Syltede radiser og gulerødder

Syltede radiser og gulerøder

Noget jeg elsker at servere til stegt fisk er sådan en form for kryderurtesalat, med lækre syltede sager i. Her til morgen har jeg syltet nogle radiser og gulerødder, som sagtens kan nå at blive klar til i aften.

Sylteprojekter som dette, der skal serveres mere eller mindre på dagen, behøver man nødvendigvis ikke at sylte i et glas. Det kan fint gøres i en skål eller anden beholder, der lige er praktisk at bruge. Det er klart at holdbarheden vil ikke være den samme, men er der lidt tilovers, som man spiser et par dage efter, er det helt i orden.

Det kan virkeligt sætte et godt pift på maden derhjemme, da syrlige og sprøde elementer skaber en dybde, både i smag og konsistens. Frem for at alt på tallerkenen kommer fra oven.

Radiser skåret på en mandolin
Radiser skåret på en mandolin

Syltede Radisser og gulerødder

  • 2 bundt radiser
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 5 peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum
  • 2 dl kryddereddike, alternativt farveløst lagereddike
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker

Vask radiserne godt, skær toppen og bunden af dem. Skræld gulerødderne og skær dem i en længde på 5-7 cm.

Med en skarp kniv, eller på en mandolin skal både radiserne og gulerødderne skæres i tynde skiver.

I et klargjort glas, en plastbøtte eller en skål, blandes radiser, gulerødder, sennepsfrø, peberkorn, lauerbærblade og basilikum.

Kog en lage op af resten af ingredienserne. For at få mere smag ned i din syltning, kan du her med stor succes bruge en kryddereddike. Det kan være en du har købt, eller en du selv har lavet. Har du ikke sådan en på lager, bruger du en farveløs økologisk lager eddike.

Laver du dem tidligt på dagen, er de klar til brug ved aftensmaden. De kan fint holde sig i en måned, indtil de bliver åbnet første gang, hvis du syltede dem på glas.

krydderurtesalat
krydderurtesalat med syltede radiser og gulerødder.

Krydderurtesalat med syltede radiser og Gulerrtøder

En krydderurtesalat består hovedsageligt af krydderurter. Så i stedet for en masser salatblade, bruger du udelukkende hovedsageligt friske krydderurter med lidt spæde salater. Det der egner sig kunne være:

  • Dild
  • Basilikum
  • Estragon
  • Spæd timian, som ikke er blevet træet
  • Purløg
  • Brønkarse
  • Toppen af spæde rødbeder, eller Bulls Blood
  • Skovsyre, både grøn og rød
  • Det inderste og helt lysegrønne af en frissesalat
  • Spiselige blomster, fås tit som blandede i en lille bakke
  • Det helt lysegrønne i toppen på en fenekel, det man tit smidde væk

Variation er nøglen her, og jo flere forskellige man kan blande sammen jo bedre. Når du har lavet din krydderurtesalat, dræner du dine syltede radiser og gulerødder og vender dem i.

Det er en perfekt topping til stegt fisk.

God fornøjelse.

Basilikum i min vindueskarm
Basilikum i min vindueskarm