Udgivet i

Koldhævet sandwichbrød uden surdej

Koldhævet sandwichbrød

Her kommer et koldhævet brød, som ikke bruger surdej. Det kan jo ikke være surdej det hele. Da det er koldhævet får brødet en rigtig lækker struktur, og det holder sig faktisk også frisk lidt længere, end når man har turbohævet brødet, som man normalt gør med hvidt brød der bruger gær i bagningen.

Kernerne jeg bruger her i brødet er en blanding af hørfrø, græskarkerner og solsikke kerner. Men du kan fint bruge det du har, så længe du holder dig inde for samme mål.

Koldhævet groft sandwichbrød

  • 1/2 pk gær
  • 500 g vand
  • 1 spske salt
  • 2 spske sukker
  • 100 g blandede kerner
  • 300 g durum mel
  • 200 g hvedemel

Start med at opløse gæren i vand. Hvis du ikke har nøjagtig en halv pakke gær, kan lidt mindre også gøre det. Når du hæver brødet over så længe, så kan mindre gær fint gøre det.

Tilsæt salt, sukker og kerner.

Herefter tilsætter du melet lidt efter lidt og til sidst ælter du det sammen til en våd dej. Dejen vil virke lidt for våd. Men bare rolig kernerne suger vand til sig når dejen står og hæver.

Hæld dejen i en smurt brødform, og stil den i køleskabet til dagen efter. Herefter tager du brødet ud og lader det stå en time på bordet og stille og roligt få lidt varme.

Forvarm ovnen på 200 C. og bag brødet herefter i 30 minutter.

Pop brødet ud af formen og stil det på en rist og lad det køle helt af.

God fornøjelse.

Hvis du skal bruge en opskrift på et brød der kan bages samme dag, så kig her

Udgivet i

Surdejsstarter til rugbrød – på den lette måde

Surdej

Hvis du skal bage dit helt eget rugbrød, kræver det en surdej. Der er lidt forskel på hvordan de forskellige surdeje bliver lavet, og bliver fodret. Denne her er specielt egnet til rugbrød. Når det er sagt, ville man sagtens kunne bage et hvidt brød med den, men som udgangspunkt er den til rugbrød.

Normalt vil man være klar til at bage det første brød efter 5 – 7 dage, men vi klarer den på mindst det halve.

Dag 1

Til at starte en surdej skal du bruge følgende:

  • En beholder til din surdej f.eks et patentglas på 1l uden gummiring
  • 2 dl koldt vand
  • 1 dl økologisk rugmel
  • 1 dl økologisk hvedemel
  • En lille kugle gær på størelse med en ært

Tag din beholder frem, og sørg for den er helt ren. Overhæld den gerne med kogende vand for at sikre den er desinficeret.

Bland først vand og gær i din beholder og tilsæt dernæst dit mel.

Bland godt rundt indtil din melblanding er helt homogen. Pas på med at få for meget op af siderne på beholderen.

Stil den herefter på køkkenbordet, til dagen efter med låg på.

Dag 2

Din surdej skal fodres hver dag, helt op til at du bager med den første gang.

Grunden til at du løbende skal tilsætte nyt mel, eller næring som det jo også kan kaldes, er at den skal modne i løbet af flere dage.

Hvis du brugte opskriften fra dag 1, som udgangspunkt, så skal du fodre den på følgende måde.

  • 2 toppet spsk rugmel
  • 1 dl vand

Rør godt rundt til det er helt homogent og stil den tilbage på bordet til dagen efter.

Dette fortsætter du med én gang i døgnet ind til den er klar. Dag 3, undersøger vi om den er klar. Hvis den er klar bager vi med den, ellers gentager vi Dag 2 til den er klar.

Men bare rolig. Lige så snart vi har bagt med den første gang, skifter vi pasningsordning, og så bliver det død let og det kan mere eller mindre ikke gå galt.

Dag 3

Din surdej er nu klar til at blive brugt til at bage dit første rugbrød med.

I videoen viser jeg hvordan du tjekker om den er klar, og helt nøjagtig hvordan jeg tager dej fra til ny surdej. Jeg vil anbefale dig at du ser den for at du er sikker på at gøre det helt rigtigt.

Start med at hælde alt din surdej du har lavet op i et dejfad.

Dernæst blandet du vand, rugmel og rugkernes ned i det. Rør det herefter helt homogent.

Nu tager du 2 store grydeskeer dej fra tilbage i glasset hvor din surdej var i, og hælder lige så meget vand i. Bland det godt sammen og stil det på køl. Det er din nye surdej. Hvis den opbevares på køl, kan den holde sig utrolig længe og du behøver ikke længere at passe den hver dag. Når du er klar til at bage næste rugbrød, tager du surdejen ud fra køl, fodre den som du gjore dag 2, og stille den på bordet til dagen efter, eller til den igen er blevet aktiv. Så er den klar til at du igen kan bage et nyt brød med den.

Når surdejen er taget fra blander du de øvrige ingredienser sammen og rører dejen homogen.

Hæld den herefter i en smurt rugbrødsform på 3 liter og stil den til hævning med en vårt klæde over.

Et rugbrød skal hæve 6-12 timer før det kan bages. Når dejen når kanten på formen har det hævet nok. Derfor er det en god ide at planlægge hævningen så det sker natten over eller i løbet af dagen. Så overhæver det ikke. Således sætter jeg mit brød til hævning inden jeg går i seng, eller lige når jeg står op. Så kan jeg henholdsvist sætter det til at bage når jeg står op, eller når jeg kommer hjem fra arbejde.

Sæt dit brød i en kold ovn og bag det på 175 C. i 90 minutter på varmluft. Du skal ikke forvarme ovnen.

Når brødet er bagt færdigt, popper du det ud af formen og ruller det ind i et tørt vikestykke. Lad det køle helt af på en rist.

  • Surdej
  • 600 g vand
  • 400 g økologisk rugmel
  • 300 g knækkede eller skårne økologiske rugkerner
  • ————————
  • 120 g forskellige andre kærner og grovvalsede flager
  • 3 spsk honning
  • 1 spsk salt

Udgivet i

Hjemmelavede burgerboller og pølsebrød med sesam på

Hjemmelavede burgerboller med sesam

Når vi laver burgers derhjemme, så bager vi altid bollerne selv. De er meget bedre end dem man køber, og så er de bare død hurtige og lette at bage. Dem du ikke får spist til maden i aften, kan du sende med på madpakken i morgen.

Hjemmelavede burger boller med sesam

  • 2 dl kogende vand
  • 50 g smør
  • 3 dl mælk
  • 1/2 pk gær (25 gram)
  • 2 spske sukker
  • 1/2 spske flagesalt
  • 600 g mel
  • 1 æg
  • sesam til drys

Start med at hælde 2 dl kogende vand i en stor skål og tilsæt smøret. Bland rundt ind til smørret er helt smeltet.

Herefter tilsættes mælk og det hele røres sammen. Nu er temperaturen lav nok til at gæret kan komme i.

Smuller gæret og rør det ud, sammen med sukker og salt.

Herefer tilsættes mel lidt af gangen, ind til at alt er rørt helt ud. Ælt dejen godt sammen. Denne bolledej bliver god selvom man ikke har æltet i en uendelighed.

Sæt dejen til at hæve og vent til den er hævet til dobbelt størrelse. Herefter deler du dejen i 8-10 lige store boller og ruller dem helt runde. Pres dem eventuelt lidt flade med hånden.

Inden du sætter dem i ovnen, slår du ægget ud i en skål og pisker det sammen. Pensel med æg og drys med sesam.

Herefter skal de igen hæve op til omkring dobbelt størrelse og bages af på 180 C i 20 minutter.

God fornøjelse.

Udgivet i

Hvordan man sætter en æblemost over og gære

Gærlås

Det er relativt let at sætte en æblemost igang med at gære.

Det er faktisk så let at vikingerne gjort det, selv uden at vide hvad det var der omdannede æblerne til en alkoholisk væske. Da processen er så enkel er det umuligt at vide med sikkerhed hvem der gjort det første gang med vilje.

Her gennemgår jeg elementerne i at sætte en æblemost til gæring, det er en lidt lang snakke video, men der er også mange informationer.

Udgivet i

Fermenteret the, men ikke kombucha

Cool Herbal urte the

Jeg er igang med at fermentere the. Urtethe faktisk.
Altså ikke som kombucha, men på Méthode Champenoise. Eller som man ville fermenterer en vin eller cider. Det er super spændene. 

Jeg har sat alkohol procenten til ca. 5 %, lidt men godt. Når det kommer til væsker, der ikke har et naturligt indhold af sukker, som eksempelvis æblemost har, så kan man helt selv styre hvor meget eller hvor lidt alkohol, der skal være i det færdige bryg.

Ved helt naturligt presset æblemost, som ikke er fra koncentrat, vil alkoholprocenten være på omkring 5-6%, man kan altid tilføje mere sukker for at øge procenten, men det er ikke rigtig muligt at mindske sukkerindholdet, med mindre man fortynder med vand eller en anden væske der ikke indeholder sukker.

Det er første gang jeg fermenterer the på denne måde, så jeg har absolut ingen ide om, hvor vidt det færdige bryg bliver godt, men hvorfor skulle det ikke det?

Jeg har brugt en s-04 gær, den skulle efter beskrivelsen på pakken efterlade en masse rastsødme. Det er helt sikkert dét, der skal til for at få denne brusende, lettere alkoholiske isthe til at side lige i skabet.

Urte te der fermenterer
Urtethe der fermenterer. Husk at fermentering af denne slags er bedst gjort i mørke. Det ser dog død godt ud i vindueskarmen.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Inden man flasker, skal man sørger for at ens flasker er rene og desinficerede.
Man kan sagtens inddrage sine børn
Man kan sagtens inddrage sine børn. Det kan være rigtig hyggeligt.
Udgivet i

Æblecider – på den lette måde

Æblemost til cider fyldes på glasballon

Der er en slående forskel på engelske og amerikanske cider videoer. Hvor man tit i engelske videoer går meget op i en process helt fra æblet til det færdige produkt, ser man i mange amerikanske videoer at man bruger færdig most fra supermarkedet eller i de fleste tilfælde æblejuice.

Forskellen på æblemost og æblejuice er, at når et produkt kaldes for æblemost, så skal det være saften, der kommer ud af æblet ved presning. Det må godt være pastoriseret og filtreret, men må ikke være blandet op på andre måder, eller være fremkommet på anden vis.

Æblejuice er en betegnelse for, at man har blandet vand i et koncentrat, som så er blevet til en drik, der måske smager af æblemost, men der er verdner til forskel.

Økologi har intet med overstående at gøre, da en æblejuice sagtens kan være økologisk, og samtidigt være et saft koncentrat.

Da jeg for noget tid siden sad til en middag med medbragte hjemmebryggede cider, var der én omkring bordet der sagde:

“Ok, så det er altså bare æblemost du tilsætter gær og det er dét?”

Til has forsvar vidste kan ikke, at vi havde brugt en hel dag på at fremskaffe æbler af de rigtige sorter, kører 50 kilometer i bil, hvor efter vi kunne presse dem, kører hjem igen og så sætte det over, derefter flaskede vi dem, lagerede dem og så satte dem på bordet.

Når man laver cider på den lette måde, så kan det mere eller mindre godt beskrives på den måde, min ven gjorde det.

Hvad skal man købe?

Først og fremmest vil jeg ikke kaste mig ud i at bruge et koncentrat. Det synes jeg er uappetitligt, og er ikke noget jeg i hverdagen drikker selv. Så jeg gik på jagt i supermarkedet og så hvad jeg kunne få af færdige kvalitets æblemost.

Der var mere eller mindre kun 2 mærker og jeg endte med at købe 5 liter ufiltreret æblemost hjem fra Din Fynske Frugthave.

Inden jeg hældte mosten på min glasballon, smagte jeg på den. Det jeg godt kan lide ved den er at den er syrlig og har en god dybde. Ærligt talt smagte den meget ens med den jeg selv presser.

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Æblemost til cider fyldes på glasballon

Cider på den lette måde

  • 5 liter ufiltreret æblemost fra Din Fynske Frugthave
  • 1/2 brev SN9 gær fra Mangrove Jack’s

Rengør og desinficer din ballon eller gærings spand. Jeg bruger ballonrens, der er mange produkter på markedet. Sørg for at skylle alt rent med koldt vand efterfølgende. Alle redskaber som tragt, gærlås og propper skal også rengøres på samme måde.

Hæld din æblemost på glasballonen og herefter tilsæt gæren. Der er heftig debat omkring hvorvidt gæren skal startes op seperat, om den skal drysses i så den ligger på toppen og bliver våd, eller om den skal røres i med kraft så den bliver blandet godt i. Det med kun at drysse den på toppen og lade naturen gå sin gang, har jeg gjort alle de gange jeg har brygget ind til videre, og det har aldrig slået fejl.

Toppen på en cider der gære

Æblemost til cider fyldes på glasballon
Der kan komme et tygt skum på toppen, det er helt normalt.

Der er godt komme en top på din æblemost mens den gærer. Hvis det sker, kommer det efter en dag eller to. Det er frugtfibre, raster og andet der danner et tykt skum på toppen.

Det er helt normalt. Under gæringen vil noget af det bundfælde, mens det meste stadig vil være på toppen. Når man omstikker æblecideren, sørger man for ikke kun at undgå bundfaldet, men også toppen.

Eftergæring på flaske

Ønsker man en cider der er med brus, skal den eftergæres på flaske. Dette gøres ved at hælde den færdig gæret cider på flasker. Tilsætte ekstra sukker, omkring en sukkerknald, og sætte en kapsel på.

Gæring vil så starte på ny, og danne Co2 der bliver i flasken og i din cider.

Der kommer en seperat post om eftergæring om kort tid.

Når det er sagt er det på ingen måde en regel at æblecider skal drikkes med brus på.

Smags test

Efter den blev flasket, eftergæret og fik ro til at falde på plads i en måned, må jeg sige at resultatet er rigtig godt.

Det er klart den har ikke en dyb historiefortælling bag sig. Den har heller ikke en dyb smag af udsøgte æblesorter i sig. Men det er utroligt hvad man kan få ud af en æblemost man køber færdigt. Den er tør og sprød og jeg må indrømme at jeg glæder mig til at åbne en flaske mere næste weekend.

Konklusion

Den smager godt, Og selvom den ikke går over og vinder DM i cider, kan den sagtens konkurrere med den almindelige tørre cider man køber i et supermarked.

Det skal også noteres at rigtig mange forholdsvis almindelige færdige æblemost er ret gode produkter. Det er danske æbler, presset i danmark, af folk der elsker at lave æblemost. Forskellen er typisk at de har store industrimaskiner, hvor vi har en lille 12 liters æblepresser, men princippet er fuldstændig det samme. Derfor er smagen også meget ens.

God fornøjelse.

Se også min serie Fra Æble til Cider

Fra Æble til Cider Del 1 – Koldpresset æblemost
Fra Æble til Cider Del 2 – Æblemosten sættes til Gæring
Nu gærer det derudaf! Så er det bare at vente til den er helt klar til at blive flasket.