Udgivet i

Bogforum 2023 er overstået!

Bogforum i Bella centeret er uden tvivl den største bogbegivenhed på året. Jeg er der altid hele weekenden, fra fredag morgen til søndag aften, hvor jeg møder læsere, signere bøger, og snakker som et vandfald. Som altid stod jeg sammen med mit forlag Muusmann Forlag.

I år var der fokus på min nyeste bog, Mocktails, men også min sidste bog, Cider & frugtvin. De fleste af de smagsprøver jeg havde med, var vine og cider. Det synes jeg præsenterer cider bogen ret fint. De vine jeg tager med er altid vine, der er lavet efter opskrifteren i bogen, så det giver et realistisk billede af, hvad man kan forvente, hvis man får bogen med hjem og selv vil igang med at brygge.

Generelt er det jeg hører fra folk, der har prøvet at brygge, men ikke gør det mere, at det var et dårligt produkt de fik lavet. Noget gik galt. Det var ikke helt som forventet. Og det er en konstant påmindelse om, hvorfor jeg i første omgang valgte at skrive Cider & frugtvin. Der er nemlig ikke særligt mange gode og fyldestgørende guider på nettet.

Da Mocktails bogen udkom blot en halvanden uge før Bogforum, var det ret spændene at få noget feedback på bogen. Dem jeg snakkede med på standen, som fik en bog med sig hjem, var meget positive over, at bogen ikke blot byder på søde drikke, men at bogen også indeholder bitre og syrlige opskrifter. Det virkede til at være det, som fik bogen til at skille sig ud fra mængden. Sammen med muligheden for at lave alle opskriften helt fra bundne, da sirupsopskrifterne er lige i starten af bogen. Det har været missionen med bogen, at tilbyde opskrifter på mocktails til voksne. Og det er bare super fedt, at folk fangede den med det samme.

Alt i alt en super fed messe overstået. Nu skal jeg igang med at skrive igen!

Udgivet i

Nye kurser i kalenderen

Kursus på Orø 2023

Så er der kommet nye datoer for de kommende kurser. De her kurser afholdes gennem FOF Nordsjælland. Men det er også muligt at booke mig til private kurser. Dér skal du kontakte mig direkte. Pris afhænger af kursets art, og størrelse.

Du kan gå ind på FOF Nordsjælland direkte på linket herunder og se de kurser du kan tilmelde dig lige nu. Der er planlagt et par nye kurser, som jeg annoncere, sener når de er tilmeldingsklar.

Jeg tilbyder kurser i følgende:

  • Cider & frugtvin
  • Bag dit eget surdejsrugbrød
  • Syltekursus for begyndere

Mine kommende kurser hos FOF Nordsjælland.

Kurserne er primært for begyndere, og du behøver ikke forudgående viden for at deltage. Cider & frugtvinkurset indeholder også alt bryggeudstyr der skal bruges, som du får med hjem efter kurset. Kurset i rugbrød kræver blandet andet din egen rugbrødsform, og på syltekurset, skal du kuske dine egne sylteglas.

Har du spørgsmål til kurserne, så er du velkommen til at kontakte mig direkte.

Håber vi ses til nogle sjove aftenskurser!

Udgivet i

Syltede skoleagurker med ingefær

Syltede skoleagurker med ingefær

Her til aften skal vi have bao til middag. Og da vi tit har et eller andet syltet med på bordet, tænkte jeg det ville være lækkert med en syltet agurk. Det er tiltænkt at ingefæren også skal bruges, derfor er de fra start skåret ud som tændstikker. Så er de lige til at fiske op og bruge. Ud over dét, skal lagen fra agurkerne bruges til en mayo. De er derfor ret centrale og inden jeg laver maden helt færdig, vil jeg lige skrive opskriften ned, så den er klar til at blive delt.

Sylteprojekter som dette er gode, fordi efter de er blevet brugt til aftensmaden, bliver låget sat på og så indgår de i madpakkerne resten af ugen.

Syltede skoleagurker med ingefær

  • 3 skoleagurker
  • 1 tommelfinger ingefær
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 4-6 sorte peberkorn
  • 1 dl æblercidereddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand

Vask og skær agurkerne ud i tykke stave. En skoleagurk skal deles i 6 stykker. Du kan godt bruge almindelige agurker, så skærer du blot stave af dem.

Vask og skrald din ingefær. Skær den ud som tændstikker.

I en gryde tilsætter du ingefær, stjerneanis, sennepsfrø, peberkorn, eddike, sukker og vand. Giv det et opkog. Når sukkeret er opløst helt, trækker du det fra varmen.

Imens du koger lagen, vasker du og skolder et syltetøjsglas. Stop agurkerne ned i glasset, så de står op. Med en ske eller pincet stopper du ingefærtændstikkerne ned i glasset mellem agurkestavene og hælder resten fra gryden i glasset.

Sørg for at alt i glasset er dækket af lage.

Skru låg på glasset og stil det på køl. Det er klar til brug efter et par timer, men er bedst dagen efter.

Tip: Når du laver din dressing, så rør din majo og slut af med at smage til med lagen fra agurkerne, det smager simpelthen genialt!

God fornøjelse.

Læs mere om min syltebog På glas og flasker her.

Udgivet i

Lunas Jordbær og hyldeblomst marmelade

Vi var i haven her i weekenden og plukke hyldeblomster, og i forbindelse med det, havde min ene datter Luna et syltetøjsprojekt hun godt ville lave. Hun havde for noget tid siden smagt en jordbær og hyldeblomst marmelade og tænkte, om vi også kunne lave en. Vi går rigtig meget op i det at hjemmelave mad, sylte, bage og brygge. Det er noget der virkeligt betyder noget i vores familie. Og jeg har ikke pisket børnene til det. Det er noget der sker omkring dem, og så når de viser interesse for det, hugger jeg til, og får dem med, med det samme.

I det her tilfælde er det min datters projekt, så i stedet for at overtage det, understøtter vi det herhjemme, og skaber rammerne for at projektet kommer godt i hus. Men der var ret mange hyldeblomster der skulle pilles af stilkene. De små grønne stilke, selv de mindste skal ikke med. Da blomsterne kommer ned hele. Det store pille arbejde kan godt blive langsommelig, så i det tilfælde er det i orden, at hun så lige skal væk fra det og lave noget andet, og så kommer tilbage til projektet, når der igen er noget nyt der skal gøres. Det synes jeg også gør projektet til en fælles ting.

Jordbær syltetøj med hyldeblomster i. Det lød vildt lækkert, så vi købte ind til det og sørgede for at få plukkede nok hyldeblomst skærme til også at få en marmeladen i hus. Så vi lavede hyldeblomst saft, hyldeblomst champagne og så også Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade.

Luna er 5 år og er den midterste ud af af en pigeflok på tre. Hun har altid gode ideer til aftensmaden og elsker at hjælpe med når vi brygger, sylter, laver aftensmad eller farver garn.

Lunas jordbær og hyldeblomst marmelade

  • 800 g jordbær
  • 1 dl vand
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 400 g syltesukker
  • 2-3 børnehænder med plukkede hyldeblomster

Start med at plukke hyldeblomsterne fri af de grønne grene. De må ikke vaskes da det vasker pollen bort, som er dét der giver smagen fra hyldeblomsterne.

Jordbærene vaskes og deles eventuelt. Koges op med vand og vanilje.

Herefter blendes jordbærene ud, så der ikke er klumper i. Tilsæt syltesukker og lad det koge op. I omkring 2 minutter.

Mens syltetøjet er brand varmt tilsættes hyldeblomsterne. De skal i mens syltetøjet er varmt for eller kan de starte med at gære, da der er vildgær på blomsterne.

Hæld på glas og køl ned.

Ind til du åbner syltetøjet første gang skal den ikke stå på køl. Efter åbning kan det holde et par måneder.

God arbejdslyst.

Glas og flasker er udgivet af Muusmann Forlag og er min anden bog til dig der vil igang med at sylte derhjemme. Opskriften her er ikke fra bogen, men er inspireret af jordbær og rabarber fra bogen.

Udgivet i

Eventyrlige Kager 3. oplag er forsinket

Eventyrlige kager_omslag 3 oplag

Jeg har en beklagelig nyhed til jer. Eventyrlige Kager er forsinket. Der er simpelhen udbrudt corona på trykkeriet, og selvom de var godt igang med at trykke den, er efterbehandlingen af bogen ikke gjort færdig.


Det vil sige at Eventyrlige Kager højest sandsynligt ikke kan nå at komme under træet i år. Men jeg sender dem selvfølgeligt, lige så snart de kommer.

Har du bestilt min syltebog På glas og flasker, sendes den d. 18. dec. 2020, eller dagen efter, du har bestilt. Har du bestilt både Eventyrlige Kager og På glas og flasker, så kan du dele bestilling i to, eller få dem begge, når Eventyrlige Kager ankommer.

Jeg havde skudt en konkurrence igang, som skulle udtrækkes d. 18 dec. 2020. Det er nemlig sådan, at alle der bestiller en bog af mig i december måned, er med i lodtrækningen om en bog mere og du kan stadig nå at være med, når du bestiller en bog.

Konkurrencen udtrækkes derfor 31 december 2020

Vinderen kan vælge mellem:

  • Eventyrlige Kager
  • På glas og flasker
  • Min næste bog der udkommer 2021 (overraskelse)

Hvis du har spørgsmål vedrørende bøgerne, din bestilling, forudbestilling eller andet, så skriv til mig. Hvis du kunne tænke dig at bestille en bog, så kan du gøre det her, eller lige dér, hvor du normalt køber dine bøger.

Tak for din forståelse!

Udgivet i 1 kommentar

Syltede græskar

Opskrift på syltede græskar fra bogen På glas og flasker

Her kommer en af de spændene opskrifter fra min bog På glas og flasker. De er som et perfekt tilbehør til eksempelvis en græskarsuppe, som jeg har en opskrift på her.

Grillet og syltet hokkaido 

Forventet arbejdstid: 30 min. 

  • 1 økologisk hokkaido
  • 1⁄2 økologisk appelsin
  • 2-4 røde chilier

Syltelage 

  • 21⁄2 dl æblejuice
  • 21⁄2 dl æblecidereddike
  • 1 tsk fem-peber-blanding 
  • 2 kviste timian 

Start med at vaske dit græskar rigtig godt. Det kommer ikke i emballage, og skrællen skal blive på. 

Flæk det nu midt over og skrab med en spiseske kernerne ud. Du kan i princippet pille kernerne fra alt det bløde og bage dem med salt til en lækker snack, men det er en helt anden bog. I hvert fald skal alt det bløde og hårede ud fra midten. 

Herefter skærer du først de to halve græskar i skiver på ca. 1-2 cm, og dernæst deler du disse skiver i 2-3 stykker. Læg dem til side. 

Din halve appelsin, også med skræl og vasket godt, deles i mindre både, som igen deles på tværs. 

Tag en grillpande, hvis du har en, eller brug en almindelig pande. På fuldt blus og uden fedtstof skal dine hokkaidostykker grilles. De må godt få en del farve og brænde lidt på. Det giver nemlig både en flot finish og endnu vigti- gere også god smag. I et klargjort glas fordeles de grillede hokkaidostykker med stykker af appelsin og 2-4 hele chilier efter smag. 

Til slut koger du en lage op af juice, eddike, peber og timian. Lad den koge i 1 minut og hæld den direkte i glasset. 

Luk glasset og stil det på køl med det samme. Lad det trække i 2-3 uger. Græskarrene holder sig fint i 1-2 måneder og nok også længere, inden der bliver åbnet. 

Vi bruger dem som en ekstra dimension, når vi ellers serverer hokkaido.
Med hensyn til tilsatte chilier, så må de færdigsyltede græskar godt være lige en tand for stærke, da de ender med at blive et superlækkert komplement til fx en græskarsuppe, hvis de hakkes fint og drysses på toppen ved servering. De kan også eksempelvis vendes med bagte grøntsager. 

Udgivet i

Syltede tranebær til julebordet

Syltede tranebær fra bogen På glas og flasker

Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.

Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!

Syltede tranebær

  • 100 g tranebær
  • 2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 dl balsamico
  • 3 lauerbærblade

Skyl og sorter tranebærrene, De bløde sorteres fra.

I en gryde koges lagen op af sukker, vand, balsamico og lauerbærblade.

Når lagen koger tilsættes bærrene. Når de begynder at poppe, er de færdige. Så har bærret åbnet sig op, og det sylter hurtigere.

Hæld det hele brandvarmt på et klargjort glas og luk det til med det samme. Lad det stå en uge og så er det klart. Du behøver ikke at holdet det på køl for du bruger det første gang.

Brug det som tilbehør til stegt fjerkræ, eller som en syrligt element i en salat.

Når bærrene er brugt op, koges lagen en lille smule ind, så den bliver en sirup. Nu kan den bruges som en reduceret balsamico, til at pensle fjerkræ med når det er stegt færdigt lige inden servering. Som marinade, eller dressing.

God fornøjelse.

Udgivet i

Lav en hjemmelavet julesnaps

Julesnaps

Julesnapsen er måske den mest populære at lave selv, for dem der måske ikke laver så mange snapse i løbet af året.

Én af grundene kan være, at man måske er lidt mere i humør, omkring juletiden, til at hjemmelavet lækkerier til familien. Men faktisk er ingredienserne også nogle man typisk har på lager i juletiden, så det kræver ikke at man bruger en dag i weekenden på at sanke urter i skoven.

Når man laver sin julesnaps er det vigtigt ikke at overgøre krydderierne. Den må heller ikke trække for længe, da den så bliver for stærk i smagen. Alle de krydderier man typisk forbinder med jul er gode at anvende, ud over det jeg bruger her i opskriften, kan man eksempelvis også bruge appelsinskal, allehånde, nelliker og lidt ingefær.

Det er slet ikke for sent at sætte den over. Den skal trække i kort tid, og hvile i kort tid. Så det er bare at få den samlet og forkæle familien med den til jul.

Når en snaps er færdig med at trække smag ud af krydderierne og urterne man har tilsat alkoholen, sigter man den. Herefter står den og hviler. Selvom der ikke længere er urter i alkoholen, udvikler den sig stadig i høj grad. Som vi eksempelvis kender det fra vine, rom og whisky. En tommelfingerregel er, at en almindelig snaps skal hvile i omkring en måned før den kan drikkes, men man kan sagtens bryde reglerne i juletiden og drikke den før.

Julesnaps julen 2019

  • 1/2 vaniljestang
  • 1 lakridsrod
  • 6 kardemommekapsler
  • 2 stjerneanis
  • 4 lauerbærblade
  • 1 stang cilon kanel
  • 1/2 flaske klar vodka eller klar snaps af en middel kvalitet

Start med at skrabe vaniljekornene ud af vaniljestangen og tilsæt korn og den tomme stang til et patentglas.

Herefter støder du lakridsroden et par gange så den flækker og tilsætter stumperne til glasset. Gør det samme med kardemommekapslerne, men du behøver ikke at støde dem til mel, blot nok til at de åbner sig.

Tilsæt resten af ingredienserne og top på med vodka eller klar snaps.

Du kan faktisk bruge mange forskellige kombinationer af krydderier, men pas på med bruge for meget af krydderierne stjerneanis og eksempelvis nelliker, da de meget let kan overtage smagen i snapsen.

Når man kigger på ingredienslisten på denne snaps, kan man godt fornemme den ligger i den dybe ende. Vi er over i lakrids og kardemomme. Denne snaps er ment som en du drikker mens det er koldt uden for, den varmer. Den kan drikkes til småkagerne eller som en avec til kaffen senere på aftenen.

God fornøjelse

Udgivet i

Æbleskiver og hjemmelavet syltetøj

Æblerskiver i en æbleskivepande

Det er weekend og jeg vil bage æbleskiver til familien. Hvis du som mig laver æblerskiverne selv, så fortjener de en hjemmelavet syltetøj.

Jeg har lånt en opskrift på syltetøj fra min bog “På glas og flasker”. Skrevet den om så den passer ind i juletiden og så får I også den opskrift på æbleskiver, vi altid bruger herhjemme.

Æbleskivedej

  • 3 æg
  • 4 dl kærnemælk
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk kardemommepulver
  • 1 tsk vaniljepulver, eller en halv vaniliestang
  • 1/2 tsk natron
  • nip salt
  • 250 g mel

Del æggene i blommer og hvider og stil blommerne til side.

I en skål pisker du hviderne helt stive med en håndpisker.

Herefter blander du blommer, kærnemælk, sukker, kardemomme, vanilje, natron og salt i en anden skål og pisker det sammen. Brug gerne piskeriset direkte, så undgår du at vaske det af 2 gange.

Nu sigter du melet i dejen, mens du pisker på lav hastighed indtil, der ikke er klumper i dejen.

Med en dejskraber vender du nu de stive æggehvider i dejen. Når dejen er rørt helt homogen, stilles den til side og hviler i omkring 20-30 minutter, gerne på køl.

Homogen er, når en blanding er blevet helt ensartet igen og man ikke længere kan skelne det man sidst rørte i dejen.

Mens dejen står og hviler, kan du lige nå at lave den hjemmelavet syltetøj. Opskriften er længere nede.

Når din æbleskivedej har hvilet, tager du din æbleskivepande frem og varmer den godt igennem.

Jeg anbefaler en støbejernspande, da de holder en konstant varme og giver den helt rigtige overflade på æbleskiverne. Husk ikke at vaske den af i opvaskemaskinen, det kan ædelægge overfladen. Den skal blot skyldes i vand og tørres med en klud efter brug.

Når de alle er bagt færdigt skal de 10-15 minutter i ovnen på 150 C. Så er de helt bagt igennem og varme.

Hjemmelavet syltetøj til dine æbleskiver

En god hjemmelavet æbleskive fortjener en hjemmelavet syltetøj. Du kan sagtens nå at lave denne, mens din æbleskivedej står og hviler.

Min opskrift her er målt ud efter det man omkring får af bær når man køber 4 bakker forskellige friske bær. Køber du frosne bær skal du tage udgangspunkt i hvad der er i dén pose du køber og bruge halvt mængde af syltesukker i forhold til bær. Juster også krydderierne i omkring det samme forhold.

  • 800 g forskellige bær
  • 1 dl vand
  • 2 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 400 g syltesukker

Vask dine bær og hæld dem i en gryde. Hvis du har friske jordbær med, så del dem en gang, så koger bærrene nemlig ud på samme tid. Tilsæt vand og kog bærrene ud på mellem varme. Rør i dem undervejs.

Når bærrene er kogt ud, tilsætter du syltesukker og koger det hele igennem i 2 minutter. Herefter er syltetøjen færdig. Du kan med stor success give din syltetøj en omgang med en stavblender. Det gør både at den er lettere at få til at hænge fast på æbleskiverne, men det gør også at smagen fra bærrene bliver mere homogen og derfor bliver smagen også bedre.

Hvis du skal nyde denne syltetøj med det samme til æbleskiverne, tager du den mængde fra du regner med i skal bruge og sætter i køleskabet med det samme. Resten hælder du på et skoldet glas. Hvis du hælder det brandvarmt på glasset, lukker det med det samme og stiller på køl, så kan det holde sig i mange måneder. Efter du åbner det første gang, holder det sig i mindst en måned men sansynligvis længer.

God fornøjelse.

Julesyltetøj
Julesyltetøj
Udgivet i

hjemmelavet gløgg ekstrakt og romrosiner

Hjemmelavet gløgg ekstrakt

I dag laver jeg gløgg ekstrakt. Hvis du skal i hus med en gløgg omkring julefridagene som virkelig har smag og dybde, så kan du med success lave din ekstrakt nu.

Tænk den som en slags julesnaps, der er virkelig kraftig på smag. Den står i skarpt modsætning til de færdigkøbte ekstrakter og gløgg man kan få i supermarkedet. Ærligt talt synes jeg begge modeller har sin plads. Nogle gange har man lyst til en lidt større mængde almindelig gløgg, de kan købes færdige og smager som de skal. Andre gange har vi måske mere lyst til et lille glas luksus gløgg.

Til min gløgg bruger jeg ud over ekstrakten også hjemmelavede romrosiner, den opskrift kommer længere nede. I år vil jeg også lave lidt pynt der skal bruges ved servering. Her kan man let omdanne resterne af den appelsin man skal bruge, til noget enestående og lækkert.

Hjemmelavet gløggekstrakt

I min bog “På glas og flasker” har jeg en særlig opskrift på ekstrakt, men du kan sagtens gå lidt ude for opskriften og stadig ende med en god og smagsfuld ekstrakt, der vil få din gløgg op på nye højder.

I videoen bruger jeg:

  • 4 lauerbærblade
  • 8 kardemomme kapsler
  • 1/2 vaniljestang
  • 4 nilliker
  • 2 kanelstænger
  • 2 stjerneanis
  • det yderste skal af en halv økologisk appelsin
  • Vodka eller klar snaps

Alle ingredienserne kommes i et patentglas. Vaniljekornene skrabes ud af stangen, den tomme stang bruges også.

Med en meget skarp kniv eller med en tyndskrælder, skærer du det yderste skal af en halv appelsin af. Få så lidt af det hvide med som muligt.

Til sidst skal det hele overhældes med vodka eller snaps. Brug lige nok til at dække alle ingredienserne med væske. Der er ikke grund til at lave en for stor portion, da det kun er en ekstrakt vi laver.

Hjemmelavet Romrosiner

Til en god gløgg skal der også hjemmelavede romrosiner til.

Det er en god ide at lave dem nu, da de kun bliver bedre af at stå lidt tid og trække. Jeg fandt mit glas fra sidste år frem, som jeg også lige smager på i videoen, de er kun blevet bedre.

Måske man skulle lave dem et år forude, for fremtiden og så hele tiden have nogle igang. Den vil jeg lige tænkte over.

  • Økologiske Rosiner
  • 1 kanelstang
  • 1 stjerne anis
  • Mørk rom

Bland alle ingredienserne i et patentglas. Brug rom så det dækker omkring 2 cm over rosinerne.

Rosinerne suger nemlig rom til dig, og bliver større. De skal helst være dækket af rom

God fornøjelse.