps

Hyldeblomst snaps

Når du laver hyldeblomst saft, har du sikket smidt blomsterskærmene ud efter de har trukket. Det har været en stor fejl.

De gemmer nemlig stadig på et kæmpe potentiale af smag, som man sagtens kan udnytte videre til andre lækre sager.

Hyldeblomst snaps

  • Hyldeblomst skærme der er blevet sigtet fra hyldeblomst saften
  • Klar vodka eller snaps.

Til denne opskrift skal du ikke bruge mål. Vi bruger nemlig et restprodukt og derfor skal der ikke tilføjes mere eller mindre, vi bruger det vi har.

Efter du har sigtet blomsterskærmene fra din hyldeblomstsaft, når de har trukket den tid de skal, kommer du dem over i en ny bøtte og overhælder dem med vodka eller klar snaps. Jeg bruger selv vodka.

Mængden af alkohol du skal bruge, er den mængde det kræver lige at dække det til. Det er vigtigt at blomsterskærmene er dækket helt med alkohol.

Herefter lader du den trække i 2-3 måneder. Smag på det efter 2 måneder og konstater om du synes den har fået nok. Ellers stiller du den tilbage på hylden og lader trække i en måned mere.

Herefter sigtes den på flasker og stilles til lagering. Den er klar til at blive drukket første gang en måned senere, og bliver kun bedre med tiden.

Jeg vil anbefale, at du laver nok til, at det lige strækker til, at næste hyldesæson har givet afkast til en ny produktion.

Den kan nydes som den er, eller blandet med danskvand og isterninger.

Rigtig god fornøjelse med sommeren bedste snapseprojekt.

Se også min opskrift på Hyldeblomst saft

Udgivet i

Syltede hyldeblomst citroner

Syltede hyldeblomst citroner

Når det er sæson for hyldeblomster, er det ikke kun saft vi skal lave. Vi er nemlig igang med forarbejdet til flere lækre sager uden vi måske lige er opmærksom på det.

Denne opskrift stammer fra min bog: På glas og flasker.

Læs mere om min syltebog “På glas og flasker” her:
Mere info om min bog her
Køb og læs mere om mine bøger hos Muusmann Forlag
Køb den hos Arnold Busck
Køb den hos Bog & Ide

Først i bogen finder du nemlig opskriften på sukker citroner. Det er en super god og kreativ måde at genbruge de økologiske citroner du brugte til hyldeblomstsaften. De er dyre nok i forvejen, så hvis de kan genbruges er det lækkert.

Få opskriften på hyldeblomst ekstrakt her: Hyldeblomst saft / ekstrakt

Sukker citroner

  • Økologiske citroner i skiver, gerne dem du har taget op fra hyldeblomst ekstrakten når de har trukket færdigt.
  • Hvidt sukker

I et rent glas ligger du skiftevis citronskiverne og hvidt sukker. Lidt som når du laver en lasagne, lag på lag. Slut til sidst af med at dække citronerne helt med sukker.

Det er svært at sætte mål på denne opskrift, for hele ideen er at man bruger de overskydende citroner. Altså vi bruger det vi ikke ellers vil bruge, og skal ikke sætte flere citroner til livs.

Efter en uge eller to, vil det meste af sukkeret være opløst til en sirup. Der vil være sukker på bunden af glasset, og det er helt ok. Hvis citronerne lige pludselig ikke er dækket af sukker mere tilføjer du blot lidt mere.

Når koncentrationen af sukker er så høj, så er holdbarheden utrolig lang. På køl, uden konserveringsmidler kan det holde sig i 1-2 år uden problemer.

Citronerne er gode til kagepynt, eksempelvis citronmåne og cupcakes. De kan bruges der hvor man ville bruge en skive citron i en kop te hvis den også må være sød, eller for eksempel i en couscous salat, som et sur/sød element.

Som en bonus er den sirup der kommer ud af denne syltning et produkt i sig selv, og kan igen anvendes til et hav af kreative projekter. Sidst brugte jeg den til at frembringe nogle ret lækre cocktails af.

Udgivet i

Hyldeblomst saft /ekstrakt

Hyldeblomst

Hyldeblomst saft kræver ingen introduktion. Der er ingen grund til at motiverer jer til at lave den, da det er en af de bedste safter man kan lave på denne årstid.

Dette er opskriften fra min bog, Eventyrlige Kager, som faktisk stammer fra en familie samling af opskrifter, min kones farmor lod gå i arv til min kone.

Jeg har til denne opskrift blandet vinsyre og citronsyre, det er ikke yderst nødvendigt. Så er der kun den ene type i dit lokale supermarked er det dét du køber. (Der skal dog stadig være 80 gram i alt).

Hyldeblomst
Hyldeblomst

Hyldeblomst ekstrakt

  • 1 stk. 5 liters bøtte med låg.
  • 40 hyldeblomstskærme
  • 4 øko citroner
  • 40 g vinsyre (2 breve)
  • 40 g citronsyre (2 breve)
  • 3 l vand
  • 2 kilo sukker

Klip 40 helt friske hyldeblomstskærme. Når du har samlet dem, så gå dem efter en gang mere, og klip de tykke grene fra, så det kun er de helt tynde grønne stikle med.

Herefter vasker du og skære 4 økologiske citroner ud i skiver.

I en god rengjort bøtter med låg, blandes hyldeblomster, citronskiver, vinsyre og citronsyre.

I en gryde kogers vand og sukker op og hældes kogende i bøtten ned til hyldeblomsterne. Luk bøtten med det samme og sæt den på køl.

Lad det trække i 10 døgn. Alt efter hvor stærkt det skal være kan du skrue lidt ned for tiden. Jeg kan dog godt lide at lave saft stærkt, så man kan fortynde det mere.

Citronskiverne skal tages op efter 2-3 dage for at reducerer den bitre smag i saften. Smid endelig ikke citronerne ud. Jeg har en opskrift her på bloggen til citronerne når de har været brugt.

Opskrift : Syltede hyldeblomst citroner

Når den har trukket færdigt, sigtes saften igennem et klæde, og den hældes på flasker og sættes på køl.

Skal man gemme saften til vinter, kan man med lethed, fryse den ned i mindre portioner og tage dem op lidt efter lidt. Man kan også blande atamon i det og stille det på patentflasker i skabet, men det er jeg personligt ikke fan af.

Hyldeblomst skærmene du sigter fra kan bruges til at lave sommerens lækreste snaps på. Så smid dem endelig ikke ud.

Opskrift: Hyldeblomst snaps Kommer i morgen!

Hyldeblomst
Hyldeblomst

Husk at det du sigter fra, altså hyldeblomstskærmene, gemmes til at lave snaps på. Opskriften finder du også lige her på bloggen.

Udgivet i

Æblecider – på den lette måde

Æblemost til cider fyldes på glasballon

Der er en slående forskel på engelske og amerikanske cider videoer. Hvor man tit i engelske videoer går meget op i en process helt fra æblet til det færdige produkt, ser man i mange amerikanske videoer at man bruger færdig most fra supermarkedet eller i de fleste tilfælde æblejuice.

Forskellen på æblemost og æblejuice er, at når et produkt kaldes for æblemost, så skal det være saften, der kommer ud af æblet ved presning. Det må godt være pasteuriseret og er det ofte, men må ikke være blandet op på andre måder, eller være fremkommet på anden vis.

Æblejuice er ofte lavet på koncentrat. Dette koncentrat er æblerester der er kogt til sirup. Som så kan transporteres over store distancer. Man kan så opløse det med vand, ved destinationen, og har så Æblejuice fra koncentrat. Dette gøres af økonomiske årsager. Og blot for at ens æblejuice er eksempelvis økologisk, betyder det ikke at det indeholder mere æble.

Det er derfor det er vigtig at skelne mellem de to, og kun brygge cider på æblemost, og gerne ufiltreret.

Når du brygger cider, kan du helt selv vælge hvor meget du vil nørde ud. Nogle gange har man lyst at gå i dybden, finde specielle æbler, koldpresse dem og så videre. Men brygning af æblecider på most fra karton, kan være en rigtig god løsning, som jeg også selv benytter i stor stil.

Hvad skal man købe?

Nede i dit supermarked, kan du finde æblemost på karton. Hvis du ikke har smagt dem før, så kan du købe flere forskellige mærker. På den måde får du en så bred smag som muligt.

Hvis det er muligt så vælg en der smager syrligt, og en der smager af noget man selv har presset. Hold dig fra de super søde varianter.

Meget af den most der bliver produceret, er lavet ud fra at det er noget man drikker til morgenmaden. Derfor er de tit søde. Og smager ikke helt som havens æbler.

Når vi brygger skal vi bruge en god mængde syre, da det er her den dybe smag bliver skabt i den færdige most.

Da sukkeret alligevel bliver omdannet til alkohol, så vil en super sød æblemost ikke lave en sødere æblecider i sidste ende.

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Æblemost til cider fyldes på glasballon

Cider på den lette måde

  • 5-10 liter ufiltreret æblemost fra supermarkedet
  • 1/2 brev SN9 gær fra Mangrove Jack’s, Safcider gær eller en anden helt almindelig cider gær.

Rengør og desinficer din ballon eller gærings spand. Jeg bruger ballonrens, der er mange produkter på markedet. Sørg for at skylle alt rent med koldt vand efterfølgende. Alle redskaber som tragt, gærlås og propper skal også rengøres på samme måde.

Hæld din æblemost på glasballonen og herefter tilsæt gæren, så den ligger sig på toppen og stille og roligt kan dehydrere og falde til bunds. Herefter vil gæren formere sig og begynde st gærer.

Stil din ballon et lunt sted, så gæringen har gode betingelser. Lidt det samme som når du hæver en brøddej.

Toppen på en cider der gære

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Der kan komme et tygt skum på toppen, det er helt normalt.

Der kan godt komme en top på din æblemost mens den gærer. Hvis det sker, kommer det efter en dag eller to. Det er frugtfibre, raster og andet der danner et tykt skum på toppen.

Det er helt normalt. Under gæringen vil det bundfælde. Når man omstikker æblecideren, sørger man for at undgå bundfaldet.

Eftergæring på flaske

Ønsker man en cider der er med brus, skal den eftergæres på flaske. Dette gøres ved at hælde den færdig gæret cider på flasker. Tilsætte ekstra sukker, omkring en sukkerknald, og sætte en kapsel på.

Gæring vil så starte på ny, og danne Co2 der bliver i flasken og i din cider.

God fornøjelse.

Flere opskrifter, metoder og teori

I min bog Cider & frugtvin, finder du alt det du skal bruge for at komme rigtig godt fra start med at brygge derhjemme. Der er en god portion teori og mange spændene opskrifter. Læs mere om min bog lige her

Se også min serie Fra Æble til Cider

Fra Æble til Cider Del 1 – Koldpresset æblemost
Fra Æble til Cider Del 2 – Æblemosten sættes til Gæring
Nu gærer det derudaf! Så er det bare at vente til den er helt klar til at blive flasket.
Udgivet i

Syltede cherry tomater, søde og fulde af smag

Syltede tomater

I min bog På glas og flasker sylter jeg søde grønne tomater med vanilje. Det er en klassiker, som jeg selv elsker på alt fra salater og til det kolde bord.

Jeg tænkte at da min vindueskarm er ved at gro til med friske krydderurter, der bare venter på et godt sylteprojekt, vil jeg fokuserer på det.

Da jeg var i supermarkedet fandt jeg nemlig en omgang lækre søde og helt friske cherry tomater, og så var det lige til højrebenet. Her kommer så en tidlig sommer syltning af røde cherry tomater.

De grønne venter vi med. Det er nemlig dem fra haven der ikke når at blive røde vi skal bruge, og det er for tidligt at tænke på nu. Også selvom solen har været nærig med sig.

Tallerkensmækker i min vindueskarm
Tallerkensmækker i min vindueskarm

Syltede cherry tomater

  • 500 g økologiske cherry tomater, springfyldte af smag
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld friske krydderurter fra haven eller vindueskarmen
  • 1,5 dl økologiske lager eddike
  • 1,5 dl vand
  • 300 g økologiske lyst rørsukker

Start med at vaske tomaterne. Herefter skal skinnet prikkes med en urtekniv. Det gør at skinnet allerede er bristet og de sylter hurtigt.

Herefter fordeler du tomater, hvidløg og krydderurter i et klargjort glas.

Kog en syltelage op af eddike, vand og sukker og hæld det straks over tomaterne når det koger og alt sukkeret er opløst. Herefter lukker du straks glasset og vender det på hovedet i 10 sekunder. Det sikre at den varme lage har skoldet glasset på indersiden af låger og også at glasset er tæt, når det er varmt.

Stil glasset på køl, og lad det stå og sylte i omkring en uge.

Det kan holde sig i langt tid, så længe tomaterne er dækket af lage, og man ikke stikker fingre i glasset. Nogle tomater vil naturligt poppe op over overfladen af væsken, det er ok.

God fornøjelse

Basilikum i mit vindue
Basilikum i mit vindue