Udgivet i

Lav den optimale marengs

Keylime

Jeg gennemgår her 4 fejl mange laver når de pisker marengs derhjemme. Det kom som opfordring fra en følger, og den er jeg helt med på.

Livet er simpelthen for kort til marengs der ikke er optimalt

De 4 fejl

  • Fejl 1: Der er vand eller fedtraster i din rørekedel, eller på piskeriset. Selv små vanddråber, eller et fedtet piskeris kan ødelægge en marengs. Sørg for at tørre alt af, inden brug.
  • Fejl 2: Hviderne skal piskes stive inden sukkeret blandes i. Hvis du blander æggehviderne og sukkeret i med det samme, får hviderne ikke tid til først at blive til luftfyldt skum, og det hæmmer mulighederne for at få en rigtig god og sej marengs.
  • Fejl 3: Du bruger ikke nok sukker. Det kan jo være fristene at skære ned på sukkeret, men hvis du ikke har nok sukker i den marengs, så kommer den ikke til at holde helt til at dine gæster skal sætte tænderne i den.
  • Fejl 4: Du pisker ikke din marengs nok. Giv den tid. Den skal køre 10, 15 eller måske 20 minutter. Alt afhængig af hvor effektiv din røremaskine er. Når den lyder som om at den bliver kastet rundt er den klar.
Æggehvider og flormelis i en bjørn
Pisk først dine æggehvider helt stive inden du tilsætter flormelis

Kan du holde skålen med marengs over hovedet med bunden i vejret og tælle til 10 uden at få det i hovedet, så har du lavet en optimal marengs

Jeg har lavet utroligt meget marengs siden jeg gik i lære som kok for hundrede år siden, og én ting jeg har taget med mig er, at avancerede opskrifter kan være sjove at lave, men de er ikke nødvendigvis vejen til en optimal marengs. Denne opskrift vil ikke fungerer i en flødebolle, man skal gemme i flere dage før den skal spises, men på en kage man skal spise samme dag, er den opskrift vejen frem. I min bog Eventyrlige Kager, bruges der marengs til flere af kagerne, både bagt og ubagt. Når det kommer til Key lime, skal den være omkring 10 cm høj. Derfor bruger vi mange æggehvider, og meget sukker.

Key lime opskriften fra min bog Eventyrlige Kager

Til denne marengs skal du bruge 2 ting

  • 2 dl / 6 æggehvider
  • 500 g flormelis

Se videoen nedenfor, hvor jeg går i dybden med hvordan man laver en enkel og meget lækker marengs, helt optimalt.