Udgivet i

Bogforum 2023 er overstået!

Bogforum i Bella centeret er uden tvivl den største bogbegivenhed på året. Jeg er der altid hele weekenden, fra fredag morgen til søndag aften, hvor jeg møder læsere, signere bøger, og snakker som et vandfald. Som altid stod jeg sammen med mit forlag Muusmann Forlag.

I år var der fokus på min nyeste bog, Mocktails, men også min sidste bog, Cider & frugtvin. De fleste af de smagsprøver jeg havde med, var vine og cider. Det synes jeg præsenterer cider bogen ret fint. De vine jeg tager med er altid vine, der er lavet efter opskrifteren i bogen, så det giver et realistisk billede af, hvad man kan forvente, hvis man får bogen med hjem og selv vil igang med at brygge.

Generelt er det jeg hører fra folk, der har prøvet at brygge, men ikke gør det mere, at det var et dårligt produkt de fik lavet. Noget gik galt. Det var ikke helt som forventet. Og det er en konstant påmindelse om, hvorfor jeg i første omgang valgte at skrive Cider & frugtvin. Der er nemlig ikke særligt mange gode og fyldestgørende guider på nettet.

Da Mocktails bogen udkom blot en halvanden uge før Bogforum, var det ret spændene at få noget feedback på bogen. Dem jeg snakkede med på standen, som fik en bog med sig hjem, var meget positive over, at bogen ikke blot byder på søde drikke, men at bogen også indeholder bitre og syrlige opskrifter. Det virkede til at være det, som fik bogen til at skille sig ud fra mængden. Sammen med muligheden for at lave alle opskriften helt fra bundne, da sirupsopskrifterne er lige i starten af bogen. Det har været missionen med bogen, at tilbyde opskrifter på mocktails til voksne. Og det er bare super fedt, at folk fangede den med det samme.

Alt i alt en super fed messe overstået. Nu skal jeg igang med at skrive igen!