Udgivet i

Syltede rødløg, til julebordet

Syltede Rødløg til julebordet

Her i denne uge får i en opskrift fra min bog “På glas og flasker” hver dag. Altså syv i alt.

I dag skal vi lave syltede rødløg, som I finder på side 62 i bogen. I bogen sylter jeg med sumak, et mellemøstligt krydderi, så er det en god lejlighed til at vise, hvor let det er at lave lidt om på opskrifterne.

Man kan sagtens skifte et krydderi ud med noget helt andet og komme i hus med et lækkert glas. Da det skal åbnes omkring juletid, har jeg denne gang brugt en kanelstang og en enkelt stjerneanis.

Stjerneanis har et kæmpe smagspotentiale, så det er rigeligt at bruge en enkelt per glas, når de skal sylte helt til jul.

Laver du dem i dag, kan de sagtens holde sig helt til julebordet, uden at gå til, også uden at stå på køl.

Syltede rødløg til julebordet

  • 1 kg rødløg
  • 1 kvist rosmarin, 1 kanelstang, 1 stjerneanis i hver sylteglas
  • 8 dl lagereddike
  • 8 dl sukker

Start med at pille alle løgene, og del dem 4-8 gange. Det afhænger af, hvor store du ønsker de færdige løg skal være og hvor store de løg du har fået fat på er.

Hæld dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække i et par minutter og sigt herefter vandet fra dem.

Dette gør, at de færdige løg ikke giver én så oppustet mave, når man spiser dem.

Nu fordeler du løgene i mindre glas, der er skoldet først. Jeg vil ikke anbefale dig at sylte dem alle i ét stort glas, det kan være svært at nå at få dem spist. Ved flere små glas er de også oplagte som værtindegaver.

Mens du fordeler løgene i glassene presser du dem godt ned og fordeler også en kvist rosmarin, en kanelstang og en stjerne anis i hvert glas. Det sikre, at der er lige mange smagsgivere i hvert glas.

Kog en lage op af eddike og sukker og hæld den brand varm på glassene ned til løgene. Luk glasset med det samme, og skriv en etikette til dem.

Nu er de syltet og skal blot have tid til at blive rigtig gode, helt til jul. De kan fint holde sig til jul uden at stå på køl. Når du åbner dem første gang, holder de sig i omkring en måned.

God fornøjelse.

Syltede Rødløg til julebordet
Syltede Rødløg til julebordet
Udgivet i

Syltede radiser og gulerødder

Syltede radiser og gulerøder

Noget jeg elsker at servere til stegt fisk er sådan en form for kryderurtesalat, med lækre syltede sager i. Her til morgen har jeg syltet nogle radiser og gulerødder, som sagtens kan nå at blive klar til i aften.

Sylteprojekter som dette, der skal serveres mere eller mindre på dagen, behøver man nødvendigvis ikke at sylte i et glas. Det kan fint gøres i en skål eller anden beholder, der lige er praktisk at bruge. Det er klart at holdbarheden vil ikke være den samme, men er der lidt tilovers, som man spiser et par dage efter, er det helt i orden.

Det kan virkeligt sætte et godt pift på maden derhjemme, da syrlige og sprøde elementer skaber en dybde, både i smag og konsistens. Frem for at alt på tallerkenen kommer fra oven.

Radiser skåret på en mandolin
Radiser skåret på en mandolin

Syltede Radisser og gulerødder

  • 2 bundt radiser
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 5 peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 2 dl kryddereddike, alternativt farveløst lagereddike
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker

Vask radiserne godt, skær toppen og bunden af dem. Skræld gulerødderne og skær dem i en længde på 5-7 cm.

Med en skarp kniv, eller på en mandolin skal både radiserne og gulerødderne skæres i tynde skiver.

I et klargjort glas, en plastbøtte eller en skål, blandes radiser, gulerødder, sennepsfrø, peberkorn, lauerbærblade og basilikum.

Kog en lage op af resten af ingredienserne. For at få mere smag ned i din syltning, kan du her med stor succes bruge en kryddereddike. Det kan være en du har købt, eller en du selv har lavet. Har du ikke sådan en på lager, bruger du en farveløs økologisk lager eddike.

Laver du dem tidligt på dagen, er de klar til brug ved aftensmaden. De kan fint holde sig i en måned, indtil de bliver åbnet første gang, hvis du syltede dem på glas.

krydderurtesalat
krydderurtesalat med syltede radiser og gulerødder.

Krydderurtesalat med syltede radiser og Gulerrtøder

En krydderurtesalat består hovedsageligt af krydderurter. Så i stedet for en masser salatblade, bruger du udelukkende hovedsageligt friske krydderurter med lidt spæde salater. Det der egner sig kunne være:

  • Dild
  • Basilikum
  • Estragon
  • Spæd timian, som ikke er blevet træet
  • Purløg
  • Brønkarse
  • Toppen af spæde rødbeder, eller Bulls Blood
  • Skovsyre, både grøn og rød
  • Det inderste og helt lysegrønne af en frissesalat
  • Spiselige blomster, fås tit som blandede i en lille bakke
  • Det helt lysegrønne i toppen på en fenekel, det man tit smidde væk

Variation er nøglen her, og jo flere forskellige man kan blande sammen jo bedre. Når du har lavet din krydderurtesalat, dræner du dine syltede radiser og gulerødder og vender dem i.

Det er en perfekt topping til stegt fisk.

God fornøjelse.

Basilikum i min vindueskarm
Basilikum i min vindueskarm
Udgivet i

Syltede chili og pikante tomater

syltede chili og pikante tomater

Jeg har både syltede chilier og tomater mange gange. I min bog På glas og flasker, er der opskrifter på begge dele. Men i dag skal vi sylte dem sammen.

Jeg vil ikke bruge de stærkeste chilier man kan finde, da det mange gange kan blive lidt af en manddomsprøve at komme igennem. Ideen med at blande chili og tomater, er er at sylte tomaterne pikante. Det går godt sammen med hjemmelavede burgers, eller en pandestegt hvid fisk.

Chili, tomater og basilikum
Chili, tomater og basilikum

Syltede chili og pikante tomater

  • 10 stk røde chili, gerne cayenne eller noget i den styrke.
  • 400 g små økologiske små røde tomater
  • 1 håndfuld basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 1 teske gule sennepsfrø
  • 6 dl økologisk farveløst lagereddike
  • 4 dl vand
  • 3 dl sukker

Start med at vaske chilierne, tomaterne og basilikumbladene. Tomaterne halveres. Chilierne halveres og kernerne inden i fjernes. Pil basilikumbladene af kvistene. Pil 3 fed hvidløg.

Det hele hældes på et klargjort glas.

En lage koges op af resten og hældes varmt på glasset. Luk glasset med det samme og stil det på køl. De er klar efter en lille uge. Og kan efter første åbning holde sig i omkring en måned.

God fornøjelse.

Udgivet i

Hyldebær, mine tanker omkring dem

Hyldebær

Hyldebærrene er på vej til at modne på træerne rundt omkring. Det er også nu, at vi begynder at se opskrifter, hvor hyldebær indgår.

Noget der har trendet på det sidste har været kapers, lavet på grønne hyldebær. Der bliver også snapset i stor stil på hyldebær både grønne og modne.

Før man skriver opskriften færdig

Da jeg skrev opskriften på Hyldebærlikør til min bog På glas og flasker, ringede jeg til skov og naturstyrelsen og kom i kontakt med en naturvejleder dér.

Jeg fortalte hende om bogen, ideen med opskriften og om der var noget som helst, jeg skulle være opmærksom på med hensyn til min fremgangsmetode.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Mange er jo bange for at bruge dem fordi de er giftige.

Min første ide var at lave en snaps, som jeg efterfølgende ville gøre sød. Hun mente det nok var ok. Hun sagde i første omgang til mig, at hun ikke ville have nogle bekymringer ved det. Vi sagde pænt farvel og lagde på.

Efter 10 minutter ringede min telefon. Det var samme naturvejleder. Hun havde tænkt over det. Måske enda spurgt en kollega til råds. Og nu var meldingen en helt anden. Hun fortalte mig, at hun på ingen måde ville stå inde for en opskrift med den fremgangsmetode. Det var jo en klar melding.

Sammen snakkede vi frem og tilbage om, hvordan den bedre kunne drejes, så hun igen kunne stå inde for det.

Det er utroligt vigtigt, når man laver opskrifter, lige at tjekke op på detaljerne. Måske er det livrem og seler, men bedre end skulle tilbagekalde en bog fra butikkerne.

Snaps med kraft

Tidligere her i år, da jeg ordnede udstillingen i vinduet i min café, stødte jeg på en snaps. Den havde stået længe og bærrene var stadig i. Jeg åbnede den. Det var en hyldebær snaps der var blevet sat over, på samme tid som vi lavede den originale opskrift til bogen, som vi senere skrottede. Det var alt for spændene til bare at hælde ud, så jeg nød en snaps i caféen ved lukketid, med en ansat.

“Vil du smage en snaps med en forholdsvis høj mængde blåsyre?” Spurgte jeg mens jeg hælde et glas op. Det var en smag som garvesyre, altså det vi kender fra fadlagret rødvine der får munden til at snurre sammen og virke tør. Ikke noget man hverken kan eller skal drikke for meget af, men spændene var det. Resten donerede vi til afløbet.

Hvad hvis mine børn spiser hyldebær?

Når det kommer til børn, så er der nok ikke så meget fare for, at de spiser dem. Altså med mindre det er min lille Freja der bare tygger på alt for tiden, men selv hun ville nok spytte det første ud igen. De smager jo ikke særligt godt rå. Af samme grund er jeg helt tryk ved at ungerne leger omkring hyldebærtræet, plukker bærrene og laver legesuppe af dem.

Kan jeg juice dem til min morgenjuice, der er jo masser vitaminer i dem

Der var en café inde i København der bruge friske hyldebær i deres juice. Det blev stoppet af myndighederne, da det blev opdaget, det er fuldstændig no-go. Der var også en sag med et konferencecenter der forgiftede en masse gæster også med juice lavet på blandet andet rå hyldebær.

Blåsyre lyder ikke rart

Grønne hyldebær kan udvikle blåsyre. Som også er i de modne bær efterfølgende. Det kan fjernes ved at koge dem i mindste 20 minutter. Man dør ikke af at komme til at spise et par, men hvert år er der folk der bliver alvorligt forgiftet af dem.

Men man har jo spist hyldebærsuppe altid?

Hyldebærsuppe og hyldebærsaft har man altid lavet. Det smager faktastisk. Ungerne elsker det, og jeg elsker det. Når man skal lave saft af bær, koger man dem i forholdsvist langt tid, jeg plejer også at lade dem trække i måske en time efter kogning, før jeg sigter dem. Derfor er der absolut ingen fare ved at drikke hyldebærsaft lavet fra havens hyldetræer. Det er ikke bare noget man kan gøre, man skal!

Lige så snart at hyldetræet uden foran mit vindue er klar med årets afkast as hyldebær, laver vi likør, saft, suppe, cider og frugtlæder af dem.