Udgivet i

Blåbær citron mousse på mandelbund (Glutenfri)

Blåbær citron på mandelbund

Det er forår og tid til noget friskt og lækkert. Denne opskrift er delt i to, da det er en syltetøj, som så senere skal bruges i en mousse.

Når jeg laver mousser, så bruger jeg en syltetøj jeg selv laver. Jeg køber det ikke færdigt, da det altid vil være for sødt, og derfor ikke kan bruges i en mousse, uden at den bliver for sød. Dernæst kan en færdigkøbt syltetøj, ikke tilbyde den friskhed, som friskpresset citronsaft kan, da det skal være pastoriseret, konserveret, koncentrationifisseret, og så er den syltetøj man køber i supermarkedet typisk produceret så billigt som muligt, da den ikke må koste noget at fremstille.

Blåbær og citron syltetøj

  • 1-2 økologiske citroner (2 små eller 1 stor)
  • 500 g blåbær
  • 125 g syltesukker (Hvis du ikke skal bruge det til mousse).

Start med at vaske citronerne, herefter skal du bruge skallen, kødet og saften. Riv skallen af med et fint, skarpt rivejern ned i en skål. Pas på med at få det hvide med, det smager nemlig bittert på den dårlige måde. Herefter skærer du med en skarp kniv, toppen og bunden af citronerne. Stil citronerne op på en af skærefladerne, og skær skrællen af citronen. Herved blotter du kødet og du kan nu med lethed skærer citronfileterne ud, uden at få det hvide med. Nu har du en slatten citronrast tilbage, den knuger du i hånden og presser saften ud. Eventuelle kerner, sorteres fra. Nu har du brugt at det der er godt på en citron.

Blåbærene vaskes og hældes i en passende gryde (Frosne blåbær kan også bruges). Tænd på lidt over middel varme og få dem op at koge. Hvis blåbærrene smider meget væske fra sig, koges blåbærsaften en smule ind i yderliger et par minutter. Når de har kogt, tilsættes citronskal, fileter og saften. Kog fortsat det hele lidt mere ind, i et par minutter, og træk det herefter af varmen.

Hvis du skal bruge det som en stand alone syltetøj og ikke vil bruge den videre til mousse opskriften rører du sukkeret i, under den sidste indkogning. Det konserverer din syltetøj og gør den sød, så du kan bruge den som almindelig syltetøj.

Mandelbund til moussen

  • 150 g mandler med hinde
  • 200 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker, eller kornene fra en vaniljestang
  • 1 dl rapsolie eller anden smagsneutral olie
  • 4 æg

Blend mandlerne groft.

Alle ingredienserne blandes og piskes sammen til en homogen masse.

En springform på ca. 24 cm sprøjtes godt med sprayfedt eller smør formen med smør.

Hæld dejen i formen og bag bunden ved 170 °C i 1 time, eller til den er lysebrun og gennembagt.

Lad bunden afkøle på bordet, og sæt den så i fryseren til den er frosset igennem. Bunden skal blive i formen. Frysningen gør den sej i konsistensen og vil gøre den færdige kage endnu bedre.

Mandelbunden er lånt fra min kagebog: Eventyrlige kager. Den er fyldt med lette opskrifter der både er lige til at gå til og som vil impornere dine gæster.

Eventyrlige Kager:
Mere info her Muusmann Forlag
Køb den også hos Arnold Busck eller Bog & Ide

Blåbær citron mousse

  • 6 bl husblas
  • 6 æggeblommer
  • 150 g flormelis
  • 4 dl piskefløde

Start med at sætte husblassen i blød i rigligt koldt vand.

Æggeblommer og flormelis piskes herefter til helt luftigt æggesnaps.

Fløden pisken til en let og luftig flødeskum og blandes med æggesnapsen.

Hvis blåbær citron syltetøjen lige er lavet smeltes den udblødte husblas nu i den. Det gør hele processen skudsikker og du vil med lethed kunne vende det hele rundt, uden problemer. Den ideelle temperatur for syltetøjen er lige over 40 grader. Det er nemlig her hvor husblas med sikkerhed er smeltet, og klar til brug. Hvis du har lavet syltetøjen på forhånd eller den er nået at blive kold, så kan den varmes op til 40-50 grader igen uden problemer.

Nu vender du syltetøjen med husblas i, ned i fløde og æggeblandingen stille og roligt, men sikkert. Brug en dejskraber. Varmen og det syrlige fra citronerne, sikre at husblassen ikke kan sætte sig, før den er blevet kold, og rørt ud.

Når moussen er rørt helt homogen, tages mandelbunden ud fra frost. Hæld moussen ned i formen og sæt den på køl.

Moussen har sat sig efter ca. 6 timer på køl, eller lidt før hvis dit køleskab er meget koldt.

Pynt kagen med friske bær, revet citronskal og eventuelt chokoladespåner eller hvad du har lyst til. Jeg plejer at pynte mine kager, med det som jeg er sikker på mine gæster vil elske.

Godt forår!