Kategorier
Desert

Æble og brombær crumble kage

Denne måde at lave crumble kageelsker jeg, fordi man kan bruge næsten alt frugt man lige har i frugtskålen den dag.

Den er hurtig at lave og du har helt sikkert de fleste ingredienser i skabet i forvejen.

Crumble dej til kagen

  • 150 grove flager (grovvalsede rug, byg, spelt, havregryn osv.)
  • 100 g mel, (gerne kagehvedemel, men ikke nødvendigt)
  • 50 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 1 tesk vaniljepulver
  • 60 g marcipan

Start med at hælde 150 gram grove flager op i en skål. Med grove flager mener jeg alt fra grovvalsede havregryn, til rugflager, spelt mm. Hvis du har lidt forskelligt du bager med, så brug dem også her. Har du ikke en masse forskelligt flager, så brug kun grovvalsede havregryn.

Bland resten af ingredienserne med ned i skålen. Smørret skal være blødt og marcipanen river du på et groft rivejern.

Maser det hele sammen med hændrene til en ensartet crumble dej, og stil den derefter til side.

Crumble kage

  • 4 sprøde, syrlige æbler
  • 250 g brombær
  • 1 spske kardemomme pulver

Skræl og skær æblerne ud i både på omkring 1 cm, vask brombærrene og dryp dem af. Fordel æblerne og brombærrene i bunden. De skal ligge tæt og fylde helt ud. Vend det rundt med kardemomme.

Du kan bruge meget forskelligt frugt i denne kage. Oplagte valg kunne være pærer, blommer, nektariner, alle bær. Og selvfølgelig rabarber. Du kan også tømme din fryser for bær.

Tag din dej og lav små flade stykker af den i hånden og dæk frugterne som et patchworktæppe.

Bag kagen på 200 C i omkring 30 minutter til den er lysebrug på toppen.

Den kan serveres lun eller kold, med flødeskum, cremefraiche, vaniljeis eller vaniljecreme.

God fornøjelse!